Jordreformbevægelsen
afsnittet: Ideerne om en ny samfundsordning
fra Samfundskundskab – En oversigt (1912)
af Adolph Jensen, (Kontorchef i Statens statistiske Bureau)
Side 181 ff
(det fremgår ikke om/hvor den har været brugt som lærebog)

Medens socialisterne mener, at den bedste og lykkeligste samfundsordning ville være den, hvor staten var den eneste driftsherre og eneejer af alle produktionsmidler, er der andre der venter sig en gennemgribende samfundsreform alene derved, at staten helt eller delvis tilegner sig jordværdien.

Den største del af jorden er jo under de nuværende samfundsforhold i privat eje, og når faste ejendomme (hvad enten det nu er landbrugsjord eller byggegrunde i byerne) stiger i værdi, tilfalder fordelen herved grundejerne. En ejendoms værdistigning kan nu have forskellige årsager. Det kan være, at den er blevet forsynet med nye bygninger, eller at de ældre er blevet istandsatte eller udvidede; eller der er måske foretaget grundforbedringer, udført dræningsarbejder eller kloakanlæg, bygget hegn og plantet træer til læ og pryd; i alle sådanne og lignende tilfælde skyldes værdiforøgelsen eller en del deraf en kapitalanvendelse fra ejerens side. Men ejendommens værdi kan også stige af helt andre grunde. Hvis der bygges en ny jernbane gennem en egn, vil de gårde, som nu får kortere vej til stationen som regel vinde i rentabilitet og derfor stige i værdi; de kan jo nu med mindre omkostninger end før skaffe sig hvad de behøver af foderstoffer, kunstgødning, kul osv., og de får måske også gunstigere afsætningsvilkår for deres produkter. Og hvis kommunen anlægger en ny gade ud gennem et af sine ydre kvarterer og måske fører en sporvejslinje derud, vil huslejen i dette kvarter kunne sættes op; ejendommene vil stige i pris, ja mange grunde, som før kun gav et ringe udbytte som oplagspladser, kolonihaver o.lign. kan det måske nu betale sig at bebygge. Endnu et eksempel: på en plads, som tidligere var lidet befærdet, bygges ved offentlig foranstaltning et rådhus, en banegård eller en lignende bygning, som drager megen færdsel til stedet; på en gang kan butikkerne i den nærmeste omegn udlejes til langt højere priser end før, og ejendommene stiger i værdi i samme forhold. I alle disse tilfælde er det ikke ejerne, der ved deres arbejde eller kapitalanvendelse har fremkaldt værdistigningen, men denne skyldes samfundets foranstaltninger: jernbanen, gadeanlægget, rådhuset eller banegården. En sådan værdiforøgelse, der er uafhængig af ejeren økonomiske dispositioner, behøver i øvrigt ikke at komme pludseligt som følge af bestemte påviselige offentlige foranstaltninger. Således vil den stadige befolkningsforøgelse som regel bevirke, at landejendommens jordværdi stiger, fordi der stadig bliver brug for flere næringsmidler; endnu mere iøjnefaldende er grundværdiernes forøgelse i de indre kvarterer af store, stærkt voksende byer.

Den betragtning, der ligger til grund for jordreformbevægelsen, er nu denne: at medens det kun er rimeligt og billigt, at den værdiforøgelse, en grundejer har fremkaldt ved at anvende kapital på ejendommen, tilfalder ham selv, kan det samme ikke siges om den værdiforøgelse, der alene skyldes samfundsudviklingen i almindelighed eller særlige offentlige foranstaltninger; denne sidste værdiforøgelse bør tilfalde samfundet, som har skabt den. De, der er tilhængere af denne tanke, falder imidlertid i 2 grupper: den mere moderate retning, som alene ønsker den fremtidige forøgelse af jordværdien overført til staten, og den mere radikale retning, som arbejder for statens tilegnelse af hele jordværdien. Fælles for de 2 retninger er det, at de som regel vil søge at nå deres mål ved hjælp af beskatningen.

Den retning, der alene tager sigte på jordens fremtidige værdiforøgelse, har allerede en række praktiske resultater at opvise. Vi har foran ved omtalen af jernbanerne nævnt den særlige afgift, der under navn af jernbaneskyld fremtidig vil blive opkrævet af ejendomme, som ved nye baneanlæg i Danmark opnår en værdiforøgelse. Også i anledning af en for nogle år siden vedtagen udvidelse af Esbjerg havn er der indført en sådan speciel værdistigningsafgift. I Tyskland og delvis i England har princippet i nyeste tid fået en mere almindelig anvendelse. Men alle disse afgifter på grundejendommenes ufortjente værdistigning er dog ret moderate, idet man kun gennem skatten lader staten beslaglægge en del af værdiforøgelsen.

Den mere vidtgående retning indenfor jordreformbevægelsen har både hos os og andetsteds taget navn efter amerikaneren Henry George, hvis krav om statens tilegnelse af den fulde jordværdi efterhånden har vundet stærk tilslutning rundt om i de forskellige lande. Tilhængerne af georgismen ønsker i reglen ikke, at staten skal eje og drive jorden (således som socialisterne vil det), men at der skal pålægges en skat på den nøgne jordværdi, dvs. den del af ejendommens værdi, der ikke skyldes bygninger, grundforbedringer o.lign. Denne skat skal ordnes således, at dens årlige beløb bliver lig renten af den rene jordværdi; den vil altså komme til at virke på samme måde som om staten havde konfiskeret selve jordværdien. Desuden skal skatten fra tid til anden omreguleres, således at den kommer til al følge jordværdiens stigning. Nogle af georgismens tilhængere tænker sig ikke sagen gennemført på én gang, men lidt efter lidt ved stadig at forhøje skatten, indtil den kom til at svare til den fulde rente af jordværdien. Men endemålet er altså det samme: statens tilegnelse af jordværdien.

Georgisterne venter sig, at gennemførelsen af deres idé vil overflødiggøre alle andre skatter end jordværdiskatten. Men de lover sig tillige heraf en gennemgribende forandring af samfundsforholdene, hvorved der i væsentlig grad vil blive rådet bod på de nuværende sociale mangler. Hovedpunktet her er reformens virkninger lige overfor de ubemidlede samfundsklassers kår. Da jorden som sådan ganske vil miste sin værdi (denne opsluges jo af skatten), vil enhver, der ønsker det, kunne komme i besiddelse af jord. Derved vil arbejdslønnen stige til det punkt, der bestemmes af udbyttet ved at anvende arbejdskraften på dyrkning af jord for egen regning. Endvidere vil spekulation i jord og byggegrunde være umuliggjort, og al jord vil til enhver tid blive fuldt udnyttet. De indvendinger, der fremføres herimod af georgismens modstandere, er i almindelighed følgende.

1) Statens tilegnelse af den allerede eksisterende jordværdi uden erstatning til ejerne vil være et uretfærdigt angreb på ejendomsretten, thi den nuværende jordværdi er for største delen kommen i ejernes besiddelse ved køb eller arv, altså ved erhvervelsesmåder som samfundet anerkender og beskytter. (Derimod kan denne indvending ikke – eller i hvert fald ikke med samme styrke –rejses imod konfiskation af den fremtidige forøgelse af jordværdien, f.eks. gennem en værdistigningsafgift).

2) Selv om man satte sig ud over retfærdighedshensynet, ville sagen møde store vanskeligheder, fordi det i praksis ingenlunde er let at afgøre, hvor stor en del af en ejendoms værdi der er ren jordværdi og hvor stor en del der skyldes bygninger, grundforbedringer o.lign.

3) De påregnede sociale virkninger ville i det væsentlige udeblive. Det er ganske vist rigtigt, at ejendommenes købesum vil blive formindsket med selve den rene jordværdi, men køberen må for det første – lige som nu – betale (eller forrente) den del af ejendommens værdi, der skyldes bygninger, grundforbedringer m.m., og dernæst må han forrente jordværdien, ikke til sælgeren men til staten, nemlig gennem betaling af jordværdiskatten.

4) Til forebyggelse af samfundsskadelig jordspekulation vil det være ufornødent at beslaglægge den allerede eksisterende jordværdi. Formålet kræver her alene inddragning af den fremtidige værdistigning eller en del deraf.

5) Når georgisterne mener, at den fuldstændige gennemførelse af jordværdiskatten vil overflødiggøre alle andre skatter, gør de sig overdrevne forestillinger om størrelsen af den rene jordværdi, og de tager ikke i betragtning, at det meget godt kan tænkes, at jordværdien i et land eller en by kan synke.

De georgistiske ideer har i de senere år vundet mange tilhængere i Danmark, særlig i højskolekredse. Derimod er der ikke nogen af de nuværende politiske partier, der som sådant har sat den fuldstændige gennemførelse af georgismens jordreform på sit program.