fra tidsskriftet Grundskyld, nr.2, 1965

Redaktionen har fra flere sider – ind og udland ­ modtaget mange lykønskninger til fhv. minister Viggo Starcke i anledning af 70-årsdagen den 13. marts. Hertil vil vi gerne føje vor egen tak for den utrættelige og helt ufatteligt store indsats, som De, dr. Starcke, i skrift og tale har ydet gennem årene for udbredelsen af kendskabet til Henry Georges ideer.
Vi vil gerne sammenfatte alle disse hilsener i følgende ord fra fhv. ligningschef K. J. Kristensen og direktør Knud Tholstrup. 

K.J. Kristensen:

Dr. Viggo Starckes navn er uløselig knyttet til Retsforbundet, der har kunnet takke ham for indflydelse langt udover dets andel i vælgerstemmerne. 

Det er dog næppe politikeren eller ministeren, de fleste tænker på, men – fra de tusinder af møder landet over – den fængende taler og tolker af de enkle grundtanker, der har bud til alle retsindige uanset politisk tilhørsforhold: 

Frihed og fællesskab, grundskyld og frihandel, grundlaget for et selvstændigt, sundt og lykkeligt samfund. 

Det er glædeligt, at dr. Starcke stadig har mod og kræfter til at føre dette frugtbare oplysningsarbejde videre. 

Knud Tholstrup;

Kære Viggo Starcke! 

Hjertelig til lykke med fødselsdagen. Jeg ønsker dig mange gode år endnu, hvor du, utrættelig som du er, kan arbejde for vor fælles sag. Tak for den tid, der er gået. Ingen person i Danmark har som du arbejdet så hårdt og holdt så mange taler for unge mennesker og skrevet så mange artikler for endnu flere ­ udelukkende til fremme af retfærdigheden og uden at tænke på, hvad du selv kunne opnå ved det. Vi må alle bøje hovedet i ærbødighed for denne kæmpeindsats af én mand! Du har forstået at variere emnerne, hvad man ser af titlerne på dine foredrag; og hver gang er du kommet ind til kernen i problemerne med en forskers utrættelige energi, så alle dine mangesidede foredrag kom til at tjene netop vor sag.

Det var vel ikke noget tilfælde, at du som lægeuddannet blev mere og mere interesseret  i at finde årsagerne til megen sygdom – nemlig  selve elendigheden, som igen er et barn af uretfærdigheden. 

Din fader var en stor personlighed – så du fik en god ballast i vuggegave og H. G.­idéerne ind i dine tidligste år. Jeg har forstået, at du allerede som ung mediciner var ved at gå forskervejen. Du opgav senere lægegerningen og dermed et sikkert levebrød for at forfølge de mål, du havde i sigte, og som ville kunne redde menneskeliv i et utal af tusinder eller millioner, om ellers din tanke var blevet fulgt, i sammenligning med de få, du kunne have nåetat hjælpe, dersom du var forblevet ved din lægegerning 

At en idealist bliver læge, er vel noget ganske naturligt, og at en læge bliver forsker er vel også noget selvfølgeligt. Din stærke tro på, at retfærdige samfundsforhold kunne udrydde fattigdom, elendighed, bolignød, slumkvarterer, som er arnesteder for psykiske og fysiske sygdomme, vækkede dine tilhørere og skaffede proselytter for den sag, du kæmpede for. Du har hovedæren for, at Retsforbundet dengang nåede frem og blev et betydeligt politisk parti. Du fik mange medkæmpere med samme idealistiske syn. 

Men som ener fik du også fjender og mødte modstand, selv inden for den kreds, du mindst burde have kunnet vente det fra. 

Dit utrættelige, energiske arbejde for grundskyldstanken førte Retsforbundet frem til 12 mandater i 1950. Dermed var Retsforbundet et farligt parti, og grundskyld et farligt programpunkt for dem, der ikke var lige så interesseret i frihed og retfærdighed, og som derfor med alle midler satte en kampagne ind mod Retsforbundet. Desværre fik du ikke fuld støtte fra alle inden for vore egne rækker, fordi perifere spørgsmål skilte. Havde alle kunnet fastholde hovedlinjen og se lidt stort på disse divergenser, kunne vi have klaret modstanden udefra. 

Det har været dyrt for Danmark, at Retsforbundet gled ud af folketinget. Skatterne er næsten fordoblet siden, og inflationen, som vi kunne have standset, florerer nu mere end nogensinde. Jordpriserne stiger med raketagtig fart, efter at folketinget for nylig besluttede at ødelægge den gode lov, som du var med til at indføre, da du var minister. Igen kan nogle få berige sig på de manges bekostning uden at røre en finger. Kimen lægges i denne tid til nye omvæltninger, for den tiltagende uretfærdighed vil givetvis fremkalde en reaktion. 

Hvorfor kan folk ikke forstå, at idealer som retfærdighed og frihed er så vigtig en substans i selve tilværelsen, at enhver politiker og enhver statsmand burde have dem for øje – for uden disse kan man aldrig løse noget socialt problem, men med disse løser de andre problemer sig selv. 

Du og jeg har haft mange gode timer sammen og har prøvet på at iklæde disse begreber daglige klæder – med mere eller mindre held. Du har inspireret mange til at tage arbejdet op og følge i dine fodspor. Det er den unge generation inden for disse, der skal løfte arven og til sidst bringe høsten i hus. Den sæd, du har sået, vil bære frugt til evig tid. 

Din ven og medkæmper
Knud Tholstrup.