RETSSTATEN
Tidsskrift for Retsforbunds-Anliggender
1937 – 1940

Fra RETSTATEN, Prøvenummer Oktober 1937

Tilslutning til Bladets stiftelse:

Velkomst til RETSSTATEN
Når jeg i de sidste måneder undertiden har fortalt retsstatsfolk, at et blad som det der hermed foreligger, var under opsejling, er det næsten altid blevet hilst med glæde. Nu er bladet der, og jeg vil for mit vedkommende byde det velkommen på arbejdspladsen, idet jeg er vis på, det kan komme til at udrette meget for vor sag; det er et blad af den art, vi længe har savnet.
I vor bladsag ser vi tilbage over en hel række dagblade, som, da de kom frem, blev hilst med store forventninger. Alle udførte de hver på sin måde et godt arbejde, og de kæmpede en heltemodig kamp mod vanskeligheder, der til sidst viste sig uovervindelige. Disse vanskeligheder bestod først og fremmest i, at alt for få havde råd til at holde dem, og mange syntes også, at det kneb med at få tid til at læse dem, når man hver dag først måtte følge med i de andre dagblades almindelige nyhedsstof. Og var det end af overordentlig stor betydning for os at have et dagblad, så er det dog efter min mening af endnu langt større betydning at have et blad, der har mulighed for at komme ud til alle vore medlemmer, et blad, der er så billigt, at ingen behøver at gå uden om det af økonomiske grunde, et blad, der ikke kommer tiere, end at man kan få det læst, selv om det også strækker sig over længere tid.
Naturligvis vil bladets brugbarhed først og fremmest afhænge af dets indhold, men den måde, som dets redaktør har antydet, synes mig på næsten alle punkter at være helt rigtig.
Jeg vil derfor gerne meget stærkt anbefale alle Retsforbundets kredse at abonnere på det til samtlige medlemmer. Jeg tror slet ikke. Man kan overvurdere betydningen af, at hver eneste retsstatsmand hver måned får en hilsen fra Retsforbundet gennem et blad som dette. Det vil stærkt medvirke til i langt højere grad end hidtil at gøre alle medlemmer til medarbejdere. I hvert fald bør ingen kreds undlade at bestille det foreløbig for de sidste 3 måneder af året. De 50 øre pr. medlem må nok kunne skaffes til veje.
Der er ingen grund til at tro, at dette blad skal skade vore to udmærkede ugeblade RETSFORBUNDET og RETSPOLITIKEN. De, der før har villet have et ugeblad eller endog et dagblad vil ikke kunne nøje med et månedsblad. Og skulle del ske for nogle enkeltes vedkommende, skal det nok blive opvejet af den øgede interesse for vor sag og dermed også lyst til at læse mere som jeg er vis på, RETSSTATEN vil bringe med sig.

Otto E. Helms.

Det nye blad!
Med dette blad, som ikke optræder som konkurrent til vore bestående blade, er det forhåbentlig lykkedes at skabe det meddelelsesmiddel indenfor Retsforbundet, som så længe har været savnet. Ikke mindst den nye styrerordning har gjort det nødvendigt, at der findes et blad, som kan finde plads til så fyldige meddelelser om styrelsens arbejde og afstemninger, at medlemmerne får mulighed for at følge med i det, der sker.
Styrerordningen skulde også gerne medføre, at endnu flere end hidtil bliver aktive indenfor Retsforbundet, og der kan da ofte blive meddelelser, som styrerne ønsker ud i videre kredse.
Vor presse har hidtil lidt under for mange og for personlige diskussioner. Der er stadig emner, der kan drøftes indenfor Retsforbundet. Men ved at drøfte dem sagligt indadtil, opnår vi ubetinget de bedste resultater. RETSSTATEN skulle give plads for sådanne saglige drøftelser.
Som landssekretær håber jeg, at bladet må nå ud til alle styrere og kredsledere, så det også, som tilsigtet ved starten, kan benyttes ved meddelelser fra landsekretariatet og at disse meddelelser, som ofte har bud til medlemmerne også, kan nå ud til videre kredse end de duplikerede meddelelser hidtil har gjort. Når bladet så samtidig får et indhold, der kan tjene til glæde og opmuntring i arbejdet, give kendsgerninger og argumenter til brug i agitationen, indeholde kredsmeddelelser og meget andet, som kan stimulere og vedligeholde interessen hos kredse og medlemmer, kan der vel næppe opnås mere for de 15 øre om måneden bladet kommer til at koste.
Nogle kredse har allerede sat det gode eksempel ved at sørge for at få RETSSTATEN ud til alle medlemmer. Gid samtlige andre kredse ville gøre det samme, for vore medlemmer ude omkring trænger til regelmæssigt at få et bladet i hænde, der kan give dem arbejdsmod og knytte dem nærmere til den store, fælles sag.

Erik S. Sabroe.

En uomgængelig nødvendighed for et frit styre.
De nye vedtægter kalder på hver enkelts initiativ i arbejdet for Retsstaten. – Det nye tidsskrift RETSSTATEN tilbyder sig som et bindeled mellem os. Har nogen en idé, så kom frem med den. Begynd selv at realisere den, men saml medarbejdere fra nær og fjern. Det kan gøres nu.
Da bladet er villigt til at tage meddelelser, der kan have interesse for alle medlemmer var det at ønske, at også alle måtte få det i hænde. Vi kunne derigennem få den føling med hinanden, der er en uomgængelig nødvendighed for et frit styre.
Dette lille blad skulle blive et udtryk for den enighed om målet, der gennem al vor forskelligartethed binder os ammen i et ubrydeligt arbejdsfællesskab. Det skulle blive et hjælpemiddel til, at de, der er på samme bølgelængde, kunne finde hverandre til samarbejde.

Anna Hansen.

Skelsættende.
I den plan, som blev udsendt med indbydelsen  til at deltage i starten af RETSSTATEN Som meddelelsesblad for Retsforbundets medlemmer i og udenfor de lokale kredse, står som et punkt: “Diskussioner (saglig meningsudveksling) om de virkelige fælles anliggender.” Dette punkt er kernen i Samstyre, det er den fri presse uden hvilken intet Samstyre kan bevares. Og det forpligter, thi forudsætningen er, at man er klar over det rette skel mellem fællesmarken og private kartofler, mellem retsstat og personlige kæpheste.
Vil man fuld frihed, må man selv være med til at udforme den. Det kan ikke gøres en gang for alle, thi livets vækst og udviklingens gang vil stadig gøre det nødvendigt at klare grænserne mellem dit og mit og vort i det økonomiske, for at der ingen skranker skal blive sat for menneskenes åndelige samkvem.
Måtte RETSSTATEN bidrage til at sætte skel og – slette skel!

Signe Bjørner.

Lad os nu
se lidt praktisk på tingene – vi har søgt ad mange veje ar skabe det meddelelsesmiddel, der banede vej for den nøjeste kontakt mellem retsstatsfolk indenfor afgrænset område og tillige bar med sig en tone, der bragte lydhøre øren til at lytte et øjeblik, – mange planer er ved offervilje, annoncearbejde, kontingentafskrivning og lignende bragt til udførelse – og mange er strandede. Vi har savnet og gerne villet forme et medlemsblad indenfor den enkelte kreds -»det skulde vel ikke være så uoverkommeligt, når vi står ammen og presser annoncørerne lidt – åh nej – men står vi nu så tæt sammen, at et vedvarende økonomisk krav kan ventes fortsat at imødekommes, og er  det et morsomt job at tegne annoncer til et blad, der udkommer i 100 expl. – de, der har praktisk erfaring kan tale med herom. – vi kender alle den forjættende Bjørnson’ske teori om at løfte i flok, men omsætningen i praksis beror på, at løftestangen er een enkelts vilje og dygtighed, om kræfterne indsat skal have den forønskede virkning. – ethvert foretagende mindre dom større er tænkt, formet og skabt i gerning af enkeltmand bistået af andre eller manges tro, forventning og støtte.

Tidsskriftet RETSSTATEN bringer oplysende, instruktive artikler, – det bringer sagligt referat af arbejdet på rigsdagen, fra større stævner og møder – det bringer bud om retsforbundsfolks daglige liv og strid gennem spørgsmål og svar, gennem problemers fortolkning og meningers modsætning i kort affattede diskussionsartikler – det bringer bud fra og til styrelse, landssekretariat og udvalg – det yder vederlagsfri spalteplads for meddelelser indenfor amts- og lokalkredse ang. mødeindvarsling og lignende, hvorved disse spares for duplikerings- og portoudgift – det udgår regelmæssigt og direkte til hver abonnent – det er så prisbilligt, at det end ikke tangerer overkommelighedens grænse, men i sig selv er en økonomisk gevinst indvundet uden risiko for de enkelte kredse – det korrigeres af styrelsens tillidsmand, grosserer Sabroe, og redigeres af Edgar Høier, hvis mangeårige arbejde ved DET FRIE BLAD er så mange af os bekendt, at vi herigennem har borgen for en fast, loyal ledelse, en klart overskuelig tilrettelægning og bladmæssig orden – – mon ikke kredse landet over vil hilse dette lille tidsskrift velkomment og ud fra egen fordels betragtning ræsonnere – lad os nu modtage det gode tilbud, der her rækkes os. –

Harald Poulsen.

Endelig!
Egentlig er det uforståeligt, at Retsforbundet i så mange år har kunnet undvære et medlemsblad.
Mon en af årsagerne hertil ikke er at søge i en udpræget tilbøjelighed for spredt fægtning og planløshed i arbejdet, der synes at være ejendommelig for vor bevægelse og som har medført et ganske urimeligt spild af tid og kræfter.
Alene på denne baggrund kan der være grund til at glædes over, at medlemsbladet nu omsider synes at skulle blive en kendsgerning.
Men for øvrigt kan Retsforbundet med sin nuværende styreform i virkeligheden slet ikke undvære et regelmæssigt udkommende medlemsblad.
Gennem en årrække har jeg været af den opfattelse, at netop DET FRIE BLAD måtte være den rette basis for et medlemsblad, såvel indholdsmæssigt som i økonomisk henseende, og når der nu tilbydes et 16-sidet blad, udsendt 12 gange om året, for kr. 1,85 pr. år, kan jeg vanskeligt tænke mig, at nogen kreds indenfor Danmarks Retsforbund vil kunne stå sig ved ikke at gøre brug af et så enestående tilbud.
I den vinterdvale, hvori den danske retstatsbevægelse for tiden synes at befinde sig, vil det kommende medlemsblad måske vise sig at være en af de første vårbebudere.

Sofus Larsen.

RETSSTATEN som medlemsblad.
Straks da planerne om et medlemsblad som det foreliggende kom frem, drøftede vi sagen i Valbykredsen, og da planerne blev til forslag, antog ledelsen enstemmigt bladet som medlemsblad for kredsen. Vi gjorde det, fordi de nye vedtægter vil være en form uden indhold hvis ikke alle medlemmerne holdes underrettede om styrernes arbejde og afstemninger, fordi vi gennem redaktør Høiers arbejde ved DET FRIE BLAD har fået tro på, at han kan føre sagen ud i livet på rette måde, fordi vi mener, at et fælles medlemsblad for hele landet har en mulighed for at skabe en fastere enhed af Retsforbundet, fordi prisen var sådan, at det kunne magtes, og fordi vi venter, at bladets kvalitet vil vække medlemmernes offervilje således, at det ikke bliver en forøget udgift for kredsen.

Helge Madsen.

 

Så slutter vi alle op!
Med glæde modtog jeg cirkulæret angående et medlemsblad. DET FRIE BLADs tilbud er billigt, og den udarbejdede plan må i sin helhed kunne tiltrædes af alle. Jeg vil gerne henstille til alle kredse landet over, at man straks fra starten gør bladet obligatorisk. Den ønskede mission opnås nemlig kun ved, at alle medlemmer får det, så de til enhver tid kan følge med i begivenhedernes gang og tage stilling til de opgaver og problemer, der gør sig gældende indenfor vor bevægelse.
Bedst er det, at bladet overalt udsendes direkte gennem postvæsenet, da det jo netop er af stor værdi, at alle medlemmer på samme tid kan gøre sig bekendt med dets indhold.
Så slutter vi alle op om medlemsbladet!

S. Freudendahl