Det Frie Blad

DET FRIE BLAD
Uafhængigt retspolitisk ugeblad, oprettet af udgiverne
af de hidtidige tidsskrifter
DEN LIGE VEJ, RET, RETSFORBUNDET, og RETSTSTATEN
1921 – 1940

Fra DET FRIE BLAD – Nr. 1, 1921

DET FRIE BLAD
vil bl.a. indeholde følgende afdelinger:

UGEN: kommentarer over sket og usket i ugens løb, af forskellige medarbejdere
DEN LIGE VEJ – Henry George foreningens afdeling, ved lærer P. Larsen
RETSSTATEN – Retsforbundets afdeling, ved professor C. N. Starcke
MANDSRET OG LANDSRET – redigeret af godsinspektør S. Berthelsen
SELVSTYRE OG SAMSTYRE – redigeret af gdr. Kristen Bjerring
HJEM OG SKOLE – redigeret Af dr. Phil. Axel Dam
KIRKE OG FOLK – redigeret af pastor Eduard Geismar
UDLANDET – redigeret af kammerherre August Schwan
VIDENSKAB, KUNDT OG LITTERATUR – Forskellige medarbejdere
Skønlitterære Bidrag – frit ordskifte – bladstyret, – kundgørelser
Bladleder: fru Signe Bjørner
– – –
Bladet står åbent for enhver mening, og der er ytringsfrihed for alle anskuelser.
Der står ingen interesser bagved og ingen partier.
Det er oprettet af en kreds af folk fra alle lejre. Det styres ikke af dem, der har sat penge i det, men af holderne.
Det er således det eneste offentlige organ i landet.
Bladlederen er forfatternes og læsernes tjener, leder bladet som en ordstyrer leder et frit folkemøde, men øver ingen censur.
Det er en af bladets første og største opgaver at være et sammenknytningsled mellem de forskellige bevægelser, der, hver på sin vis, har det almene folkevel til formål, og søger at forene spredte kræfter til et stærkere fællesvirke for opnåelsen af frimandsret og frimandskår i vort samfund.

Til arbejde!
Dette blads navn udtrykker kort og godt, hvad det er. Et blad, hvori ordet er frit, et offentligt forum, hvor ingen censur kvæler ytringsfriheden, hvor ingen partigrænser beskærer den, hvor enhver, under fuldt personligt ansvar, kan fremkomme med sit bidrag til det folkelige retsbegrebs udvikling.
Retspolitisk er bladet, og savner således ingenlunde sin bestemte hensigt. Men til forskel fra de mange, der har slidt på ordene ‘retfærdighed’ og ‘frihed’ – der i grunden er synonymer – og forvansket ordene ved at give dem et vilkårlig begrænset indhold, vil den kreds, der har samlet sig om at udgive dette blad, ikke nøjes med at kræve ‘ret’ og ‘frihed’, men begynde med at øve ret og give frihed.
Vi overgiver da hermed bladet til dem, i tro på, at kun folket selv, sammensat som det er af de mange, enkelte personligheder, gennem disses frie, fælles arbejde kan udvikle folkeånden og finde frem til det høje stade, hvor de enkeltes frihed kun begrænses af hensynet til andres lige ret.
Man har sagt, at ethvert folk har den presse, det fortjener. Det har været sandhed med forbehold. Men her er nu det blad, der skal være vor prøvesten. Er vi et frit, sandhedssøgende folk, eller består vi kun af partibundne, fordomsfyldte kliker, der tier og samtykker i uretten, blot enhver hytter sine? Tiden vil vise det.
Vi, der indbyder dem til at arbejde med, til at læse og skrive i bladet, har ikke mere grund til at arbejde for denne folkets fremtidssag, end hver især af vore læsere. Det står til dem at give bladet styrke og indhold, udbredelse og indflydelse, så det kan blive den frihedens og folkelighedens fane, hvorunder alle retsindige mennesker i vort land kan samles.
Signe Bjørner.

Bladets Vedtægter.
DET FRIE BLADs formål er at åbne adgang til et samarbejde mellem alle dem, der søger at opnå et frit og retfærdigt grundlag for vort samfundsliv.
Enhver forening, der har det almene folkevel til formål, kan, på samme vilkår som de alt indtrådte foreninger og grupper, få en afdeling i bladet mod at betale for sætning og trykning af sine indlæg. På samme betingelser har enhver person adgang til bladets spalter.
Gøres institutioner, organisationer, korporationer eller enkelte personer til genstand for angreb eller kritik i bladet, skal en plads af samme omfang som angrebet og i samme afsnit af bladet stå til rådighed for rette vedkommende til forsvar.
Bladet styres af et repræsentantskab, der vælges efter samstyreprincipper af bladets holdere. Afdelingsredaktørerne og medarbejderne er således selvskrevne medlemmer, men enhver kan meddele i bladet, at han eller hun ønsker at være repræsentant og modtage stemmer fra læsekredsen. Ethvert medlem stemmer for alle dem, der har givet vedkommende deres stemme. Styreretten udøves ved møder eller gennem afstemninger i bladet.
Repræsentantskabet vælger et forretningsudvalg bestående af en formand, en næstformand samt bladlederen til at varetage administrationen, opstille budget og aflægge regnskab over fordelingen af bladets midler.
Ud over almindelig forrentning af indskudt driftskapital må bladet intet overskudsudbytte give. Alt, hvad der i et regnskabsår måtte indkomme ud over dækning af det fordelingsbudget, som repræsentantskabet har godkendt, skal i det næste regnskabsår tilkomme bladets holdere i form af nedsættelse af abonnementsprisen. Dog skal repræsentantskabet kunne vedtage at tilbageholde et reservefond på indtil 10% af abonnementsindtægten i det sidst afsluttede regnskabsår.

Formatet.
Der har været fremsat afvigende ønsker vedrørende bladets format, men af forskellige praktiske grunde og af hensyn til de mange, der ønsker at opbevare bladet, er man blevet stående ved det foreliggende. Skulle indholdets voksende mængde kræve det, kan der altid ske forandring heri.
Ikke signeret.

Og et indlæg mere:

Vort blad.
Partifanatismen hærger vor presse, og det er tit meget vanskeligt for almindelige mennesker at uddrage sandheden af de forskellige partiorganer.
Vi håber, at det blad, vi hermed påbegynder, må udvikle sig til at blive det alsidige og rummelige, frisindede og redelige organ, som så mange mennesker her i landet har længtes efter.
Bladstyret er her indrettet således, at bladledernes og bladholdernes vilje stadig kan være et. Ikke således, at holdernes vilje kan føjes og bøjes efter ledernes vilje, og heller ikke således, at lederne skal stå som holdningsløse nikkedukker, der bøjer sig til højre eller til venstre, eftersom holderne trækker i snorene. Vi står som frie mænd og kvinder overfor hverandre. Vil holderne noget andet end det, vi vil, så har vi frihed til at træde fra, bl.a. fordi vi ikke i mindste måde er bundne af pekuniære interesser; og vil vi noget andet end det at tjene alles – altså også holdernes – tarv, da har de frihed til at feje os væk med det samme.
Om holderne er modne til at bruge denne frihed på forsvarlig måde er et spørgsmål for sig; men de får i hvert fald det blad, som de ønsker – og fortjener.
P. Larsen.