Severin Christensen
Et kongerige for en livsanskuelse
Strejflys over det kategoriske imperativ
(Dansk udgave 1933)

1. Jeg vil — jeg skal

En af sjælelivets største gåder er den ejendomme­lige spaltning i vort indre, der giver sig tilkende som en større eller mindre afstand mellem jeg skal og jeg vil; en tilsyneladende tvedeling af vor personlighed, hvor det ser ud, som om den ene del af vort væsen optræder som orienterende fører for den anden del. Hvad betyder denne vejledning, hvilken slags myndig­hed tales der med, hvorledes går det hele til, hvilken betydning har det for vort liv? — spørgsmål som disse synes endnu ikke overflødige, til trods for at der har været mange slags svar.

____________

Går jeg til bunds i mine indre erfaringer, vil jeg opdage, at der ikke gives nogen vissere eller mærkværdigere oplevelse end den, at der undertiden i mit eget indre dikteres mig noget, jeg skal gøre, ofte, som det synes på trods af det, jeg helst ville. Og går jeg oplevelsen nærmere på klingen, føler jeg ikke dette bud som noget udefra kommende, der vil bøje mit væsen til lydighed — slige bud omhandles i mange dogmatiske religioner og moralsystemer, men det er ikke vort emne — men som krav, der stammer fra noget væsentligt i min egen personlighed; jeg aner, at det er en egenartet strøm, der kan gå på tværs af alt det, jeg synes at opleve som vilje.

Man har prøvet på at karakterisere denne sjælige oplevelse ved at beskrive en lystfølelse af særegen art, forskellig fra den, som ledsager de sanselige ind­tryk, en lys og klar glæde af umiskendelig karakter. Men det er misvisende at gøre dette til hovedsagen, selv om det kan antages at være et symptom, der ledsager visse gennembrud fra skal til vil. Det ejendom­melige ved oplevelsen er netop den ubønhørlige strenghed, der ligger i udtrykket skal; ethvert forsøg på at omskrive eller mildne det i oplevelsen, der så tydeligt fremtræder som “das harte muss”, vil være en for­vanskning, og ethvert forsøg på en tolkning af det, som går udenom dette særpræg, vil være at afvise som uvedkommende.

At opstille lysten, selv en særegen lystfølelse, som det karakteristiske, rammer helt ved siden af. I det øjeblik, kravet melder sig, ved vi slet ikke, om der er mest lyst eller smerte forbundet med at følge det. Vi føler, at kravet har værdibetoning, men værdibeto­ning falder ikke sammen med lystbetoning. Man kan med større ret hævde, at kravet melder sig med en anspændelse eller anstrengelse i følge; som et mål, der kun kan fastholdes under en energisk samling af alle sjælelige kræfter. Og når det er sagt, at dette skal altid falder sammen med det, jeg’et inderst inde vil, er dette en teoretisk baghåndsslutning, en psykologisk konstruktion. Thi således er oplevelsen ikke i sig selv, i al fald i sit første stadium; ethvert skal må kæmpe sig frem til et vil. Det særegne ved oplevelsen er just denne dualisme, som det er overfladisk at ville bort­forklare. Den opleves, føles udtrykkelig som en spæn­dingstilstand.

Denne personlighedsspaltning er fuldkommen my­stisk, og alle forsøg på “forståelse” ad psykologisk vej er håbløse. Jeg ser ikke rettere end at oplevelsen indeholder følgende momenter: det kan synes som om jeg vil et eller andet c: at en eller anden interesse pres­ser sig frem i mig. Et eller andet behov røber altså en særlig slags “vilje”. Men da kan hele mit aktuelle jeg ane dette behovs begrænsede værdi, vågne til klar bevidsthed om, at der må foretages en placering, et valg eller en bedømmelse på bredere basis end øje­blikkets sjælelige indhold. Og nu sammenkalder det aktuelle bevidsthedsjeg alle sine hjælpetropper, ifører sig sit ideelle jeg c: sin fulde personlighed for at blive klar over, hvad enhedssynspunktet for mine formål kræver. Først når hin enkelte interesse er placeret som tjenende, i perspektivisk forhold til andre interesser og til helheden, kan den få sin absolutte rang tildelt. Først da kan jeg vil mulig blive = jeg skal.

Processen kan også foregå i nedadgående orden: Mit aktuelle bevidsthedsjeg har en dunkel følelse af, at mit personlighedsjeg kræver en bestemt handling; men denne støder an mod et kært ønske, en separat vilje. Er denne modstand stærk, kan der appelleres til den absolutte værdidom med en meget energisk på­kaldelse af det ideale jeg’s billede. Og da kan jeg skal ende med at blive = jeg vil.

Men at gøre opmærksom på dette er ikke det samme som at tyde skal-karakteren af den indre stemme. Det er lettere at sige hvorledes man ikke kan forklare den. En del af de psykologer, der på deres vis har behandlet dette emne, mener, at den hidrører fra, at nogle af menneskets vigtigste anliggender er sociale; mennesket lever i afhængighed af sine medmennesker, hensynet til disse medfører en række krav, som nød­vendigvis må opfyldes, og alle disse jernhårde du skal‘er nedfælder sig i menneskets sjæleliv. Det er denne nedfældning, der giver visse tendenser hos ham karakteren af bud; det er de sociale krav, der gen­lyder i ham med samvittighedens stemme. Den samme virkning har alle de mange skikke og sædvaner, hvoraf ethvert menneske mere eller mindre er slave, og som virker særlig mystisk og tvingende, når det oprindelige formål er glemt.

Man kan indrømme, at dette er rigtigt så langt det rækker; der lyder i vort indre mangt et “du skal”, som utvivlsomt har en af disse oprindelser. Men vi må alligevel afvise, at denne forklaring når til bunds i det emne, vi her behandler. Ordet skal bliver på denne måde for rummeligt for vort brug. Vore er­faringer viser os ganske eftertrykkeligt nogle bestemte krav, som ikke har denne oprindelse, men som kun kan hidrøre fra “os selv” c: fra en værdimålestok, som stiller sig bagom alle mulige “sociale” og alle mu­lige historiske synspunkter, som med andre ord ikke tager noget som helst pr. autoritet. Også fordi den ofte går ud på direkte at trodse de sociale hensyn.

_________

Indhold:

1. Jeg vil — jeg skal
2. “Vil og skal”, hos Kant.
3. Hvad siger psykologerne?
4. Formålsenhed
5. Overindividuelle perspektiver
6. Metafysikken
7. Anskuelsen
8. Hvad nåede Ludvig Feilberg?
9. Kritiske bemærkninger
10. Et kongerige for en livsanskuelse
11. Skema over det kategoriske imperativs dannelse
12. Nødvendigt inventarium
13. Koncentration
14. 14 Formålsbygningen
15. Typiske stadier i formålsbygningen
16. Negativ og positiv vejledning
17. Værdi og sandhed
18. To slags domme

Udgivet som ePub 2012.