Fredag den 14. oktober 1910
Det er nu over 20 år siden, der først – af Viggo Ullmann og andre – blev slået til lyd herhjemme for Georges ideer. Adskillige af sagens første talsmænd er med endnu; men i stedet for den fåtallige kreds, der den gang sluttede sig sammen, findes der nu indenfor vor forening langt mere end det tyvedobbelte medlemsantal; og medens man dengang kun uvillig og modstræbende lånte øre til disse halvforrykte amerikanske ideer, så er nu Henry Georges navn kendt over landet, opmærksomheden for “jordspørgsmålet” ret betydeligt og hvad mere er, ‘grundværdibeskatningen’ optaget blandt de krav, der stilles i første række på programmet af de lag i samfundet, der er begyndt at vågne til selvbevidsthed.
Og ikke blot på husmands- og tyendeprogrammer finder vore krav plads, endog politiske partier har mere eller mindre åbent udtalt deres villighed til at foretage mindre skridt i vor retning. Når man husker på, hvor snegle-langsomt samfundsideerne omformes, selv i vor på alle ydre områder så hastig fremstormende tid, må det vel siges, at vi ikke har nået så lidt endda.
Men denne vore ideers udbredelse og almengørelse gør dog ingenlunde vor forening overflødig eller berettiger medlemmerne til at lægge sig på den lade side. Tværtimod gør det vor opgave betydningsfuldere og sværere. Thi om end der er en vågnende forståelse og sympati for vore tanker, er naturligvis forståelsen kun af ret overfladisk art. Skal arbejdet ikke løbe ud i sandet eller kun give ret betydningsløse resultater, må vi derfor være i stand til at uddybe forståelsen og dermed øge kravet. Vi må efterhånden gøre det klart, at hvad det gælder er ikke blot lidt omlægning af ejendomsskyld til grundskyld eller lign., men folkets virkelige økonomiske frigørelse og den selvhjulpenhed, som kun kan nås, hvor den lige ret til fædrelandets jord anerkendes og enhver får sit: den enkelte sit arbejdes fulde udbytte og samfundet den værdi, som jorden, den almene rigdomskilde, får ved samfundets liv og virksomhed.
Men vækkelse af denne forståelse er ingenlunde let, særlig i en tid da de flestes tanker om ‘social lovgivning’ går i retning af udvidede statsindgreb og filantropisk forsorg for os alle. Skal det lykkes, må vi så vidt mulig alle være aktive medlemmer. Og dertil kræves jo først og fremmest, at vi selv har rede på veje og mål, så vi nogenlunde kan klare mødende vanskeligheder og imødegå de uundgåelige indvendinger.
Hertil skulde også nærværende lille medlemsblad være en hjælp. Her skal tvivlsspørgsmål frit kunne drøftes, meningsforskelligheder belyses gennem forhandling og og de vanskeligheder, som den enkelte støder på, kunne finde besvarelse. Det er vort håb, at medlemmerne må vise deres forståelse heraf: det ligger i deres egen hånd at give vor nye båd dens indhold.
Endvidere vil bladet, foruden de egentlige “foreningsmeddelelser”, forhåbentlig også komme til at bringe meddelelser fra kredsene om, hvorledes man der tager arbejdet op. Nu da en stor del af oplysningsarbejdet udadtil er lagt i hænderne på “komiteen for grundværdibeskatning”, bliver arbejdet i kredsene af forholdsvis stor vigtighed, om det uddybnings- og fundamenteringsarbejde, hvorpå agitationsarbejdet udadtil må hvile, om det ikke skal svæve i luften.
Med ønsket om, at al forhandling og meningsbrydning må ske på en sådan måde, at medlemsbladet også i den henseende må komme til at svare til sit navn, sender vi hermed første nummer af DEN LIGE VEJ ud i verden.
J. E. L. (Jakob E. Lange)
DEN LIGE VEJ.
Det er en begivenhed i Henry George Foreningens historie, at vi i dag kan udsende det første nummer af foreningens eget blad. Medens de fleste større organisationer i reglen hurtigt anskaffer sig et presseorgan, vidende, at pressen er en stormagt, har Henry George Foreningen tøvet dermed i samfulde otte år. Der har i disse år været et stærkt ønske oppe om at få et foreningsblad, men på grund af forskellige omstændigheder er dette ønske først nu sket fyldest.
Samtidig med, at medlemmerne får dette blad, vil de tillige ganske som hidtil modtage tidsskriftet RET uden forhøjelse af medlemsbidraget. Medens dette tidsskrift antagelig fremdeles vil behandle ikke blot grundværdispørgsmålet, men også andre samfundsanliggender, vil DEN LIGE VEJ hovedsagelig beskæftige sig med jordspørgsmålet. Hermed være dog ikke sagt, at andre spørgsmål, der enten kan tjene til at bane vej for grundværdiskattens indførelse eller stå i nær forbindelse dermed, ikke vil kunne behandles her. Men selve jordspørgsmålets løsning i overensstemmelse med den af Henry George anviste vej vil dog stedse indtage førstepladsen.
Selvfølgelig vil DEN LIGE VEJ som medlemsblad bringe alle de oplysninger, som kan have interesse for medlemmerne. Vi håber endvidere at kunne bringe mange gode selvstændige bidrag fra vor sags dygtige penneførere, diskussioner, meddelelser fra kredsene og fra udlandet, korte referater, smånyt fra pressen og den politiske arena – kort sagt: det er redaktionens ønske at gøre bladet så indholdsrigt, som den stærkt begrænsede plads og de begrænsede midler tillader.
Foreløbig vil DEN LIGE VEJ udkomme hver anden uge og så tidligt, at den kan være alle medlemmerne i hænde inden søndag. Bladet bliver på 8 a 16 sider. Dersom det går efter vort ønske, vil bladet med tiden kunne gøres større eller udkomme noget oftere. Dog, dette ligger ikke for i øjeblikket.
Vi håber nu på virksom støtte fra alle vor sags venner, så at bladet kan blive som en stadig rindende kilde, hvor vi henter blod og kraft til arbejdet, kærlighed til vor sag og tro på dens endelige sejr.
J. Møller