Grundskyld
En oversigt udarbejdet af P. Veistrup
1932

Grundskyld

1. Jordværdiens natur.
I modsætning til de fleste andre produktionsmidler er jorden stillet til vor rådighed fra naturens hånd.
Den har oprindelig ingen handelsværdi haft; men efterhånden som befolkningen vokser, og samfundet udvikler sig økonomisk, retsligt og kulturelt, bliver det mere fordelagtigt at bo i landet, der kommer en stigende efterspørgsel efter jorden, der da får handelsværdi.
Et stykke jord, hvis naturlige frugtbarhed er så ringe, eller hvis beliggenhed er så dårlig, at udbyttet kun lige kan dække produktionsomkostningerne (arbejdsløn og rente af den anbragte kapital), har praktisk talt ingen værdi (såkaldt “grænsejord”). Den jord, der er bedre, vil da give et udbytte udover omkostningerne.
Dette ekstra udbytte kaldes jordrenten.
Jordrenten er altså en forskelsrente, som flyder af al jord, der er bedre end den dårligst jord, som det kan betale sig at anvende.
Et udtryk for et areals jordrente har man i den årlige leje eller forpagtningsafgift, som fo1k vil betale for brug af det pågældende areal. Jordværdien repræsenterer kapitalværdien heraf. (Er et areals jordrente 200 kr., vil dette være ligeså værdifuldt som den kapital, der indsat i banken kan give 200 kr. i årlig rente. Med en rentefod på 5% vil det altså teoretisk være 200 x 100 = 4.000 kr. værd).
Værdistigningen medfører en skadelig grundspekulation. Jord opkøbes især i byernes udkant; i forventning om yderligere stigning drives denne jord op i en overpris, der intet har med den øjeblikkelige forrentningsmulighed at gøre, men som væsentlig er “kapitaliseret håb”.
Herved bliver grundene først bebygget efter at de i og for sig er “byggemodne”, idet folk i stor udstrækning først bygger udenfor den “ring”, spekulationen lægger omkring byerne.
At dette hæmmer byggeriet er en selvsagt ting. Resultatet er da en hævning af huslejeniveauet, ikke blot i byens udkant, men for hele byen, hvis grundejere tager gevinsten.

Indhold:

Grundskyld
1. Jordværdiens natur.
2. Grundværdistigningen i byerne.
3. Ejendomsværdier og gældsstiftelse i landbruget.
4. Radikalismens mål og retningslinje.
5. Ejendomsskylden – de radikale forslag af 1920.
6. De nuværende ejendomsskatter.
7. Radikale reformforslag.
8. Jordlovene af 1919.
9. Kriseforliget og grundskylden
Retsforbundets grundskyldspolitik.
1. Retsforbundets ideer.
2. Hvad vil grundskylden give
3. De offentlige finanser i 1930/31.
4. Hvordan opnås balance?
5. Grundskylden og det sociale spørgsmål.
6. Grundvurderingen.
7. Retsforbundets første grundskyldsforslag (af 1928)
8. Retsforbundets andet grundskyldsforslag (af 1931)
9. Retsforbundets 3. Grundskyldsforslag (1933)

Læs hele oversigten som redigeret/moderniseret pdf: Grundskyld – Veistrup
Og den direkte scanned pdf her: Veistrup