Køgeresolutionen

Den Danske Henry George Forening
og
Fyns Husmandsskole

Fra tidsskriftet Grundskyld, Nr. 1, 1953

Mindetavle for KØGERESOLUTIONEN

Ved en højtidelighed på Fyens husmandsskole den 9. november afsløredes den mindetavle for Køgeresolutionen, som den danske Henry George Forening har skænket skolen i anledning af 50 års dagen for Køgeresolutionens vedtagelse 8. november 1902. Den smukke mindetavle med Køgeresolutionens tekst er af palisandertræ. Den er ophængt i vandrehallen lige for hovedindgangen. Før tavlens afsløring samledes repræsentanter for de fynske husmandsforeninger og flere andre interesserede sammen med skolens elever til møde i foredragssalen.

   Forstander Harald Grønborg bød velkommen og mindedes Henry George Foreningens formand, civilingeniør Arnold Poulsen, der døde så pludseligt. Han skulle have talt ved afsløringshøjtideligheden. Arnold Poulsen var en stor idealist, der ved at være med i arbejdet for retfærdige samfundsforhold ønskede at gøre livet bedre for de økonomisk svage.

I stedet for Arnold Poulsen talte Henry George Foreningens næstformand, husmand Peder C. Pedersen, Hvalsø, der gav en udmærket karakteristik af Køgeresolutionens fader, godsforvalter Sophus Berthelsen. Tidligt så han, og mange gange har han påvist, at der allermest trængtes til retsværn for samfundets ret, for de uvidendes, de umyndiges og de ufødtes ret. For alle disses ret blev han værge, lidenskabeligt og hensynsløst. Ud fra dette synspunkt udformede han Køgeresolutionen, der kræver lige ret for alle. Berthelsens tanker har vist sig at have livskraft, og det bliver derfor for en stor del hans arbejde, vi bygger videre på, når vi arbejder for et samfund, der giver samfundet sit og den enkelte sit.

Formanden for De samvirkende danske husmandsforeninger, Lauritz Nielsen, betegnede Køgeresolutionen for lige så aktuel i dag som for 50 år siden. Det var stolte ord, der her blev vedtaget, det var nye krav, der blev rejst — nye som hele husmandsbevægelsen var, og trods mange skuffelser har det under den politiske udvikling været den fane, der bedst kunne samle alle organiserede husmænd om et socialpolitisk program. Der er langt igen, før Køgeresolutionens krav er ført helt ud i livet. Den indeholder mere end krav om inddragelse af jordrenten, den kræver også fri vareomsætning. Der er en nøje forbindelse mellem de to ting. Fuld grundskyld vil ikke få den rette virkning, hvis vareomsætningen hæmmes. Omvendt vil den vinding, der opnås ved fri omsætning, bundfælde sig i stigende jordpriser, der altid er vendt mod ungdommen, hvis ikke jordværdierne inddrages.

Man samledes derefter i vandrehallen, hvor Peder C. Pedersen foretog afsløringen af mindetavlen. Den overdroges den fynske husmandsskole, sagde han, fordi man finder, at her råder den ånd, hvori Køgeresolutionen er givet.

Lauritz Nielsen takkede som skolens formand for gaven, og forstander Grønborg understregede denne tak, idet han mindede om, at skolens tidligere forstander, Jakob E. Lange, førte Henry George tanker frem herhjemme, hvorfor han indirekte har lod og andel i Køgeresolutionen, hvis opskrifter husmandsskolen fortsat vil følge.

Med sangen: »Som dybest brønd gi’r altid klarest vand« sluttede den vellykkede indvielsesfest.

Efter »Husmandshjemmet»s referat.

***

  • Da tavlen med Køgeresolutionen var afsløret, sagde forstander Grønborg: —
    Tavlens tekst er udtryk for noget centralt. Den har at gøre med bosætning og hjemmets dannelse.
    Er der nogen retningslinie, jeg vil følge, da er det denne.

***

  1. Jacob E. Lange, der har virket ved husmandsskolen, sagde om Køge-resolutionen, da den var blevet vedtaget:
    — Fanedugen var for stor, selv om farve og inskription var rigtige nok – i modvind var det svært at stå fast med den.
  2. I går sagde husmændenes leder:
    Det er den fane, der bedst har kunnet samle de organiserede husmænd om et socialpolitisk program.

Mellem de to vurderinger ligger på det nærmeste det halve hundrede år, man fejrede igår. Det begrunder forskellen.

––––––––––––––

Og Køgeresolutionen lyder således: 

Husmandsmødet udtaler:
At, da husmandsbruget som selvstændig driftsform bevislig er den fordelagtigste form for landbrug, såvel for samfundet som for den enkelte, og derfor kan ventes at ville blive den almindeligste (og i fremtiden muligvis den eneste) driftsform for dansk landbrug, kan husmandssagens udvikling ikke væsentlig bygges på bidrag fra staten eller andre samfundsklasser, eller på lignende undtagelsesregler, men kun derpå, at husmandsklassens lige retsstilling med de øvrige samfundsklasser fuldt ud anerkendes gennem lovgivningen.

  Husmandsstanden kræver derfor ikke nogen begunstigelse for sig ved skattelovgivningen, såsom ophævelse af de faste grundskatter og tiender, der findes ved jordens overtagelse og godtgøres ved afkortning i købesummen; deslige byrders afskaffelse vil urettelig komme et enkelt slægtled til gode, og af dette kun de store grundejere, til forringelse af samfundsformuen og til tab for de ubemidlede samfundsklasser.

Husmandsstanden må derimod kræve snarest mulig ophævelse af enhver told og skat, som beregnes af eller i forhold til forbrugsartikler såsom på fødemidler, beklædning, møbler, bygning, besætning, redskaber, maskiner, råstoffer og arbejdsfortjeneste, da alle deslige byrder (ofte med tillæg af toldbeskyttelse osv.) hviler uretfærdigt tyngende på arbejdet og de små hjem.

Husmandsstanden må i stedet kræve, at der til dækning af de offentlige fornødenheder opkræves skat på den jordværdi, som ikke skyldes enkeltmands arbejde, men som hidrører fra samfundets vækst og udvikling, og som særlig ophober sig i storbyerne og ufortjent tilflyder vedkommende privatspekulanter i stedet for at inddrages i statens og kommunernes kasse.

Deslige byrder vil ikke tynge arbejdet, men tværtimod gøre jorden billigere og derved lette adgangen for hver mand til at få eget hjem. 

Husmandsmødet i Køge opfordrer herved landets husmandsorganisationer til at slutte sig til dette program i skattesagen, og opfordrer de politiske partier, der ønsker støtte fra husmandsstandens side, til at virke for disse kravs optagelse på partiprogrammet  og deres gennemførelse som lov under de forestående forhandlinger på rigsdagen om en skattereform.

The KOGE-RESOLUTION

The greatest organized force in Denmark making for the taxation of land values and the abolition of the taxes upon industry and consumption are the small landholders, themselves owners of land, and now counting some 100,000 in number. They took the question into politics in 1902, with the adoption of their now well-known resolution passed at their Convention of Koge in that year. After a lecture held by Mr. Sophus Berthelsen the resolution was drafted and unanimously adopted. 

It reads as follows:
As small farms and independent husbandry have proved to be the most advantageous form of agriculture, in the interests both of the community and the individual, and may therefore be expected to become the most general (and in future possibly the only) system of Danish agriculture, our occupation and progress cannot be virtually supported by any help from the State or from other classes in the community. We can only prosper if the law fully recognizes that the small-holders and all other classes in the community have equal rights.

The small holders, therefore, do not ask for any favours in the way of taxation. We do demand the earliest possible removal of all tariffs and taxes levied upon articles of consumption, such as food, clothes, furniture, buildings, stocks, tools, machines, raw materials and the products of industry, as all these burdens (often increased by fiscal protection), are pressing with an unjust weight upon labour and the small homes.

In place of these taxes we demand, for the provision of revenue for public needs, the taxation of land value, which is due to no person’s individual labour, but arises from the growth and development of the community, reaches enormous figures, especially in the large towns, and is appropriated as an unearned gain by private speculators who have no title to it, instead of being paid into the public treasuries of the State and municipal authorities. The taxation of land value would not burden labour but, on the contrary, cheapen land and make it easier for every man to obtain his own home.

The meeting of small-holders in Koge, therefore exhorts all other small-holders’ organizations in the country to subscribe to this policy in the matter of taxation, and calls upon the political parties, that look for the support of the small-holders, to place this demand on their programme, and to carry it by legislation through Parliament as a tax reform.