RET – slut

af Sophus Berthelsen
fra tidsskriftet RET, nr. 10-12, 1920 

Med dette hefte ophører RET at udkomme som særligt blad, idet RET ligesom bladene Den lige Vej, Retsstaten og Retsforbundet afløses af det nye fællesblad Det frie Blad, der under overledelse af fru Signe Bjørner vil virke også for de krav og idéer, som det har været RETs ære at kæmpe for gennem 16 år. 

Det er jo ikke uden en vis vemod, at RETs udgiver hermed tager afsked med det blad, som han, sammen med mange gode medarbejdere, har viet adskillige gode kræfter i disse mange år, – og med de trofaste læsere, som har fulgt ham så længe. 

Hans bedste trøst er, at han ikke helt uden held har søgt at løse den opgave, som RET satte sig i sit første nummer i oktober 1904. Vi aftrykker denne programartikel andet sted i dette hefte, og bede læserne selv sammenligne den deri stillede opgave med, hvad de gennem årene har modtaget fra RETs spalter. I fald Henry Georges navn og lære nu er kendt og skattet i langt videre kredse i vort land end for 16 år siden, og i fald rettens idé samtidig er blevet dybere forstået og inderligere tilegnet her i Norden, da tør vel RET tiltro sig nogen andel heri. Selvom det må indrømmes, at der endnu står meget tilbage at udrette til fremme af dette høje formål, som var vort blads, så har dog ikke få meningsfæller gennem årene vidnet for os om, at RETs indlæg i kampen for mandsret og landsret herhjemme ikke var helt uden frugt. Udgiveren tør også tro dette. Han ønsker tillige at udtale, at bladet ikke mindst for ham selv, gennem de opgaver, det stillede ham, blev den bedste læremester i tidens tanker og samfundets retskrav. 

En særlig tak ønsker udgiveren at bringe de mange medarbejdere, som fra år til år fulgte og støttede RET, selv dengang dette blad fra en vis kreds af meningsfæller blev forsøgt holdt nede – væsentligst vel, fordi det ønskede at være et fuldstændigt uafhængigt organ for den danske Henry George bevægelse, og ikke et indelukket hyttefad for en forening af de karske, som mindst havde lægedom behov. 

Endnu en tak – til de trofaste læsere og venner, som har holdt fast ved RET gennem årene og også på anden måde vist deres tillid til udgiveren. Den bedste påskønnelse, de endnu kan vise den retsidé, der var RETs ledende tanke, er at støtte Det frie Blad, som nu vil føre tanken videre – forhåbentlig til sejr i vort land og vor tid.