Et praktisk stykke jordpolitik
Omegnens Fritidshaveforening

Omegnens Fritidshave­forening
Digitaliseret 2016
efter
OF
Omegnens fritidshaveforening
Jubilæumsnummer (1976)

 

Fra jubilæumsnummeret medtaget:
1. Referat af Henry George Foreningens møde (findes også på O.F.s hjemmeside)
2. Kvistgård Hovedgård
3. DDFG – Det Danske Folks grundejerforening
4. Vedtægter for O.F.

1. Omegnens Fritidshaveforening og
 kampen imod jordspekulationen.
Referat af Henry George Foreningens møde. (1976)

Omegnens Fritidshaveforening, kaldet O.F. i daglig tale, blev stiftet i 1966 i Birkerød af 3 årsager. Sådan begyndte foreningens sekretær, Henry Fagerli Nielsen (HFN) sin orientering om O.F. (Omegnens fritidshaveforening)
De 3 årsager var, at stifterne:

• havde lyst til at skaffe sig sommerhusgrunde billigst muligt, og dette måtte gerne ske på andelsbasis.
• havde lyst til at protestere imod de for høje jordpriser i dette land og ved et forsøg vise, at det kunne gøres billigere end traditionelt.
• var utilfreds med, at ingen i Folketinget gjorde nogen særlig indsats for at løse jordproblemet.

De 20 stiftere vedtog at danne en andelsforening, hvis formål skulle være i fællesskab at opkøbe eller leje jord, som derefter skulle overdrages foreningens medlemmer til brug efter jordrenteprincippet. Grundejerforeningen, som man også kalder den, blev stiftet, og det skete før man havde jord til disposition.
Hver af de 20 stiftere tegnede sig for et andelsbevis til 257 kroner. Derpå annoncerede man efter jord til formålet, og der kom virkelig 156 svar fra jordejere, mest landbrug, som alle mente, at netop deres areal var særdeles velegnet til formålet. Og det var det sikkert også.
Man nåede dog aldrig ud til alle gårdene for besigtigelse, men man nåede at skrive til alle de kommuner, arealerne lå i. I de fleste tilfælde var det yderst optimistiske og lovende svar, man fik. Men næste skridt var fredningsmyndigheder og byudviklingsudvalg og mange andre, og nu gik det ikke så stærkt.
Kort fortalt blev det til 155 afslag.

Først i Frølunde
Af de 156 svar blev der således kun eet muligt tilfælde at arbejde videre med, og det var i Frølunde ved Korsør ud til Storebælt.
Sagen var her den, at den pågældende gårdejer for længst havde startet på at få tilladelse til at anvende jorde til andet end landbrug og havde faktisk de 11 nødvendige tilladelser hjemme eller tilsagn derom.
Derfor kunne man skrive papirer med sælgeren, som ønskede 38.000 kr. i udbetaling, når papirerne var helt i orden, og dette tog nogle måneder.
Kun et par af de 20 stiftere fandt stedet ideelt for dem og man måtte derfor have fat i nye medlemmer hurtigt. Med et løfte om en byggemodning på kr. 3.640 kaldet byggemodningskontingent fandt man hurtigt 19 medlemmer, som var klar med en udbetaling på kr. 2.000 hver, – og udbetalingsbeløbet til gårdejeren var hjemme. Dertil kom, at de skulle betale en årlig jordrente på 720 kr., hvilket svarede til ca. 10% af jordværdien efter et skøn.
Andre jordsælgere i nabolaget kunne nu ikke opnå at sælge deres grunde, før O.F. havde udsolgt af sine første 66 parceller. Inden da havde disse sælgere tilbudt O.F. arealerne, og inden man så sig om, havde man nu jord til næsten 300 grunde á 800 m2 hver.
Der var stigende interesse for foreningen og på en søndag afsatte man 101 grund. Dertil skal dog siges, at alle forberedelserne i forvejen var ordnet, såsom orientering, tegning af medlemskab osv.

Samme år erhvervede man arealer i Lynæs ved Hundested – et yderst attraktivt areal i et stærkt kuperet terræn. Her blev der 161 parceller á 770 m2.

Et par år senere erhvervede man 100 tønder land i Hedehusene i Høje-Tåstrup kommune, hvor 380 fritidshavehuse nu pynter i landskabet. Husene er af en meget høj kvalitet, siger Tåstrup kommune.

I Vesterlyng ved Sejrøbugten erhvervede man et mindre areal og i Kvistgård ved Helsingør har man købt 64 tønder land til 200 parceller. Her er også huse på næsten alle parcellerne.

Når foreningen køber jord er det altid uden bygninger, idet det jo kun er jorden, man interesserer sig for, men i Kvistgård kunne man ikke undgå, at bygningerne fulgte med. Et helt lille herresæde, særdeles velholdt, med en masse længer og lader, en flere tønder land stor park og en hovedbygning med masser af værelser. Problemet er nu, hvad alle disse herligheder skal bruges til, men herom lidt mere senere.

Ved Marielyst ved Bøgø på Falster har man 50 tønder land under udvikling og så er der næsten alle gårdene i Harrestrup ved Skovlunde (5 stykker), som man har sat sig på, for godt 3 mio. kr.

Der er tilsyneladende i kommuner stor forståelse for sagen, men forhandlinger trækker alligevel altid længe ud og aldrig under 2 år. Det er især tekniske og bureaukratiske problemer, som udskyder igangsættelsestidspunktet.

Når foreningen søger kontakt for at skaffe nye medlemmer, får man altid en masse henvendelser. Der er virkelig stor interesse til stede. Når reflektanterne imidlertid har fået lidt information og set papirerne, bliver kun 9% tilbage og indmelder sig. Det er såmænd også nok, for dette tempo går alligevel hurtigere, end jord kan skaffes. Men der er faktisk et frafald på 91 %, som altså ikke ønsker sig en fritidsgrund på jordrentevilkår.
Det må derfor fastslås, at så længe det ude i samfundet er muligt at opnå spekulationsgevinster på jordejendomsret, er jordrentevilkår ikke folks interesse i almindelighed.
Men er det sol og luft og grønt græs og ikke mere, og har man ikke så mange penge, ja så er O.F. simpelthen sagen.
O.F. har i dag 2.500 medlemmer og ca. 1.700 grunde.
Finansieringen
Med en udbetaling for foreningen ved jordkøb på 20%, er det altså i første omgang gårdsælgerne, som finansierer sagen med de resterende 80% på pantebreve over 5 til 10 år.
Resten finansieres ved medlemmernes forskellige indskud. Først er der andelsbeløbet på 257 kroner. Dernæst betales som ovenfor nævnt et byggemodningskontingent, som stiger for nye erhververe af fritidshavegrunde. Byggemodningen omfatter kun vejanlæg, vandforsyning, nogen dræning og beplantning.
Det 3. beløb, det årlige omkostningsbeløb = jordrenten var i starten 720 kr., men er nu vedtaget af repræsentantskabet til kr. 1.600 årligt for næste år.
Endelig kan foreningen efterhånden omprioritere.
Med hensyn til selve huset, finansierer medlemmerne selv dette, dels ved privat opsparing, dels ved leverandør­kredit og bank- og sparekasselån mod pant i huset. Pant i jorden tillader foreningen ikke.
O.F. er kun baseret på fritidshavegrunde og da man gerne ville forsøge sig med helårsgrunde, har man af praktiske grunde etableret en søsterforening med det flotte navn: Det Danske Folks Grundejerforening. Man har også anskaffet sig et jordstykke i Solrød til 16 helårshuse, men der er alvorlige finansieringsproblemer herved, idet det jo er helt andre beløb, som skal fremskaffes. De 16 parcelhusejeres forhold skulle også gerne være lige så gode, som almindelige parcelhusejere. Man har haft advokat-hjælp hertil, men dog uden at kunne løse problemerne endnu.
Skat og moms
Skattemyndighederne betragter foreningen som en andels­forening, der ikke er overskudsgivende, idet foreningen hverken sælger eller udlejer jord, men blot stiller parcellerne til rådighed for medlemmerne. Ingen i foreningen oppebærer løn og ingen modtager udbytte.
Da man meget snart ønskede at få hånd i hanke med byggemodningen selv og ligeledes at anskaffe sig maskiner af forskellig slags har man oprettet en entreprenørselskab som et A/S. Her udbetales så de nødvendige lønninger, indgives skatteregnskab og man er momsregistreret.
Det enkelte medlem anfører i sin egen selvangivelse i overensstemmelse med gældende skatteregler, at man har en fritidshavegrund til en grundværdi af 0 kroner. Dertil kan komme en vurdering af et hus, hvis dette er mere end 25.000 kr. værd.
I O.F.’s regnskab anføres jordens værdi med den offentlige vurderingssum, og husets værdi med 0 kr.

E.F.
Danmarks medlemskab i E.F. stillede danske politikere i et dilemma, idet de på den ene side gerne ville være gode europæere og vise solidaritet med andre europæere, men på den anden side ville sikre dansk jord på danske hænder.
Ved en ny lov er det bestemt, at ingen andre end den egentlige bruger selv må købe jord til rekreativt formål.
Dog er det blevet kutyme, at Dansk Folkeferie, Kolonihaveforbundet, Camping-Unionen og Omegnens Fritidshaveforening får dispensationer, men de skal søge om det i hvert enkelt tilfælde.

Det økonomiske princip
Ifølge det af O.F. benyttede jordrenteprincip overtager medlemmerne en fritidshavegrund uden at betale nogen købesum for grunden. Derimod betaler man ved overtagelsen sit byggemodningskontingent, som for 1976 er kr. 9.700. I starten i 1966 var dette byggemodningsbeløb kr. 3.620.
Derudover betales et årligt beløb, et jordrentebeløb, som foreningen i det væsentlige bruger til ejendomsskatter og driften i øvrigt.
Byggemodningskontingentet bruges som ordet siger til byggemodning, som tidligere nævnt. Hvis et flertal af medlemmerne i et område f.eks. kunne ønske sig el-forsyning, kan de få det, som f.eks. i Frølunde og Vesterlyng, men må så selv betale til elværket og så fremdeles ved evt. andre ønsker.

Et socialt princip
Man er også en social forening, og det giver sig udtryk i de nylig reviderede vedtægtsændringer, som blev vedtaget på en generalforsamling. Her kan de medlemmer, som bliver økonomisk vanskeligere stillet på længere sigt f.eks. ved pensionering eller andet, få fastlåst deres årlige kontingent på ansøgningstidspunktet. Man vil derved sikre, at jordrentesystemet ikke presser dem ud af fritidsgrunden, som de måske i mange år har været glade for, men nu har vanskeligheder ved at holde på grund af kontingentstigningen.
Det årlige kontingent for at disponere over en grund (for tiden kr. 1.600) stiger jo, når efterspørgslen efter jordstykker stiger, hvilket kan skyldes inflation, jordspekulation, en forfejlet politik vedrørende anvendelse af jord i Danmark, eller kan skyldes en velstandsstigning i det danske samfund som helhed.
Udmeldelse
Andelsbeviserne er frit omsættelige på samme måde som aktier og obligationer. Men O.F. må naturligvis have underretning om overdragelsen bl.a. for at kunne opkræve kontingent m.v.
Foreningen som sådan indløser ikke andelsbeviser på opfordring. Når en lodsejer af en eller anden grund ønsker at skille sig af med grunden og huset, finder han selv en køber. Foreningen blander sig ikke i denne aftale, men ved en samtale med køberen gøres denne opmærksom på, at det ikke er jorden han køber, men derimod huset, planterne, haveanlæg og andelsbeviset.
Det meget interessante ved en sådan handel er, at sælgerens hidtil gældende aftale med foreningen ikke kan overføres; dvs. at byggemodningskontingentet sættes op fra f.eks. 4.340 kr. til 9.700 kr. Også jordrentebeløbet sættes op over det, de øvrige medlemmer giver.
Derefter gennemgik sekretæren foreningens organisation med lokale styrelser, repræsentantskabet og bestyrelsen. De mange udvalg, man har, blev også omtalt.
Sidste regnskab blev også gennemgået. Deraf ses, at foreningen i dag råder over (har skøde på) jord for ca. 15 millioner kroner (og det er landzonejord).
Det blev bemærket, at alle i bestyrelsen, repræsentantskabet og de lokale styrelser er ulønnet, men at alle får sine omkostninger i foreningens ærinder dækket ind, som kørselsgodtgørelse, telefon og kaffe. Og der drikkes meget kaffe… sagde sekretæren.
Derefter kom turen til den jord-politiske situation.

O.F.’s virkning i samfundet
HFN gjorde gældende, at der ikke er tvivl om, at foreningen, som stiller jord til rådighed for sine medlemmer uden købesum, havde smittet af på handelspriserne på nabogrundene i lokalområderne.
Man kunne beklage, at der ikke var nogen i folketinget, som gør noget ved de høje og stigende jordpriser i landet, og sekretæren måtte også konstatere, at end ikke O.F. har formået at interessere pressen eller på anden måde komme i offentlighedens søgelys.
Man kan diskutere, hvilke muligheder foreningen har for at tiltrække sig opmærksomhed. Det har jo ikke været nødvendigt for at skaffe medlemmer. Det er jord, man har mangel på. En publicity omkring ideen var et spørgsmål, som stadig var uløst.
Mennesker, som man kommer i forbindelse med, især ved en evt. optagelse som medlem, giver næsten altid udtryk for en positiv forståelse overfor foreningens formål, men som tidligere nævnt vælger ca. 91 % af reflektanterne alligevel en traditionel grund at investere i, når det nu stadig er muligt, på den måde at sikre sine penge.
HFN citerede en udtalelse fra et socialdemokratisk tillidsmandsmøde for smede, hvor et af O.F.’s medlemmer deltog.
Det var i forbindelse med et resolutionsforslag vedrørende de fortvivlede økonomiske forhold i landet, hvor en ønsket tilføjelse om jordspekulation blev forkastet.
Udtalelsen i denne forbindelse lød:
»Vi arbejdere holdes nede af monopolkapitalen, som plyndrer os gennem en for ringe løn og for høje huslejer. Vi har kun en hest tilbage, nemlig den værdistigning, som parcelhuset eller sommerhuset giver os«.

Kvistgård Hovedgård
Ved købet af arealerne til fritidsgrunde i Kvistgård, fulgte de tidligere omtalte bygninger med.
Ud over et foreningskontor opstod straks tanken om at lave en georgistisk højskole, men man er veget tilbage for realisationen heraf, fordi man har en fornemmelse af, at kun meget få af foreningens medlemmer er interesseret i dette. Fornemmelsen er også den samme negative, når man tænker på mennesker udenfor foreningens rammer.
Dertil skal også nævnes, at man er betænkelig ved alle de krav, som myndighederne kunne tænkes at stille i så henseende, og endelig, at ledelsen af foreningen ikke har tilstrækkelig indsigt i et sådant omfattende arrangement.
Indtil videre står alle de mange bygninger, lokaler og rum tomme, og man har så valgt, at kalde ejendommen for O.F.’s kursus- og aktivitetsejendom, uden at der hidtil har været fyldt noget i »aktiviteten«.

O.F. bladet
Foreningen har et medlemsblad på 16 sider i 4 farver, som kommer hvert kvartal. Det bringer meddelelser fra de forskellige områder, oplyser om foreningens idegrundlag, jordrenteprincippet og artikler om fritidshaveinteresser af forskellig slags.
Foreningens formålsparagraf skal lige gengives:
Foreningens formål er at yde et bidrag i det sociale arbejde for at løse fremtidens fritidsproblemer på en god og hensigtsmæssig måde ved
at skaffe jord, nu og for fremtiden, til rimelige priser til medlemmerne,
at administrere foreningens ejendom og formue på betryggende måde,
at sikre medlemmerne de størst mulige fordele og
at foranledige foretaget fælles foranstaltninger i medlemmernes interesse.
Hele foreningens eventuelle netto-overskud skal komme foreningens formål til gode.
Formålet søges opnået ved at købe, henholdsvis leje (eller på anden måde tilvejebringe jord) og at overdrage den derved erhvervede jord til medlemmerne til brug uden fortjeneste henholdsvis uden købesum og efter jordrenteprincip.
Andelshavere, som ikke disponerer over en grund, betaler blot kr. 40 årligt i kontingent bl.a. til dækning af blad­udgifterne.
Alle nye grunde tilbydes andelshaverne i andelsnummer-orden.

Pessi- og optimisme
Trods de mange pessimistiske oplevelser i de forløbne 10 år, både med myndigheder og med de mennesker, man kommer i forbindelse med, ser O.F. dog optimistisk på fremtiden, og er glad for, at arbejdet med de principper, som man finder rigtige, kan gå hånd i hånd med dette praktiske stykke jord-politik, hvor man sætter mennesker i stand til at nyde jorden og naturen på en billig måde.
Foreningens adresse er: Omegnens Fritidshaveforening O.F., Kvistgård Hovedgård, Kongevej 310, 3490 Kvistgård. Tlf. 03239298, kan benyttes, men kun om mandagen.
Efter oplægget havde tilhørerne lejlighed til at stille spørgsmål og udtrykke deres mening om foreningens virksomhed.
Inger Madsen erklærede blankt, at hun var imponeret over initiativet og resultaterne, og stillede spørgsmålet om, hvorledes man kunne erhverve dobbeltgrunde, og hvorledes tildelingen af grunde, valg af grunde, i praksis foregår.
Ayoe Herbøl foreslog, at fremtidigt jordrenteoverskud anvendtes til kollektive forbedringer, eller til udbetaling af bonus til andelshaverne.
HFN svarede, at nogle andelshavere var i familie og nogle af disse havde sikret sig grunde, der stødte op til hinanden og foreningen kunne i så tilfælde ikke have noget at indvende imod, at menneskene indrettede sig sådan, at de kan færdes på hinandens grundstykker, og på den måde i praksis slå grundstykkerne sammen. I forholdet til foreningen har hver andelshaver dog kun et grundstykke, hvortil hører rettigheder og pligter.
Der er dog foreskrevet regler for, hvor stort et hus der må opføres på hver enkelt grundstykke.
Når medlemmerne vælger grundstykker, sker det i nummerorden, således at medlemmer med lavere andelsbevis nummer vælger før medlemmer med højere andelsbevis nummer.
De omtalte størrelser for grunde på 770 m2 skal forstås sådan, at der dertil kommer de omliggende friarealer, således at grundenes bruttoareal er på 1200 m2, hvilket er en gængs størrelse for sommerhuse i Danmark.
Jesper Hansen spurgte, hvilke regler der fandtes for opførelse af bygninger, form, materiale, farve, o.l.
HFN oplyste, at kommunerne alle steder har stillet krav til bygninger; krav, som har kunnet godkendes af O.F.’s bestyrelse.
Bo Pedersen spurgte, hvorfor der kun kunne tildeles en grund pr. medlem. Han udtalte i øvrigt sin glæde over dette udenom-parlamentariske initiativ til udbredelse af georgismen. Spurgte om nærmere oplysninger angående søster­foreningen D.F., som beskæftiger sig med helårsgrunde, og spurgte, om man kunne forvente, at foreningen senere ville interessere sig for at overføre principperne til jord, hvorpå der produceres, f.eks. landbrugsjord.
Vagn Bording ønskede nærmere oplyst, om fremtidigt jordrenteoverskud kunne bruges til uddeling til alle medlemmer.
E. Jermiin Frost erklærede sig interesseret i de 16 grunde i Solrød og foreslog en byggespareordning.
Fritjof B. Mortensen mente, at foreningens aktiviteter burde introduceres i Krejbjerg, hvor man søger at finde frem til nye former for samfundsfællesskab og overskudsfordeling.
Gorm Møller spurgte om foreningen havde nogen mulighed for at få tilskud på lige fod med kolonihavefolkene.
Fagerli-Nielsen kunne svare, at man ikke har drøftet tanken om at udvide aktiviteten til også at omfatte produktionsjord.
HFN oplyste, at så længe der var medlemmer i foreningen, der ikke havde fået nogen grund, kunne man ikke tillade sig at lade et enkelt medlem have mere end en grund.
Om D.F. kunne kun oplyses, at initiativet var så nyt, at der på nuværende tidspunkt ikke kunne oplyses nærmere, end hvad der allerede var meddelt tilhørerne. Det er endnu for tidligt at sige, hvornår helårsgrundene vil kunne tilbydes foreningens medlemmer. Der består endnu en del vanskeligheder af teknisk og bureaukratisk art.
Dersom et fremtidigt overskud skal bruges til bonusudbetalinger, må sådanne ikke foretages på en sådan måde, at medlemmer eller kommende medlemmer er i stand til at forudberegne, hvornår udbetalingen kommer, eller hvor store beløb, der bliver tale om. Eventuelle bonusudbetalinger må i givet fald komme spontant og pludseligt. Der er intet vedtaget om bonusudbetalinger; muligheden er blot drøftet sammen med andre muligheder for anvendelsen af kommende jordrenteoverskud.
O.F. er ikke interesseret i at modtage tilskud på samme måde som kolonihavefolkene, men er naturligvis stærkt interesseret i at komme i betragtning på lige fod med kolonihavefolk og lignende institutioner ved eventuel fremtidige tildelinger af jord til fritidshaveformål.
Fru Garde spurgte, om det ville være en god ide at købe Christiania.
Georg Kay opfordrede georgister til at tilslutte sig O.F. og købe andelsbevis (en gang kr. 257 + kr. 40 årligt) for at gøre foreningens ideologiske platform mere solid.
HFN mente ikke, at Christiania er til salg. (Det er vel også et spørgsmål, om Christianitterne vil respektere andelshavernes ejendomsret. Red.).
HFN kunne bekræfte, at georgister er meget velkomne som andelshavere.
Efter spørgsmål og svar og diskussioner kunne Henry George Foreningens formand Edvard Hougaard slutte af med at takke Henry Fagerli-Nielsen for en klar og saglig redegørelse for denne interessante forening, som har vist, at Henry George’s principper kan anvendes i praksis, selvom der er ganske betydelige vanskeligheder ved at få systemet til at fungere sammen med det sædvanlige økonomiske system, hvori det er muligt for private at tilegne sig samfundsskabte værdistigninger, og hvor der kan tjenes købekraft på at holde andre mennesker ude fra efterspurgte jordstykker, der derfor efterspørges endnu stærkere.
Edvard Hougaard ønskede Omegnens Fritidshaveforening alt muligt held og lykke med det videre arbejde.
Redaktør: Ole Lefmann

Kvistgård Hovedgård 
- Niels Chr. Nielsen, formand –
Formandens tale ved receptionen den 25. februar 1976 på Kvistgård Hovedgård.
Jeg skal lige give et kort resume over det tiår, som nu er gået. Det er jo sådan, at på den plads, jeg har haft i foreningen, har der været rig lejlighed til at få en god indsigt i både store og små hændelser. Lige fra en beskeden start, hvor vi kun var nogle få stykker, og jeg kan godt tilføje, uden midler overhovedet, og til O. F. i dag med et medlemstal på 2.500. Der var en masse mennesker, som sagde til os dengang vi startede. at dette kunne ikke lade sig gøre, det var noget helt umuligt og vi måtte i hvert fald være nogle uforbederlige optimister, når vi turde prøve sådant noget. Vi gik i gang, for vi var optimister. Men vi glemte nok helt at være bange, fordi der var så meget at se til i begyndelsen. Først efter at vi havde fået jord i Frølunde og Lynæs og dermed mange medlemmer, blev vi konsolideret. Foreningen var dermed kommet rigtig op at stå. Men hvordan skaffede vi jord. Det har der været sagt og skrevet meget om i årenes løb, men vi startede med en række henvendelser til en række kommuner på Sjælland. Det gav ikke noget. Men jeg kan alligevel ikke lade være med at nævne nogle tilfælde, fordi vi arbejdede så meget med det. Der var Graftebjerg i Fredensborg, der var Kikhavn, noget ved Munke Bjerby og ved Store Heddinge.
Det gav os en masse optimisme, fordi kommuner egentlig godt ville have os i mange tilfælde. Man kan spørge, hvorfor så meget gik i vasken, når kommuner gik ind derfor. Jo, det skal igennem så forfærdelig mange instanser. Så var der en fredningsdommer, der gik imod, en kulturminister, selvom hun hed Bodil Koch. Ofte var det et byudviklingsudvalg, som spændte ben. Vi lærte imidlertid af det så meget, at vi blev klar over, at det at få landbrugsjord over til andet formål, kan næsten ikke lade sig gøre på vort initiativ, eller borgernes.
Man kan spørge, om det var nødvendigt at lave foreningen O.F. Vi kunne vel ikke lade være. Det var i protest mod de høje jordpriser i dette land og vi var også imod jordspekulation. Og så havde vi vel vor berettigelse og har det stadig, hvor jordspekulationen florerer som aldrig før ud over landet. Vi hørte endda for nylig, at man et sted i Jylland oven i købet havde annonceret direkte med opfordring til at være med i en jordspekulation.
Mange hyler op og gjorde det også i pressen, for denne form for annoncering kunne man ikke lide. I det stille, så går det bedre. Men man bliver fortsat nødt til at acceptere, hvad der er lovligt. Derfor må vi stå fast og fortsætte den linje, vi har holdt os på lige fra starten. O.F. køber jord op, forsøger at holde jordprisen på 0 kroner og overdrager den til medlemmerne. Derfor kan jordspekulation i O.F. grunde blive vanskeligere. Den til enhver tid værende bestyrelse i O.F. må være vågen og holde fast i formålsparagraffen, og især ved overdragelse til tredjemand hen ad vejen.
Mit ønske for O. F. i de næste ti år må være, at man kan skaffe jord nok til formålet, medlemmerne skal nok komme. Og så om myndighederne ville være lidt nemmere at have med at gøre. De er så flinke alle sammen, når vi kommer, og det mener jeg virkelig, men nogle siger også, at de får løn for at være flinke og rare. Men det ændrer dog ikke noget ved at sager lægges til side i måneder og år. Det koster masser af tid og penge. Blot myndighederne var lidt mere smidige, så var det til at bære.
Det har også været lærerige år for os, som jo alle kommer fra helt andre erhverv. Mine bedste ønsker for O. F. fremover.
Sidst, men ikke mindst, tak for de mange opmærksomheder og gaver, vi har fået i dag. På bestyrelsens vegne, på foreningens vegne: Tak skal I have.
Niels Chr. Nielsen.

DDFG
 Det Danske Folks Grundejerforening
Omegnens Fritidshaveforening er en forening, som i henhold til sine vedtægter beskæftiger sig med fritidshavegrunde. Fra mange sider har der ofte været henstillinger og andre gode former for råd om, at gå ind i helårsproblematikken. Det blev derfor nødvendigt i 1972 at stifte en søsterforening kaldet D.D.F.G. Det Danske Folks Grundejerforening, stiftet på Danmarks Frihedsdag d. 5. maj. Bestyrelsen er den samme som i O.F.
O.F. har indskudt en andelskapital på kr. 150.000,-, som man har kunnet se i de sidste års regnskaber for O.F. For disse penge har man erhvervet et mindre jordstykke i Solrød på vej til Køge, hvor der kan blive 14 helårsparceller.
Det nære søsterforhold til O.F. betyder, at kun O.F. medlemmer kan komme i betragtning og også her efter andelsnummer orden.
Tilbud om helårsgrund til O.F. medlemmer
Måske har der på grund af travlhed med så mange andre ting ikke været arbejdet så meget med sagen som ønskelig var, men der har nu også været vanskeligheder, lidt med myndighederne, men mest med at finde frem til den form, som en sådan helårsudstykning skulle kunne køre efter. Advokat Ole Malmqvist, kendt som andelsadvokat, er kommet ind i billedet. Der har været mange møder mellem ham og det helårsudvalg, som er nedsat.
Nu lysner det så meget, at tilbuddet kan gives ud til O.F.s medlemmer. Der vil snarest blive afholdt et informationsmøde for interesserede. Man skal dog vide, at mindst kr. 20.000,- skal man kunne lægge på bordet i kontanter straks. Det er tanken, at grunden stilles til rådighed på jordrentevilkår. Derved sparer man købesummen til jorden, men huset må man selv bygge, og det er jo dyrt i dag. Selvbyggere må imidlertid altid kunne klare problemerne.
Interesserede O.F. medlemmer opfordres til at skrive til vort kontor i Kvistgård snarest muligt.

Sidste NYT.
Man er nu kommet så langt i forberedelserne med helårsgrunde i Solrød, at O.F. medlemmer vil blive indkaldt til et orienteringsmøde om sagen. Såfremt man er interesseret, kan adgangskort til orienteringsmødet rekvireres på O.F.s kontor. Det bliver nok i februar/marts måned.
Udvalget, som arbejder med sagen, er i kontakt med en sparekasse om finansieringen af byggeriet. Udvalget arbejder også med et nyt navn til søsterforeningen for helårsgrunde.
De nye Vedtægter
for Omegnens Fritidshaveforening
§ 1. NAVN
Foreningens navn er Omegnens Fritidshaveforening, i det følgende omtalt som O.F. eller hovedforeningen.
De lokale foreninger under O.F. kaldes
O.F. Frølunde lokal
O.F. Lynæs lokal
O.F. Vesterlyng lokal
O.F. Møllehøj lokal
O.F. Kvistgård lokal
O.F. Harrestrup lokal
O.F. Marielyst lokal
o.s.v. i det følgende omtalt som O.F. lokal.
§ 2. FORENINGENS FORMÅL
Foreningens formål er at yde et bidrag i det sociale arbejde for at løse fremtidens fritidsproblemer på en god og hensigtsmæssig måde: ved
at skaffe jord, nu og for fremtiden, til rimelige priser til medlemmerne,
at administrere foreningens ejendom og formue på betryggende måde,
at sikre medlemmerne de størst mulige fordele og
at foranledige foretaget fælles foranstaltninger i medlemmernes interesse.
Hele foreningens eventuelle nettooverskud skal komme foreningens formål til gode.
Formålet søges opnået ved
at købe henholdsvis leje (eller på anden måde tilvejebringe jord) og at overdrage den derved erhvervede jord til medlemmerne til brug uden fortjeneste henholdsvis uden købesum og efter jordrenteprincip. § 2 kan ikke ændres ved generalforsamlingsbeslutning.
§ 3. MEDLEMMER OG ANDELSBEVISER
Medlemmer er alle danske statsborgere, som er i lovlig besiddelse af et af O.F. udstedt nummereret andelsbevis. Medlemmerne er undergivet O.F.s vedtægter, som disse nu er eller senere på lovlig vis måtte blive forandrede. Medlemmerne skal følge og respektere de deklarationer, regulativer, lokale love og ordensbestemmelser, som gives, såvel ting­lyste som ikke tinglyste.
Andelsbeviserne lyder på 250 kr. hver, de forrentes ikke og giver intet udbytte. Andelsbeviset er kvittering for de 250 kr.
Ingen andelsbeviser har særlige rettigheder og de er frit omsættelige.
Andelsbeviserne betales kontant og ingen andelshaver er berettiget til eller forpligtet til at lade deres andelsbevis indløse helt eller delvis.
Efterhånden som arealer er klar for andelshaverne, tilbydes de disse i den rækkefølge, som de er indtegnede, medmindre myndighederne kræver noget andet.
Når et andelsbevis har fået tildelt en grund, deltager andelsbeviset ikke mere i fordeling af jord, medmindre andelshaveren stiller erhvervet grund til rådighed for foreningen igen.
Medlemmerne må ikke erhvervsmæssigt udleje sit fritidshavehus eller grund til samme personer udover 4 uger pr. år.
Ved overdragelse skal grund og andelsbevis følges ad, og det nye medlem skal vedgå O.F.s vedtægter, deklarationer og foreliggende forpligtelser.
Et medlem kan godt eje flere andelsbeviser, da disse er ihændehaverpapirer, men en person kan kun have brugsretten over én grund. Ægtefæller kan have hver sin grund.
Et medlem, som ejer flere andelsbeviser kan ved afstemninger på generalforsamlinger og lign. kun overdrage én stemme.
§ 4. KONTINGENT
Foreningens kontingent for brugsretten til en fritidshavegrund fastsættes af repræsentantskabet til et årligt beløb, som forfalder forud med halvdelen 1. juni og halvdelen 1. december og med sidste rettidige betaling inden månedens udgang. Kontingentet skal indeholde den årlige brugsafgift i overensstemmelse med jordrenteprincippet plus dækning for skatterne, omkostningerne, O.F. lokal bidrag og administration. I forbindelse med medlemssalg kan repræsentantskabet overfor det nye medlem fastsætte et højere eller lavere kontingent end for de øvrige medlemmer i relation til jordrenteprincippet om at holde handelsprisen på jorden omkring 0 kr. Udover denne eventuelle forskel i kontingentet ved medlemssalg skal kontingentet være ens overalt i O.F. Se dog § 19 om fastlåsning af kontingentet i specielle tilfælde.
b. Kontingentet for kun at besidde et nummereret andelsbevis i O.F. fastsættes af repræsentantskabet til et årligt beløb, som forfalder forud den 1. januar for kalenderåret eller resten af kalenderåret og med sidste rettidige betaling inden månedens udgang.
§ 5. HÆFTELSE OVER FOR TREDJEMAND
O.F. er en andelsforening og medlemmerne hæfter ikke personligt, men alene med deres andelsbeviser og øvrige indestående i O.F.
Andelshaverne kan ikke tilpligtes at gøre nogen yderligere indbetalinger desangående overfor tredjemand. Heri kan der ikke ske nogen forandring ved generalforsamlingsbeslutning.
O.F. og O.F. lokal står ikke som garant for andelshaverne over for tredjemand.
§ 6. GENERALFORSAMLING
Enhver andelshaver, der ikke er i restance med kontingenter, afgifter eller anden betaling til O.F. eller O.F. lokal, har ret til at møde på general­forsamlinger. Stemmeretten og taleretten hører principielt sammen. Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed, hvor disse ved­tægter ikke bestemmer andet. Det er tilladt at udøve sine medlemsrettigheder ved skriftlig fuldmagt, men fuldmagt kan kun overdrages til en anden andelshaver med møderet. Dog kan en ægtefælle, som ikke er andelshaver ved medlemmets forfald møde med medlemsret. Hvor disse vedtægter ikke bestemmer andet, tages beslutninger ved simpel stemmeflerhed. Ét medlem kan forlange skriftlig afstemning.
§ 7. ORDINÆR GENERALFORSAMLING
Ordinær generalforsamling afholdes hvert år i april.
Forslag, der ønskes behandlet på en ordinær generalforsamling, skal være indsendt til hovedbestyrelsen inden udgangen af marts. General­forsamlingen indkaldes i O.F.s medlemsblad med mindst 14 dages varsel.
Revideret regnskab, generalforsamlingens dagsorden samt navne på de til bestyrelsen foreslåede kandidater skal kunne rekvireres på O.F.s kontor inden generalforsamlingen.
Den ordinære generalforsamlings dagsorden skal omfatte:
1. valg af 4 stemmetællere
2. beretning om O.F.s virksomhed
3. fremlæggelse af revideret regnskab for O.F.
4. indkomne forslag
5. Valg af bestyrelsesmedlemmer og revisor
6. eventuelt
§ 8. EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING
Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når hovedbestyrelsen, repræsentskabet eller 10% af andelshaverne i O.F. finder det nødvendigt. Af disse 10% skal mindst 3/4 være mødt frem på den ekstraordinære generalforsamling.
Indkaldelse sker i øvrigt efter samme regler som ved ordinær generalforsamling og senest 14 dage efter begæringen.
§ 9. HOVEDBESTYRELSE
O.F.s hovedbestyrelse vælges på den ordinære generalforsamling i april. Kandidatforslag skal være undertegnet af mindst 10% af O.F.s andelshavere og indsendt til O.F.s kontor inden udgangen af marts. Hovedbestyrelsen kan også opstille kandidater.
Hovedbestyrelsen, som består af 5 medlemmer, og medlemsrevisoren, vælges for 2 år ad gangen og afgår efter tur. Genvalg kan finde sted. Kandidaterne til hovedbestyrelsen opstilles ud af repræsentantskabets medlemmer.
Ved eventuel afgang i årets løb indkaldes repræsentantskabet med 14 dages varsel, og der vælges af repræsentantskabet en stedfortræder for resten af den pågældende valgperiode.
Hovedbestyrelsen har ansvaret for O.F.s daglige drift og ledelse. Den kan selv eller gennem sin forretningsførende træffe bestemmelse om byggeri, udlejning, køb, salg, leje, pantsætning og O.F.s drift i øvrigt.
Hovedbestyrelsen konstituerer sig selv.
Hovedbestyrelsen er ansvarlig for at der føres protokol, hvoraf trufne afgørelser skal fremgå. Protokollen skal underskrives. For at hovedbestyrelsen kan være beslutningsdygtig, skal 3 af dens medlemmer være til stede. Hovedbestyrelsens bestyrelsesarbejde er ulønnet, men godtgøres udgifter i forbindelse med møder og lignende.
Hovedbestyrelsens opgaver er i øvrigt at købe jord, sørge for udstykningsplaner, klargøre nye arealer, forhandle med myndigheder, oprette den første lokale styrelse for nye områder, indkassere kontingenter, uddelegere beløb til de lokale foreninger efter retningslinjer, der sikrer en rimelig og tilstrækkelig bevægelsesfrihed for disse og i god forståelse med repræsentantskabet.
§ 10. FORRETNINGSFØRER
Hovedbestyrelsen kan ansætte en forretningsfører til at lede O.F.s daglige drift, og denne kan antage de nødvendige medarbejdere, dog i samråd med hovedbestyrelsen og på vilkår, som kan godkendes af repræsentantskabet.
§ 11. TEGNINGSREGLER
O.F. tegnes i den daglige drift af forretningsføreren.
I principielle sager O.F. vedrørende tegnes denne af enten mindst 2 bestyrelsesmedlemmer eller forretningsføreren plus mindst 1 bestyrelsesmedlem.
Ved køb og salg samt pantsætning af fast ejendom tegnes O.F. dog af mindst 3 bestyrelsesmedlemmer. Prokura til medlemmer af hovedbestyrelsen og funktionærer skal meddeles af mindst 3 bestyrelsesmedlemmer.
§ 12. MEDLEMSBLAD
O.F. skal udgive et medlemsblad.
Bladet skal forsøges udgivet omkring 1. februar, 1. maj, 1. august og 1. november. Medlemsbladet kan eventuelt videregives i kommission efter repræsentantskabets godkendelse.
§13. BYGGEMODNINGSKONTINGENT
O.F.s byggemodningskontingent dækker grusveje, dræninger, kollektive beplantninger arealet rundt, vandværksvand ført hen til grunden, klubhus, sælgerpantebrevsrenter samt en tumleplads for børnene.
Beløbet betales af hver enkelt andelshaver, som får tildelt en parcel og efter nærmere aftale med O.F. Byggemodningskontingentet gælder ikke nogen bestemt parcel, men gælder for hele hovedforeningen. I O.F.s byggemodningskontingent er ikke inkluderet medlemsønsker eller myndighedspåbud om el-forsyning, telefon, kloak, renovation m.v.
§ 14. VED MEDLEMSSALG AF FRITIDSHAVEHUS
Medlemmerne kan frit sælge deres fritidshavehus og overdrage par­cellen med dertil hørende medlemsrettigheder og forpligtelser i O.F. under iagttagelse af følgende bestemmelser:
Overdragelsen skal finde sted på O.F.s kontor eller efter aftale med kontoret.
Sælgers andelsbevis skal følge med grunden. Det hidtidige overdragelsesdokument skal returneres til O.F. og annulleres, hvorefter O.F. udfærdiger et nyt overdragelsesdokument til køberen og på nye betingelser, idet aftalerne og betingelserne er personlige i hvert enkelt tilfælde.
Sælgers indbetalte byggemodningskontingent tilbagebetales, principielt dog i takt med at det nye medlem (køberen) indbetaler sit byggemodningskontingent til O.F.
Byggemodningskontingentet reguleres hvert år efter prisudviklingen, men ikke for gamle medlemmer, kun ved medlemssalg. Betaling for hus, udhus, planter, hegn, værktøj, andelsbevis o.s.v. er O.F. uvedkommende.
O.F. har skøde på jorden, og de enkelte andelshavere kan ikke optage lån mod pant i jorden, men derimod nok mod pant i fritidshavehuset og andelsbeviset. Ved salg kan restsum derfor ikke tinglyses som pant i jorden.
b. UDMELDELSE af O.F. i øvrigt sker ved at man sælger eller overdrager sit andelsbevis til tredjemand på samme måde som ved salg af obligationer og aktier og meddeler O.F. om overdragelsen. Man har ingen krav på O.F.s formue i den anledning.
Manglende betaling i henhold til de indgåede aftaler mellem O.F. og andelshaveren betragtes som opsigelse fra medlemmets side.
§ 15. REGNSKAB OG REVISION
O.F.s regnskabsår er fra 1. april til 31. marts.
Regnskabet revideres af den valgte medlemsrevisor, der til enhver tid har adgang til at foretage kasse- og regnskabseftersyn. Årsregnskabet revideres også af en statsautoriseret revisor.
O.F.s midler kan anbringes i ordinære kasse-, giro-, bank- og sparekassebeholdninger samt i jord. Derudover kan midlerne anbringes i obligationer, aktier, lån, andelsbeviser og indskud og ikke nødvendigvis i udbyttegivende investeringer.
§ 16. EKSKLUSION
Det medlem, der ikke på tilfredsstillende måde overholder trufne aftaler med O.F. eller O.F. lokal eller i offentlig skrift, tale eller handling modarbejder O.F. eller vedtægterne og/eller foreningens idegrundlag, kan eventuelt ekskluderes. Eventuel eksklusion foretages af et flertal af repræsentantskabet. Kan medlemmet ikke anerkende eksklusionen, kan medlemmet indbringe denne for den førstkommende generalforsamling, hvor en afgørelse kan finde sted skriftlig og ved almindelig stemmeflerhed.
§ 17. VEDTÆGTERNES ÆNDRING
Forslag til ændring i vedtægterne behandles i det åbne vedtægtsudvalg og går efter vedtagelse herfra og efter anbefaling af repræsentantskabet videre til vedtagelse eller forkastelse på den ordinære generalforsamling efter følgende regler:
2/3 af medlemmerne skal være mødt, og mindst 2/3 af de mødte skal stemme for ændringen.
Hvis der til generalforsamlingen ikke er mødt 2/3 af medlemmerne, og forslaget ikke får simpelt flertal, er det dermed bortfaldet.
Hvis et ændringsforslag på en generalforsamling derimod opnår simpelt flertal, uanset om 2/3 er mødt, skal der indkaldes til en ny generalforsamling med mindst 8 dages varsel, hvor forslaget uden hensyn til antallet af mødte er gyldigt vedtaget, når 2/3 af de stemmeberettigede stemmer derfor.
§ 18. DE LOKALE FORENINGER
Den lokale styrelseskal drage omsorg for og indbyde til en årlig generalforsamling i marts.
Indkaldelse skal ske i O.F.s kvartalsmedlemsblad, der udkommer i februar.
Almindeligt kontingent opkræves ikke. Den lokale styrelse kan altid frit disponere over det af ropræsentantskabet tildelte rådighedsbeløb pr. medlem i området, dog mindst O.F.s kontingent for medlemmer uden grund.
Den lokale styrelse har vidtgående beføjelser og kan f.eks. gøre indsigelser mod ureglementeret byggeri, påtale overtrædelse af den lokale deklarations bestemmelser og træffe beslutninger om istandgørelse af veje m.m. Inden et arbejde iværksættes, som kræver yderligere tilskud fra hovedforeningen, skal der dog foreligge økonomisk tilsagn fra hoved bestyrelsen og repræsentantskabet.
Den lokale styrelses beføjelser er dog undtaget udstykningsmæssige (matrikulære) forhold, økonomiske forhold hovedforeningen vedrørende samt forhandlinger med myndigheder. Dog skal den lokale styrelse i videst muligt omfang tages med i forhandlinger med myndigheder.
En tilsvarende .lokal. styrelse vælges også for medlemmer, som endnu ikke har erhvervet grund.
Den lokale forening udarbejder love og ordensregler, der forelægges til godkendelse i repræsentantskabet.
§19. REPRÆSENTANTSKAB
Repræsentantskabet består af hovedbestyrelsen, 2 medlemmer fra hver af de lokale områder, hvor det ene medlem udpeges af den lokale styrelse og det andet medlem af hovedbestyrelsen, samt medlemsrevisoren og den statsautoriserede revisor fra O.F.s ordinære generalforsamling og medlemsbladets redaktører.
Med 14 dages varsel kan hovedbestyrelsen eller en O.F. lokal styrelse forlange repræsentantskabet indkaldt til møde, når det skønnes nødvendigt. Hovedbestyrelsen skal dog indbyde til repræsentantskabsmøde 4 gange om året.
Repræsentantskabet udarbejder de nærmere regler for afstemninger og valg ved generalforsamlinger og møder (udvalgs- og repræsentantskabsmøder) i O.F.
Repræsentantskabets medlemmer er alle suppleanter ved evt. hovedbestyrelsesmedlemmers frafald i utide.
Kun repræsentantskabets medlemmer kan være kandidater til hovedbestyrelsen på O.F.s generalforsamling.
Repræsentantskabet fastsætter kontingentet jfr. § 4.
Repræsentantskabet udpeger dirigenten til generalforsamlingen.
Medlemmer, der bliver økonomisk vanskeligere stillet på længere sigt (folkepension, invalidepension eller af andre årsager) kan søge repræsentantskabet om at få fastlåst deres kontingent på det daværende niveau.
Repræsentantskabets beføjelser herudover er af rådgivende, inspirerende og informerende karakter.
§ 20. FORENINGENS OPLØSNING
Til beslutning om O.F.s opløsning kræves overholdelse af de samme regler som gælder for vedtægtsændringer. I tilfælde af O.F.s opløsning nedsætter generalforsamlingen et udvalg, der leder foreningens afvikling.
Således godkendt og vedtaget lovligt på den stiftende generalforsamling den 25. februar 1966, og på generalforsamlinger af 28. april 1961, 11. April 1971, 21. Juni 1971, 23. april 1972, 27. Juni 1972, 28. April 1974, 19. Maj 1974, 27. April 1975 og 11. maj 1975.