Rättsstaten.
Tidsskrift for social etik och ekonomisk reform.
1. Hefte. 32 sider. 1914
Utgiven af Johan Hansson.
fra Tidsskriftet RET,  nr. 7-8, april 1914

RETs broderorgan i Sverige er undergået en forandring. Navnet, der tidligere var Budkavlen, er nu som ovenfor angivet Rätsstaten. Hefternes antal er formindsket noget, til mindst 4 om året, og prisen er sænket til 2 kr. Om der i disse ændringer ligger noget afslag fra tidligere planer, en ved tidernes ugunst nødvendiggjort indskrænkning, kan jeg ikke vide. Ser man på indholdet i Rättstatens første hefte, får man ingenlunde indtrykket af noget tilbageskridt. Friskhed i tankerne og en tætsluttet kraft i talen præger det fra først til sidst. Men når dette er tilfældet, da burde det nye tidsskrift finde forøget opmærksomhed her i Danmark. Vi har jo adskilligt at læse om mellem år og dag hver især, så at netop et lille stærkt tidsskrift, der kun har plads for det lødigste og bedste, den svenske bevægelse frembringer, er det, der passer os.

Jeg har ingen anden adkomst til at kalde på danske meningsfællers interesse for Rättstaten end den, at det fra Budkavlens første nr. indtil nu har været mig en stor og forfriskende glæde at følge Johan Hanssons mandige, skønne og stort anlagte virksomhed. Jeg tror ikke, at nogen, der har fået et indtryk af, hvad denne mand har haft at kæmpe imod, og set den dybe ligefremhed og sjælfulde ægthed, der altid præger hans tanker, nogensinde vil kunne glemme det. Han har ikke alene på flere punkter tilført arbejdet for grundskyldsagen nyt blod, men har også tilført sagen styrke gennem sin personligheds indsats. Skulle vi her i Danmark være så rige, al vi har råd til, nogen af os, at lade en så afgjort berigelse uænset?

Foruden udmærkede bidrag fra mænd i den danske bevægelse indeholder heftet en værdifuld artikel af Lindhagen om demokratisk udenrigspolitik; Nils av Ekenstam skriver om rets-tankens mere og mere fremtrædende politiske betydning; Johan Hansson har en kraftig klarlægning af frihandelens betydning for verdensfreden, overhovedet om forebyggende midler mod krig, hvortil senere i heftet slutter sig en artikel om en forsvarsvenlig finanspolitik. Endelig findes udtalelser om Lloyd Georges jordkampagne og om Joseph Fels. Alt i alt et fyldigt indhold, der, som tidsskriftets navn melder går ud på grundigt at udarbejde rets-tanken på de sociale, økonomiske og politiske livsområder. Da samfundsordningen jo endnu for størstedelen hviler på interesse- og magtfaktorer, er her altså en rig arbejdsmark, som man må ønske Rättsstatens gode medarbejderkreds held tit at dyrke.

Jeg tror, at der for os med den nye grundlov, vi har udsigt til at få, intet vigtigere gives end al søge rets-tanken klaret stadig mere og mere på de utallige områder, hvor den har ærinde. Vi vender jo nu så at sige bunden i vejret. Skal interesse- og magtpolitikken fremdeles sidde i højsædet, vil vi få den udbytning ra oven, vi kender så vel, afløst af en udbytning fra neden, som næppe vil arte sig mere tiltalende. Den flittige, nøjsomme, ansvarsbevidste borger vi komme til at skatte til de dårligere kvaliteter i samfundet endnu mere end hidtil. En af de bedste konsekvenser af den nye grundlov vil vist nok blive den forøgede lydhørhed, der i mange hidtil døve kredse, der vil opstå overfor de rene retskrav den blotte rets-tænkning. Der vil simpelthen ikke være anden udvej for dem end at gøre retfærdigheden til et stærkt våben, slebet til sin fulde duelighed. Sikkert vil der blandt RETs læsere være mange, som uden smålig frygt imødeser kommende tiders udvikling. Kan Rättsstaten, som troligt er, øge vor udnustning overfor fremtidens opgaver, har vi kun grund til at give vore svenske brødre et trofast håndslag.

C. Lambek.