fra 1. årgang, nr. 1, 1930

Efter at det første tiår siden oprettelsen af Danmarks Retsforbund nu godt og vel er forløbet, skænker denne endnu unge politiske bevægelse den danske læseverden en ny avis, Jysk Dagblad, hvis første nummer udsendes i dag.

En presse har retsstatsbevægelsen længe haft. Og det vil være naturligt på denne plads i dag at minde om, at ugebladet Retsstats-Bladet under folketingsmand Axel Dams udmærkede redaktionelle ledelse i de sidste år har været en kær budbringer til mangfoldige hjem landet over om arbejdet for retsstatsideernes fremme.

Men savnet af en dagspresse har været følt stede stærkere, efterhånden som retsstatsbevægelsen overalt er gået ind under de ydre partimæssige kår for at vinde fremgang og indflydelse for retsstatsideen. I vide kredse indenfor Danmarks Retsforbund har der været næret et levende ønske om at få rejst et dagblad, opbygget på retsmoralsk grund. Og ved offervilje fra retsstatstilhængere i alle egne af vort land, samt ved et ufortrødent og uselvisk arbejde af en kreds af mænd, der fik pålagt opgaven ved meningsfællers tillid, er det nu lykkedes at løse spørgsmålet så vidt, at dagbladet i dag er en kendsgerning.

Der har været meget delte meninger om denne sag. Tvivlere og troende har har stået imod hinanden i drøftelserne om et retsstatsblads levedygtighed.

Men som resultatet af de modstående anskuelsers sammenspil træder Jysk Dagblad altså i dag – på det nye års første hverdag – in d i rækken af danske dagblade. Det kommer i et beskedent format og udstyr som et lille blad,, der i vuggegave har fået erkendelsen af at man skal krybe før man kan gå. Grunden skal lægges før man bygger huset. Men tilslutningen af holdere fra hele landet har allerede været så stor, at det lover bladet en god fremtid.

Jysk Dagblad fremkommer som et udtryk for, at Danmarks Retsforbund selv føler, at bevægelsen efter at have gennemlevet det første tiår, nu har livskraft og styrke til at bære er dagblad. Og denne følelse er ikke bygget på usikre anskuelser, men på bevidstheden om den stærkt voksende tilslutning, som hævdelsen af retsmoralsk tankegang vinder i alle befolkningskredse, idet flere og flere selvstændigt tænkende mennesker i by og på land gør sig klart, at den nuværende samfundsudvikling ikke kan fortsætte fordi den fører hen imod den sikre ødelæggelse af det økonomiske liv og de moralske værdier.

Jysk Dagblad er og bliver et politisk blad, der vil kæmpe for retstankens fulde sejr i vort folk. Men kampen vil , så vidt menneskelig skrøbelighed gør det muligt, blive ført i disse spalter med blanke våben og ud fra det oprigtigste ønske om at yde folk af andre anskuelser and vore al skyldig respekt som modstandere. Et nyt politisk parti, der blot skal opfattes som et femte hjul til den i forvejen noget slingrende partivogn vil Jysk Dagblad ikke tilstræbe at blive.

Men ved siden af sin indstilling som retspolitisk blad vil Jysk Dagblad søge at udvikle sig til en god , folkelig avis i bedste forstand med hjemstedsret for alt, hvad der rører sig af sundt og sandt i vort danske folkeliv.

Dette er, i få ord udtrykt, Jysk Dagblads redaktionelle program. Til dets virkeliggørelse er det nødvendigt at påkalde hjælp og støtte fra bevægelsens venner på land og i by. Og uden en lys tro og en stærk og enig vilje bag ved lykkes det ikke.

Men nu er hånden lagt på ploven. Ageren, der skal pløjes, er stor. Ageren er Danmark.

Med en ærbødig og taknemlig tanke viet til retsstatsbevægelsens banebrydende førstemænd vender vi blikket fast og roligt mod fremtiden.

2. årgang, 30. december 1931

Efter to års arbejde som redaktør af Jysk Dagblad fratræder jeg nu denne stilling fra nytår. Min henvendelse til bladets garanter landet over blev besvaret med mange varme g stærke vidnesbyrd om tro og tillid til vort dagblads fremtid under min ledelse , og megen tak og anerkendelse er strømmet mig i møde i disse dage. Herfor bringer jeg hver enkelt min varmeste tak. Der indkom også tilsagn om økonomisk støtte i et under hensyn til de vanskelige tider ret anseligt omfang. Men det nødvendige kapitalgrundlag for min overtagelse af dagbladets fremtidige drift blev dog ikke herved tilvejebragt. Og da presset fra mine modstanderes side i Aarhus – repræsenteret ved et flertal inden for forretningsudvalget – samtidig blev mig for stærkt, valgte jeg at gå. Den ødelæggende splid og strid er derved forhåbentlig afsluttet og afværget.

Om de, de kommer efter mig, bedre vil formå at løse opgaven, at skabe Danmarks Retsforbund et dagblad, vil kommende dage afsløre. Der er for øvrigt tegn i luften, der tyder på at de kommende tider vil blive strenge for bladdrift – selv for helbefarne bladfolk.

Men jeg ønsker mine efterfølgere god lykke og blid vind.

Fra redaktørgerningen, som jeg hele tiden har følt som et alvorligt og forpligtende kald, træder jeg nu over i en anden borgerlig virksomhed, hvor en vej vil åbne sig. Jeg går uden bitterhed imod dem, der har stået mig imod og undertiden gjort mig stien mere trang end jeg skøttede om.

Men først og sidst siger jeg af ganske hjerte tak til alle dem, der i trofasthed og kærlighed mod ideerne og bladsagen var med til at gøre mig gerningen let og til at gøre bladet bedre af indhold og give det vand under kølen.

Når bladet i dag står med det største abonnentantal, som det har haft i de to år, det har levet skal æren herfor først og fremmest tillægges alle dem, der ude omkring, i by og på land har gjort deres offervillige medvirke indsats for et dagblad, hvis største fortrin var den gode vilje til med små midler og i skrøbelighed at yde det bedste.

De garanter, der har givet mig deres tilsagn om støtte og stemmer er nu løst og står frit. Materialet overdrages til forretningsudvalget.

Hvis det ønskes kan de tilsagte beløb overføres til bladet som støtte til den fortsatte drift under den nye ledelse. Herom vil der blive givet hver enkelt lejlighed til t udtale sig ved en henvendelse.

Men ingen er naturligvis nu bundet af deres overfor mig givne tilsagn, med mindre de udtrykkeligt giver erklæring om at den lovede økonomiske støtte ønskes ydet til dagbladets fortsatte drift uanset min fratræden.

Jeg vender mig nu i døren og ser et øjeblik i tanken tilbage over dagene, der gik, og kampene, der førtes. Men ny dag og ny dåd kalder på os alle.

Glædeligt nytår.
Hans Kongsø