af J.L.Bjørner
fra tidsskriftet Grundskyld, nr.4 1942
En svensk georgist og bogforlægger i stor stil.
Den over hele Sverige kendte, store forlagsboghandler Johan Hansson er en meget særpræget mand. Når han en gang skriver sine erindringer, vil man få en bog, som ikke bliver helt almindelig, thi hans liv har ikke formet sig som en almindelighed. Som ung lærte han snedkerhåndværket. I lighed med andre håndværkssvende drog han til udlandet. Han har i København arbejdet som møbelsnedker. Så lærte han Henry Georges socialreform at kende og, stærkt socialøkonomisk interesseret som han var, omlagde dette hans livsbane. Han gav sig til at studere og skrive. Allerede 1906 holdt han foredrag på det første danske Henry George stævne på Høng Husmandsskole. Året efter startede han på en jordomrejse for ved selvsyn at studere de socialøkonomiske forhold ude i verden. Rejsen gik over England. I Amerika opholdt han sig et år, navnlig i Californien, og derfra gik rejsen videre til Australien og New Zealand. Han vendte tilbage over Sydeuropa. Rejsen fik han til at betale sig ved at skrive artikler til svenske aviser. Fra denne rejse stammer bl.a. hans bog Jorden og pengenes verdenskamp.
Efter sin hjemkomst kastede han sig over litterær virksomhed. Han var redaktør af Sveriges første husmandsblad »odlaren« og udgav et tidsskrift Budkavlen og desuden en del populære økonomiske og politiske småskrifter. Virksomheden voksede. En skønne dag måtte han indrette eget bogtrykkeri. Også dette voksede. Johan Hansson havde smag og forretningstalent. Han begyndte at trykke for andre forretninger. Gang på gang måtte trykkeriet udvides. En skønne dag fandt han, at trykkeriet optog for meget af hans litterære interesse. Så solgte han hele virksomheden og startede sit nu så bekendte forlag Natur och kultur, der snart kom til at høre til Sveriges største og mest anselige forlag.
Noget af det første, han udsendte på sit forlag, var Henry Georges hovedværker. I samme serie har han udgivet dr. Severin Christensens Ret og uret, Retsstaten og Et kongerige for en livsanskuelse (ikke udkommet på dansk). Endvidere Jak. E. Lange: Socialøkonomi og samme forfatters Henry George, Socialøkonomen – Reformatoren Tænkeren. I 1940 opfordrede han ligningschef K. J. Kristensen (medlem af den danske Henry George Forenings formandsskab) til at skrive en bog om jordlovgivningen i Danmark. Resultatet blev Jorden og folket, som blev trykt og bl.a. sendt til alle Sveriges .rigsdagsmedlemmer.
Men forlaget Natur och kultur spænder over et langt, sagligt register. Forlaget udsender bl.a. serien Vor underbare verden. Serien Myter og sagn. Serien Levende litteratur; skønlitteratur, kunstbøger, filosofier, naturvidenskab, hjemmekultur, skolebøger osv.
Og nu har Johan Hansson udgivet en bog, som han selv har skrevet slutkapitlet til. Bogens titel er Socialismen og friheden. Det er en meget interessant bog.
Der har mellem fremragende mænd, der står omkring det konservative Svenska dagbladet på den ene side og Stockholms Socialdemokraten på den anden side været ført en saglig, men skarp diskussion om socialismen og friheden. For alle socialøkonomisk interesserede er det et interessant dokument. Det viser, hvor nær det konservative og det statssocialistiske ligger op ad hinanden. Begge parter går ud fra den samme ideologi. Derfor kan de ikke forstå hinanden. De råber til hverandre over et hav, som ikke er til. Diskussionen bliver derfor en march på stedet.
Johan Hansson gengiver altså disse indlæg, og så føjer han selv et kapitel til som afslutning. Han kalder dette kapitel: Liberalismen og socialismen, og læserne vil finde det på næste side. Læs det. Så vil man ikke alene få et godt indblik i svensk politik, men også få lidt kendskab til en mand, der til gavns kender det, som er det politiske livs forudsætning.
fra Grundskyld, nr. 4, 1973
af Dan Bjørner
Et langt arbejdsomt liv sluttede i foråret. I en alder af 93 år døde Johan Hansson, og de, der rundt i verden kæmper for en klar liberalisme, der grunder sig på individets ret, har med vemod set en af deres stærkeste medkæmpere gå bort. Men mange vil huske Johan Hansson og med taknemmelighed ære mindet om denne uforfærdede forkæmper for det, han fandt var ret.
Han så dagens lys i et overmåde jævnt husmandshjem i Skåne, og skolelærdom blev det så som så med. Men han må have følt, at han rummede meget i sig og tog efter et højskoleophold for alvor fat på selvstudierne. Det bragte ham langt her i livet. Trods en skrøbelig fysik rejste han lige efter århundredskiftet udenlands – og han kom langt omkring, navnlig målt med datidens øjne. En årrække boede han i Tyskland, England, U.S.A. og Australien. En sygdomsperiode tvang ham i længere tid til et ophold i Danmark; et ophold som fik en afgørende betydning for Johan Hansson, idet han under dette ophold kom i berøring med og sluttede livsvarigt venskab med mange liberale danske mænd og kvinder, der samledes om Henry George bevægelsen, og retsfilosofferne, af hvem navnlig lægen Severin Christensen gjorde det dybeste indtryk på ham. Her fik han sin liberale livsopfattelse med individets naturlige ret i centrum yderligere bekræftet, og denne livsopfattelse svigtede han aldrig, den kæmpede han for til det sidste. Så sent som i 1968 udgav han på sit store forlag Natur och Kultur en tredje udgave på svensk af Severin Christensens værk Hvad er retfærdighed med en pædagogisk indledning af dr. Axel Dam.
Fra en yderst beskeden start byggede Johan Hansson sit forlag Natur och Kultur op til at blive et af Sveriges førende. Om forlaget og dets skaber sagde Alf Åberg i Svenska Dagbladet bl.a. følgende, som efter min mening rammer i centrum og derfor bør tages med her:
“Hvorfor lykkedes det for ham? Hans forlag var i takt med tiden. Demokratiet var netop brudt igennem, og i alle folkebevægelser fandtes en længsel efter oplysning om det samfund og den verden, som nye grupper nu skulle overtage. Johan Hansson stod rede med populærvidenskabelig og almennyttig litteratur, sådan som folk dengang ønskede det. Han blev Kulturjohan, den store folkeoplyser blandt bogforlæggerne. Han foretog aldrig nogen markedsanalyse over læsebehovet. Han udgav blot bøger, han selv syntes om. Johan Hansson hørte aldrig op med at tro, at man kan påvirke mennesker gennem bøger. På det område er han det største menneske, jeg har mødt.”
Da jeg efter hans 90-års fødselsdag besøgte ham i hjemmet i Appleviken i Stockholm, gjorde hans tiltagende døvhed det vanskeligt at kommunikere mundtligt med ham. Men selv fortalte han med glæde om de planer, han havde om udgivelsen af en bog om en verdensmoral.
Gennem hele hans virke lyste den urokkelige tro på mennesket, der alene kan skabe den ægte demokrat.