fra Vejen Frem 11. januar 1985
af J.P. Skou
I 50 år har Retsforbundets Presse hver uge udsendt sin avis – bortset fra højtider, enkelte strejkesituationer og helt særlige forhold. Det markerer vi med udsendelsen af dette jubilæumsnummer.
Forhistorien
I århundredets første snes år var der en række foreninger, der byggede på Henry Georges tanker. De havde en betydelig udgiver-og skribentvirksomhed. De fleste af disse foreninger gik i 1919 sammen om at oprette Danmarks Retsforbund som politisk parti, og dette oprettede Retsforbundet som medlemsblad med Signe Bjørner som redaktør. Allerede I 1921 blev dette blad og et par andre blade sluttet sammen i Det frie Blad, som også redigeredes af Signe Bjørner.
Op gennem 1920-erne og i den første del af trediverne blev der lagt en formidabel energi i udgivelse af retsstatsblade i forskellige egne af landet. Det kan ikke overskues, hvor mange blade der har været tale om, men da aktiviteten var på sit højeste, har der i hvert fald været tale om 4 dagblade, 4 ugeblade, 1 halvmånedligt blad og 2 månedsblade foruden Henry George Foreningens tidsskrift Grundskyld.
Det må have været betydeligt lettere at udgive blade dengang, end det er nu, men den spredning af kræfterne, som der her er tale om, må siges at være særdeles irrationel, og resultatet var da også, at de fleste blade havde en svag økonomi.
I 1934 stiftedes ugebladet Retsforbundet af en kreds af Retsforbundets medlemmer på foranledning af folketingsmand Hans Hansen (Rørby), Viggo Starcke og Robert Funck Jensen med tilslutning fra folketingsmændene Axel Dam, P. Gregersen og Oluf Pedersen samt formanden for Danmarks Retsforbund, pastor J. E. Willesen. Det er ikke klart, hvornår initiativet er taget, men det første nummer af Retsforbundet udkom den 7. november 1934 med Bent Jensen, der tidligere havde været redaktør af Retsstats-Bladet, som redaktør og med Oluf Pedersen som rigsdagsmedarbejder.
Første årgang kom til at om fatte otte numre, idet man åbenbart ønskede at følge kalenderåret.
Retsforbundets Presse
Under den nævnte ledelse og redaktion udsendtes 41 numre af 2. årgang af Retsforbundet. Nr. 42 udsendtes den 17. oktober 1935, og dette nummer samt de øvrige numre året ud er mærket 1. årgang og har Hans Kongsø som redaktør. Der er altså sket en ændring af bladets forhold på dette tidspunkt.
Baggrunden var, at en række retsstatsfolk erkendte det uheldige i denne spredning af kræfterne. Så vidt det kan konstateres, har de første drøftelser om at samle kræfterne om udgivelsen af en fælles presse fundet sted ved et møde på Rønshoved Højskole (forst. Hans Haarder, der var retsstatsmand) den 24. juli 1935, hvor man blev enige om at indbyde udgiverne af de forskellige blade og en række enkeltpersoner til et møde på Christiansborg den 17. august 1935 for at drøfte oprettelsen af A/S Retsforbundets Presse. Initiativet til dette møde blev taget af Einar Egebo, P. Nielsen, Niels Petersen, Oluf Pedersen, Arnold Poulsen og J. C. Willesen.
Hensigten med mødet på Christiansborg var at overtage den væsentligste del af de nævnte bladvirksomheder gennem dannelsen af et aktieselskab for at få samlet kræfterne om det oplysende arbejde. Aktieselskabets formål skulle være at udgive en presse, der redigeres i overensstemmelse med grundsætningerne i Danmarks Retsforbunds program, og det præciseres at selskabet også kan udgive skrifter af ikke periodisk natur til anvendelse i agitation for Danmarks Retsforbunds ideer.
Ved den stiftende generalforsamling den 29. september 1935 valgtes ingeniør Einar Egebo (fmd.), Ingeniør Arnold Poulsen (næstfmd.) og kontorchef S.A. Borup-Nielsen til bestyrelse med S.D. Schlamowitz som sekretær.
Ingeniør Einar Egebo var vejplanchef i vejdirektoratet og medvirkende ved planlægningen af motorvejsnettet i Danmark.
Ingeniør Arnold Poulsen er kendt for (sammen med ingeniør Axel Petersen) sin opfindelse af “Petersen-Poulsen systemet”, der forbedrede talefilmen og øgede sikkerheden til søs – et system, der stadig anvendes.
S.A. Borup-Nielsen var kontorchef i Aller-koncernen.
Alle tre gjorde en meget betydelig indsats for oplysning om Henry Georges tanker og Retsforbundets politik.
Foruden bestyrelsen valgtes et repræsentantskab på 10 mand med dir. Louis Bahnson som formand.
Det var dette selskab, der overtog og udgav ugebladet Retsforbundet fra og med nr. 42 1935.
På en ekstraordinær generalforsamling den 23. august 1975 blev der vedtaget nye vedtægter, der ændrede A/S Retsforbundets Presse fra at være et aktieselskab til at være foreningen “Retsforbundets Presse” med kontingentbetalende medlemmer.
Vejen Frem
I Retsforbundet nr. 43 1938 refereres et repræsentantskabsmøde i A/S Retsforbundets Presse, hvor spørgsmålet om bladets navn har været på dagsordenen. Det vedtoges i stor enighed at ændre navnet til Vejen Frem og allerede ugen efter, den 1. november, udkom nr. 44 under navnet Vejen Frem, hvilket siden har været bibeholdt.
I anledning af navneskiftet skrev Ludvig Meinild, Dansk Medborgerskole, Fasterholt et digt om vejen frem, som gengives andetsteds.
På baggrund af en forespørgsel og i tilknytning til navneskiftet skrev redaktøren, der dengang var Johs. Lindskov Hansen, følgende erklæring i et brev om bladets linie:
Vejen Frem vil fremdeles blive redigeret i overensstemmelse med grundsætningerne i Danmarks Retsforbunds program og vil – så vidt forholdene tillader det – tage stilling til tidens spørgsmål ud fra frisindede og retsmoralske synspunkter.
Jeg vil især lægge vægt på behandlingen af handelspolitiske problemer, jordspørgsmålet og alle emner, der står i forbindelse med folkestyrets bevarelse og forbedring. En begrænsning af statens opgaver er med i første række blandt bladets politiske bestræbelser”.
Denne linje må siges at være holdt gennem alle årene, selvom de enkelte redaktører selvfølgelig hver har sat deres præg på bladet.
I løbet af ret kort tid faldt de fleste af de andre blade bort, så der ved siden af Vejen Frem kun var Ret & Frihed, der blev udgivet af Oluf Pedersen samt Henry George-foreningens tidsskrift Grundskyld.
For godt en snes år siden blev det vedtaget at gøre Ret & Frihed til obligatorisk medlemsblad med en redaktør valgt på Retsforbundets landsmøde, og i det sidste par år har Vejen Frem og Ret & Frihed haft samme redaktør og samme redaktion.
Jeg håber, at den fremstilling, som jeg her har givet, er så klar, at det kan ses, at det ikke er let at udpege en bestemt jubilæumsdag, fordi overgangen har været glidende. Da det imidlertid helt klart var initiativtagernes ønske, at udgivelsen skulle følge kalenderåret, har vi valgt at udsende dette jubilæumsnummer som det første i bladets 51. årgang.
Fremtiden
Retsforbundets Presse har netop overvundet tre økonomisk svære år, der kun blev klaret ved en overordentlig stor goodwill fra medlemmer og abonnenter og ved en trofast og stædig indsats fra redaktør og redaktion; især i 1984, hvor det var nødvendigt, at den ved hjælp af passende teknik klarede hele bladet selv bortset fra trykningen.
Det var tre trykkende år, men selve det, at de blev klaret, kan ikke undgå at efterlade en vis optimisme.
Vi ved alle, at det er svært at spå om fremtiden, men der kan da i hvert fald ikke ske noget ved at prøve. Her er det min tro, at Vejen Frem i de kommende år fortsat vil kommentere tidens problemer og være et åndehul for vore synspunkter, og det er mit håb, at bladet vil fastholde den hidtidige linje, så det fortsat kan leve op til Valdemar Rørdams digt “avisen”:
Hver retskaffen pen er et redskab
– den være fin eller grov
en vægt til værdiernes vejning,
et våben for menneske-lov:
Da lever avisen, hævder sin plads
og sin ret som andet end rov.
For arbejd og ære
For godt imod ondt,
for klarhed og styrke,
mens hjulet går rundt:
Det er stormagtens pligt,
det er tjenerens løn –
evigt liv i det glemte sekund.
Da suser, da synger det vældige træ,
Avisen; den samler
et folk i sit læ.
Og hundredårs ætled skal leve
af det, som en time lod dræ.
Nok er Vejen Frem ikke stor, men der er og vil stadig være folk i dets læ.