Mindeord over skovfoged Ejnar Pedersen,

Vort mangeårige bestyrelsesmedlem i Retsliberalt Forum, skovfoged Ejnar Pedersen, Arden, er afgået ved døden i slutningen af 2020.

Jeg har kendt Ejnar Pedersen helt tilbage fra 1984, da jeg blev medlem af Retsforbundet. Ejner Pedersens arbejdsliv kom i en menneskealder til at foregå som skovfoged for Lindenborg Gods, der driver store skovarealer, savværk mv. Efter den officielle pensionering fortsatte han nemlig med at have tilsyn med et af godsets skovområder. Ejnar elskede nemlig skoven og naturen, og han var glad for denne mulighed for at fortsætte arbejdet i sit otium. Det er også kommet mange gæster i skoven til gode, da Ejnar gerne viste besøgende grupper rundt i Lindenborgs skove og andre store skove på egnen.

Men hos os retsliberale går tankerne mere i retning af Ejnars lidenskabelige dedikation til retfærdighed og frihed, som han så dem udtrykt i tænkere som Henry George og de danske retsfilosoffer Christian Lambek og Severin Christensen.

Ejnar gik ikke på kompromis med de grundlæggende tanker, og han valgte derfor også at forlade Retsforbundet og i stedet være medstifter af Retsliberalt Forum. Han følte, at Retsforbundet veg fra den lige linje, og at partiet gik på kompromis – især med grundskylden som ”single tax” – eneste skat. Hans videnskabelige analyser af forholdene vidnede om en analytisk tankekraft af dimensioner.

Mange af hans artikler kan ses på hjemmesiden Retsliberal.dk. Især skal vi fremhæve, at Ejner gennemførte et logisk opgør med den almindelige opfattelse, at politik finder sted på en linje fra venstre til højre (se Retsliberal.dk). Han navngav og analyserede begrebet ”Negativisme”, som beskriver den negative anvendelse af såvel fysiske som menneskelige resurser, der er en følge af den social-liberale samfundsmodel. Ejnar var overbevist om, at en ejendomsretlig korrekt skelnen mellem de natur- og samfundsskabte værdier OG de arbejdsskabte værdier var afgørende for klodens overlevelse, og at fejlgreb på dette område fører til fatale konsekvenser.

For knap tre år siden meddelte Ejnar os, at han trak sig tilbage fra arbejdet med de ideer, som betød alt for ham. Han følte, at kræfterne svandt, og at han ikke længere var i stand til at bidrage til sagen. Han ville ikke være med, hvis det ikke var 100 %. Kort efter kom han på plejehjem, og vi mistede helt kontakten med ham. Hvilket også er årsagen til, at vi desværre ikke fik kendskab til hans død og begravelse, før det var for sent. Æret være Ejnar Pedersens minde.