TIDSSKRIFT FOR AANDSKULTUR OG MENNESKEKUNDSKAB
2002 – 2004

Fra Nr. 1, fredag d. 3. oktober 1902

Idet vi indbyder til abonnement på dette tidsskrift, skal vi søge at gøre rede for de motiver, der ligger til grund for foretagendet, og de mål, mod hvilke der stiles. De materielle værdier, som vor verden frembyder, har man fra tidernes begyndelse flittigt stræbt at dyrke og udnytte. Der har altid været fuldt op af folk, som vilde give sig i kast med denne slags kulturopgaver, og man kan ingenlunde sige, at de i det store og hele er forsømte. Heller ikke kan det med rette siges, at de enkelte mennesker er utilstrækkeligt gennemsyrede af herhenhørende interesser og tankegange. Disse interesser og disse tankegange har et råderum, der snarere er uhyggelig stort end for lille; de allerfleste mennesker er fuldt fortrolige med at anstille allehånde økonomiske beregninger; materielle værdier forstår enhver sig på, og som regel lægger man sig beredvilligt i selen for at erhverve dem; enhver agitation, der opstiller økonomiske perspektiver, kan være vis på at træffe villigt øre og inderlig forståelse overalt.
I lige måde har de sociale forhold gennem mangfoldige slægtled været genstand for indgående og utrættelig opmærksomhed. Herhenhørende institutioner og forhold er studerede og studeres indtil det minutiøse. Folk er oplyste og indeksercerede i ganske antagelig grad. Man ved nogenlunde, hvad man vil, og hvordan man skal bære sig ad for at opnå tilsigtede resultater. Kendskabet til såvel offentlige som private samfundsforhold, til juridiske, moralske og politiske regler og principper er ret frodigt. Hist og her blandt folk kan der findes uvilje eller uforstand overfor opgaverne, men i det store og hele kan det sociale livs område ikke siges at være ubearbejdet.
Ved siden af de to nævnte områder af tilværelsen er der et tredje, som ikke er mindre, men meget mere forsømt: den indre sjælelige verden hos hvert enkelt menneske, den rigdom, orden og kraft, hvormed det åndelige liv rører sig. Dette tredje livsområde er ikke mindre betydningsfuldt end de to andre, det indtager kun så ringe plads i de fleste menneskers tanker, fordi det er så sørgelig uopdyrket. De materielle livsbehov og den sociale ordning udgør tilsammen væsentligst kun de ydre betingelser for menneskets lykke, men denne lykke hviler mindst lige så meget på indre betingelser. Nogle få overvejelser kan vise det. Lever ikke enhver hovedsagelig på sit åndelige indhold, lykkeligt eller ulykkeligt, efter som delte indhold er? Når man ret regner det ud, er mennesket måske i de ni tiendedele af sit livs øjeblikke overladt til sine egne tanker, henvist til at færdes i sin indre verden, hvad da, om denne indre verden er gold og kedsommelig? Hvad nytter alverdens rigdom og ydre fordele et individ, der er så dumt, at alt strømmer sammen til et kaudervælsk i hans hoved? Hvad nytter det, at naturens utallige herligheder ligger udbredt for et menneskes øjne, når hans blik strejfer ligegyldigt hen over dem? Hvortil offentlig tilgængelige skatte af litteratur og kunst, når kun få skatter dem så vidt, at de kan se forskel på værdigenstande og skrammel? Hvad nytter viden, kundskaber, der ligger døde eller højst tjener mennesket til at blære sig med? Hvad gavner magt og indflydelse den, der kun har små mål at arbejde imod, kun luner og andet krimskrams at føre igennem? Hvad nytter det, at livet veksler og strømmer rundt om os, stadig frisk, stadig vældig, når vort blik på mennesker, situationer, skæbner er overfladisk af uvidenhed og ugidelighed? Intet. Det er uimodsigeligt, at størstedelen af menneskets lykke og ulykke kommer indenfra, har sin væsentligste rod og udspring i den rent sjælelige verden.
Åndskulturens sag står da ikke i betydning tilbage for nogen. Heller ikke i almenhed. Det er en sag af lige stor betydning for fattige og rige, idet en meget stor del af de værdier, hvorom her er tale, ikke så meget koster penge som interesse og en smule åndeligt arbejde, hvortil enhver kan få tid. Kunstsans kan måske være dyr at erhverve, men hvad koster natursans? Kan ikke den fattige lige så vel som den rige blive menneskekender? Er tankens klarhed og kraft, fantasi, stemningsevne, mod, retfærdighedssans, sjælsstyrke og sligt fordelt efter formue og rang?
Kendsgerningerne viser, at åndskulturens udvikling er en lige så væsentlig betingelse for en tålelig tilværelse som føde, klæder, husly og medmennesker. Det ville da være rimeligt om hvert enkelt menneskes tankegang var gennemsyret af viden om alle de forskellige åndelige værdier og interesse for erhvervelsen af dem. Dette er imidlertid langtfra at være tilfældet. Åndskultur er nærmest anset for en luksus, ikke for en livsfornødenhed. Og man ved ikke meget om, hvordan den erhverves. De forskellige arter af åndelig vækst er ikke studerede. Man kender til at samle penge og anbringe dem, så de giver rente, men rentefoden for de forskellige åndsværdier kender man ikke. Man kender en legemlig hygiejne, men ikke en sjælelig; man har en lægevidenskab for legemets sygdomme men ingen for de mange slags lidelser, brøst og vanmagt, der skjult findes hos såkaldte sunde mennesker. De fleste åndskulturelle arbejder og erhvervelser finder sted på bedste beskub; tilfældigt eller ad lange omveje udvikler man sig. Således er endnu forholdene rundt om i verden. Trods de midler, staterne og private folk anvender på åndskulturen, trods åndsvidenskabernes mange dyrkere, trods de mange institutioner for opdragelse og undervisning.
Det skal ikke tjene til anklage mod nogen, blot være en påvisning af, hvor meget der er at indhente, hvor omfattende arbejder der ligger ugjorte og venter. Med det samme har vi angivet vore motiver til at starte nærværende tidsskrift.
Det nye i vore bestræbelser vil være at finde deri, at vi vil gøre forsøg på at give en mere direkte undervisning og opøvelse i åndskultur end den hidtil gængse. Nærmere bestemt vil vort arbejde komme til at gå ud på fremstilling af de åndelige værdier og grundlagene, hvorpå de hviler; klarlægning og vurdering af sjælelige egenskaber og tilstande; praktisk og populær oplysning om sjælelivets grundlove; indsigt i sjælelige arbejder og vækstforhold; indøvelse af åndskulturelle synspunkter overfor allehånde af det daglige livs sysselsættelser og forhold; udryddelse af al usund selviagttagelse og selvfordybelse (kan kun ske gennem praktisk psykologisk oplysning, der fjerner klarhederne); endvidere: direkte undervisning i menneskekundskab og socialt omdømme, i sjælelig økonomi og sjælelig hygiejne; opøvelse i naturiagttagelse og i forståelse af kunstværker osv. I sammenhæng med disse emner vil vi også komme til at berøre adskillige sociale og økonomiske forhold.
Af emner, som i den nærmeste fremtid vil blive tagne under behandling, skal vi nævne: Samtalens kultur (4 artikler). Humørsvingninger. Hjemkærlighed og hjemve. Domme om lykke. Iagttagelsessansens udvikling (4-5 artikler). Om forståelsen af musik (3 artikler med noder). Grundrids af den sjælelige hygiejne. Om smålighed. Om dovenskab. Åndelig materialisme. Ensomhed. Sjælelige pladsforhold.
Emnerne vil få en praktisk og populær behandling.
Følgende herrer og damer har dels indsendt bidrag til tidsskriftet, dels stillet sådanne i udsigt: læge Severin Christensen, mag. art. Georg Christensen, mag. art. Axel Dam, cand. mag. frk. Ida Falbe-Hansen mag. art. Finnbogason, frk Kirstine Frederiksen, dr. Oscar Hansen, E. Goldstein, forfatteren Johs. V. Jensen, frk Helga Johansen, forfatterinden frk. Ellen Key, frk. Therese Krüger, dr. Eduard Larsen, forf. Niels Møller, mag. art. Tyge Møller, forfatterne Henrik Pontoppidan, Valdemar Rørdam, Joh. Skjoldborg, Viggo Stuckenberg, skuespiller, cand. Thorkild Roose, dr. C. N. Starcke, pastor dr. phil. F. L. Østrup.
Friser og vignetter er tegnede af portrætmalerinden frk. Endis Bergstrøm.
Redaktionen.
(C. Lambek, Olaf Hansen, Knud V. Rosenstand )