fra tidsskriftet Det Frie Blad, nr. 7, 1933
Lauritz V. Birck (1881 – 1933)
af kontorchef B. Gloerfell-Tarp. 

Professor Birck er død. Vi, der har været hans elever, og som han senere glædede med at kalde sine unge venner, føler denne mands død som afslutningen på et afsnit af vort liv. For os står han som læreren, som vejlederen, som vennen med det rige og mangfoldige sind; når vi samledes omkring ham, var der fest og hygge. Han var fuld af indfald, kåde, paradoksale, vittige, med bråd mod alt og alle. Men først og sidst en mand af ånd. En mand af sandhed. Han prøvede aldrig på at bluffe. Al forloren værdighed var ham en vederstyggelighed, og ingen har bluffet ham. 

Første gang, jeg mindes at have lagt mærke til dr. Bircks navn, var som ganske ung, da en redaktør af et vestjysk venstreblad i anledning af angrebene på Alberti, som han havde næret stor tillid til, sagde til mig: “Ja, der må jo nok alligevel være noget om det, nu jeg ser, at dr. Birck har angrebet ham i Folketinget.” Og mange gange senere har man i by som på land – og måske mest på landet, hvor man ikke glemmer – lyttet til Bircks ord, fordi man kendte hans evne til at finde det rette, kendte hans uafhængighed og vidste, at hans ord ikke var bundet af hensynet til magt og penge. 

Den akvisitive egenskab, værditilegnelse uden værdiskabelse, så han som tidens synd, og han forfulgte den, hvor han mødte den. 

Hans omfattende viden, hans store menneskekundskab, hans fremragende kombinationsevne, disse egenskaber gjorde det muligt for ham at se igennem forhold og tilstande hurtigere og sikrere end nogen anden, og disse egenskaber brugte han til al fremme ærlighed og redelighed indenfor økonomisk virksomhed, ligesom de fandt rig anvendelse i hans videnskabelige forskning. 

Det er sagt om Birck, at han ikke var bange for at kaste den første sten. Men vi, der kender ham, ved, at afgørende for Birck var uredeligheden, systemet, hvor de akvisitive evner var sat i højsædet. Men han vidste, at ville man ramme systemet, måtte man tage sigte på de mennesker, i hvem systemet var personificeret. Han har aldrig angrebet en mand, når gifttænderne allerede var trukket ud, når indflydelsen bag kulisserne og muligheden for ny magtudfoldelse var borte, selv om den ydre glans endnu var bevaret. Men han følte det som et kald at være en udrenser, og selvom han kunne føle kampens glæde, så følte han måske endnu stærkere dens smerte. Tidligere og skarpere end andre øjnede han uredeligheden og svindelen, og når han, med den styrke, som omfattende viden og indgående forståelse af korruptionens væsen gav ham, følte sig overbevist, gik han alene ind i kampen. Han følte sig som den ensomme, når han ud fra sin overbevisning påtog sig opgaver, som betød en hård dyst mod store og mægtige interesser. Altid måtte han regne med, at udfaldet ikke blev bestemt af den indre styrke i hans angreb, og at den kraft, hvormed del blev ført, men kunne blive af afhængig af den indflydelse og magt, der stod bag interesserne. Altid måtte han regne med tab af venner, der ikke forstod ham eller som ikke ønskede at følge ham. Dette vidste professor Birck, og det beredte ham mange bitre timer. Men han havde det åndelige mod til at stå alene i kampen med sit navn, sin autoritet, sin popularitet som indsats. 

Når navnene Alberti, Ballin, Glückstadt og Plum nævnes, vil en væsentlig del af Bircks gerning som udrenseren huskes. Hans store indsats i krigsårene som medlem af prisreguleringskommissionen og ikke mindst hans arbejde i Landmandsbank-kommissionen lagde i lang tid beslag på hans kræfter, og når den betænkning, som gengav resultatet af sidstnævnte kommissions undersøgelser, trods alle forsøg på at begrænse omfanget af, hvad der blev offentliggjort, alligevel blev en belærende fremstilling af tidens økonomiske udskejelser, da må dette udelukkende tilskrives Birck. 

Det, der i særlig grad kendetegnede Birck som videnskabsmand, er hans evne til at drage nytte af en omfattende viden og et stort erfaringsmateriale, som han havde erhvervet sig gennem el flittigt og intensivt studium såvel i bøgerne som i marken. Han tilegnede sig, hvad han læste, og han tilegnede sig, hvad han så og oplevede, på en måde, som kun er givet de få. Han troede ikke selv på økonomisk forståelse, som ikke hvilede på et fast teoretisk grundfundament, og han vidste selv, at hans særegne evne til at forstå ikke alene, hvad der var sket, men også, hvad der ville ske, troede på det sammenspil af dyb indlevelse i de økonomiske forhold og af indgående forståelse af de love, hvorunder fænomenerne virker. 

Hans sidste værk: Den økonomiske Virksomhed, der som motto bærer faresignalet: “S.O.S.”, giver udtryk for en dyb mistillid til det bestående samfundssystem, og i bogens forord, der er skrevet i London i februar 1927, siger han om moderne kapilalisme, “at den er gået over gevind og ligesom et andet mægtigt og ypperligt resultat af menneskelig organisationsformåen – militarismen – er blevet som Frankensteins mekaniske dukke eller Golem og gledet fra vor kontrol nu som en løssluppen naturmagt truer ikke blot den retfærdighed, der er al morals grundvold, men også den rationalitet, der er kapitatlismens egentlige væsen og eksistensberettigelse.”

Adskillige af dette blads læsere har sikkert læst hans bog: Ejendomsskatter og Ejendomspriser, og den, der ønsker at sætte sig grundigt ind i disse spørgsmål, særlig i skayyeovervæltningens mekanisme, kan intet steds finde kyndigere vejledning. 

Professor Birck er død. Når vi mindes ham, vil vi holde os for øje hans krav til ærlighed og redelighed i sindelag og handling. I beundring og dyb taknemmelighed tager vi afsked med en stor og særpræget personlighed, med et godt menneske, hvis livs virke og mål var menneskers velfærd. 

Se også Wikipedia

Bibliotek1 har følgende bøger af L.V. Birck:

• Om kritiken af Jordrenteloven
• Under Højkapitalismen
• Rigets Jordegods og Regalerne
• Ejendomsskatter og Ejendomspriser
• Verdenskrisen og Danmark
• Den ¤økonomiske Virksomhed
• En Finanstale : (Krisen 1907-08)
• Vigtige Varer, deres Fremstilling, Forhandling og Beskatning
• Bidrag til en Teori om de økonomiske Perioder
• 1869-1902
• Kreditøkonomiens Omsætningsmidler : En Studie over Pengenes Natur, deres Funktion og Værdi
• Europas Svøbe
• Læren om Grænseværdien
• De økonomiske perioder, bidrag til en teori