af J.T. Juhl, Cand. Polit. (1915)
A/S J.H. Schultz Forlagsboghandel

Indledning.
I foråret 1914 udsendte jeg en pjece: Er georgismen ikke tyveri?, et angreb på georgismen. Jeg fandt nemlig, at man alt for længe havde ladet de hjemlige georgister have for frit spillerum, idet man lod dem oversvømme landet med flyveskrifter og pjecer som agitation for deres sag, uden at man foretog sig noget derimod, og lod dem drage fra møde til møde hele landet over, uden at der blev taget alvorligt til genmæle imod dem. Og mødte de endelig modstand, da var partiet ofte ret ulige, idet georgisterne gennem deres internationale organisation og ved deres rigelige pengemidler har kunnet uddanne agitatorer og udstyre deres forkæmpere med ‘materiale’, hvorved de på forhånd har stået bedre væbnet i kampen end deres modstandere.

Derfor har jeg taget til genmæle mod georgismen, derfor har jeg i nævnte pjece søgt at vise, hvad den ville føre til herhjemme, hvis den blev indført, og derved søgt at give dem, der vil søge oplysning om sagen, et andet og rigtigere billede af de georgistiske ideers virkninger end det, sagens forkæmpere stiller op. 

Som det var at vente, er min pjece blevet stærkt angrebet fra georgistisk side; man har som sagt fra den kant været forvænt med aldrig at møde alvorlig modstand, og med opsparede kræfter er man da gået løs på mig og mine anskuelser, og man må lade d’herrer georgister, at de ikke har sparet sig. 

Nogle har ment, at jeg var uvidende om sagen, (siden jeg ikke var enig med dem); andre har været mere tilbøjelige til at mene, at jeg skrev mod bedre vidende, (da de ikke kunne tænke sig, at nogen kunne sætte sig ind i sagen uden at give dem ret). Nogle erklærede, at de havde hørt og set det, jeg skrev, før, og at det var dårligt gjort, andre mente dog, at det var ret godt samlet og skrevet (men selvfølgelig galt og virkningsløst); nogle antog, at jeg ikke vidste, hvad georgisme var, andre søgte at skræmme folk fra at læse min pjece ved at fortælle, at jeg var højremand, og endelig mente en enkelt, at jeg vist ikke var ved mine fulde fem.

Georgisterne var meget vrede, og særlig vrede var de over, at jeg i min pjece havde brugt så stærke ord om og imod dem; nogle fandt endog mine udtryk så ubeherskede, at de knap ville diskutere med mig; de besindede sig dog, da de mente, at min pjece ellers let kunne gøre indtryk på ubefæstede sjæle. 

Angående dette spørgsmål, om jeg har brugt for stærke udtryk, vil jeg gerne sige et par ord, inden jeg går videre i denne pjece, dels fordi jeg ikke tør love, at der ikke også i denne vil blive brugt stærke ord, dels fordi også enkelte upartiske folk syntes, at jeg måske var lovlig skarp. 

Hvis man har mødt nogle georgistiske agitatorer på sin vej eller læst nogle af deres skrifter, vil man ikke have kunnet undgå at lægge mærke til, hvor rasende de udfald er, de retter mod det nuværende samfund og dem, der ejer jord; i de følgende afsnit vil der af og til i anden anledning blive citeret nogle georgistiske udtalelser, og man vil da få syn for sagen; ord som tyveri, retskrænkelse, rov, vold, uærlig og gemen er kun en brøkdel af de stærke udtryk, der anvendes; de tager hårdt fat i deres agitation, og de skåner ingen. 

Når man da skal gå i rette med dem, må det ikke undre, at der falder drøje hug; og når jeg ord for ord logisk opbygger mine påstande, når jeg skriver ud af min ærlige overbevisning og beviser, hvad jeg siger, da kan udtrykkene ikke være for stærke. 

Det er ynkeligt, at de, der til daglig i deres agitation tager så voldsomt fat, klynker og klager over, at der bliver taget for hårdt, og spiller forarget og forurettet, når de endelig engang træffer en modstander, der slår alvorligt igen. Hvis det var ulejligheden værd, kunne jeg citere side op og side ned fra georgistiske blade og skrifter, hvor der er brugt udtryk mod det nuværende samfund og dets medlemmer, mod hvilke mine ville blegne, men jeg skal nøjes med lejlighedsvis at give nogle prøver. 

Dette til oplysning for de upartiske folk, der synes, jeg har taget for hårdt. Jeg har ikke sagt for meget, og jeg står ved, hvad jeg har skrevet. Georgisternes bebrejdelse i den retning tager jeg mig ikke nær; thi deres forargelse kan ikke være ægte. 

Min pjece er angrebet stærkt, thi den har ramt. Man har fra forskellige sider indrømmet, at den var farlig, og den mængde ammunition, man har anvendt på den, viser til fulde, at selv de, der ikke åbent vil indrømme det, dog ikke er rolige ved den. Foruden snesevis af dagbladsartikler er der udsendt to pjecer imod den. 

I min første pjece gik jeg løs på selve georgismens ide og dens virkninger herhjemme, hvis den blev indført. Med denne pjece agter jeg at imødegå de angreb, der fra georgistisk side rettes mod det nuværende samfund og en del af dets medlemmer. Den skal være et svar på de daglige angreb, og et svar på de angreb, der er rettet mod min første pjece, og desuden en undersøgelse af en del af georgisternes påstande, som jeg sidst lod ligge. 

En lille oversigt.
For dem, der ikke har læst min første pjece, og andre, der i få linjer kunne ønske georgismens hovedlinjer trukket op, skal jeg ganske kort give et lille rids af Henry Georges ideer, da det noget vil lette forståelsen af det følgende.

Henry George mener, at jordens værdi viser tendens til stadig at stige; først og fremmest ser man det i og omkring de store byer og i nybyggerlande. Men også på landet ser man, at jordens værdi forøges, efterhånden som mennesket forstår at få mere og mere ud af den, men denne stigende værdi fastsættes i en højere pris, og den højere værdi kommer derved kun ejeren til gode, idet han, når han sælger jorden, får så meget mere for den, således at den nye ejer ikke bliver bedre stillet, end den forrige ejer var, da han købte ejendommen, før jordens værdi var steget. Den nye ejer må forrente en større købesum. Lejeren har heller ikke gavn af den stigende jordværdi, idet han må betale en højere leje, når grunden bliver mere værd. 

Samtidig mener Henry George, at jordværdiens stigning skyldes samfundets udvikling og ikke den enkeltes arbejde. Særlig tydeligt ses dette fx. ved en jernbanes anlæg, idet grundene omkring den nye bane stiger i værdi, uden at ejerne behøver at foretage sig noget; men også i det store og hele stiger jordens værdi ved det fælles samfunds udvikling, uden at den enkelte har nogen påviselig skyld deri. Når jordens udbytte således vokser, skyldes det samfundets fremskridt, opfindelser osv. at den giver dette merudbytte, og når udbyttestigningen bundfælder sig i en højere jordværdi, kendelig ved en højere pris, da er det samfundet og ikke den enkelte ejer, der har ret til denne jordværdi. 

Men som det nu er indrettet, får kun jordens ejere fordelene (gennem den højere jordpris og leje), og samfundet får intet for sine fremskridt. 

Midlet til at gøre samfundet delagtig i fremskridtene er da for georgisterne kun ét, nemlig at sørge for ved en skattelovgivning at lade samfundet tilegne sig den stigende jordværdi og derved gøre denne til et fælles eje. Det skal ikke være nogen socialistisk inddragen af al ejendom, men en skattereform, hvorved hele udbyttet af jordværdien tages, således at jordværdiens pris i handel og vandel bliver lig 0, og skatten skal følge jordværdiens bevægelser, stige og falde med den, således at jordværdiens pris stadig holdes nede på 0. 

Man vil afskaffe al anden skat, der er skat på arbejdet, og nøjes med den “eneste-skat”, jordværdiskatten, 4 % af al jordværdi. 

Man vil ikke alene tage den fremtidige kommende jordværdi, men man vil også tage den nuværende, fratage de nuværende ejere denne jordværdi, som man mener, de uretmæssig er i besiddelse af. 

Man vil, for omtrent at bruge Henry Georges egne ord: afskaffe den nuværende ejendomsret til jord og indføre en ny ‘ejendomsret’, der kun for den enkelte ejer skal forbeholde ham bygningers og forbedringers værdi (se derom senere), medens selve jordværdien (jorden uden bygninger og påviselige forbedringer), bortskattes.

Ejendomsretten til jordværdien anerkender georgisterne ikke, de anser den for tyveri, og de nærer derfor ingen betænkeligheder ved at bortskatteden fra de nuværende indehavere af jorden. 

Jordværdien herhjemme anslås til 3-4.000 millioner kr. Og skal da med en 4 % skat indbringe hele vort samfunds behov, 120-160 millioner kr. om året. Denne georgistiske ide, som jeg har fremstillet i overensstemmelse med georgisternes syn — og ikke med mit, — har jeg i min tidligere omtalte pjece gjort til genstand for en grundig kritik, og jeg skal derfor ikke gøre det samlet her. Men i det følgende vil dog forskellige punkter blive taget op til fornyet undersøgelse.

Bestil evt gratis pdf:

bog @ bibliotek1.dk

Indhold

• Indledning
• En lille oversigt
• Selve grundværdiskattens uretfærdighed.
• Bliver alle fremskridt opslugt af jordværdien
• Statens ret
• Ejendomsretten til jord
• En rigtig vurderings betydning
• Hvad vore prøvevurderinger viser
• Usandheden om forbedringerne
• Uenighed blandt de vise
• Hvorledes hr. Berthelsen vurderer
• Udlandets eksempler.
  A. De nordamerikanske byer
  B. Kiautschau
  C. Australien
  D. England
• Skat på arbejde. Lige skat på lige jord
• Georgismen og arbejdsløsheden
• Falder kapitalrenten
• Ikke sælger, men køber
• Billig jord
• Toldskatterne
• J. E. Langes tilståelse
• Eksemplerne i “vore krav”
  Større husmandsejendom
  Lille gård. Almindeligt husmandsbrug