Retsfilosoffen, kommunelæge Severin Christensen.
Født den 19. Marts 1867, død den 19. Januar 1933
fra Retsforbundets Maanedsmagasin, 1933

Ved Severin Christensens jordefærd udtalte pastor Geert Jørgensen bl.a.:

Vi var nogle her i vort folk, der i vor ungdom havde været grebet af og været begejstret for frihedens og retfærdighedens sag, og vi havde forstået, at det i vort folk gik tilbage både med friheden og retfærdigheden. Vi var inde i en dekadenceperiode her i Danmark med hensyn til det folkelige, politiske liv. Og vi så, at det gik tilbage alle vegne med friheden og retfærdigheden. Politiken var blevet tvangspolitik i stedet for frihedspolitik, velfærdspolitik i stedet for retfærdspolitik.

Da blev vi opmærksomme på retsfilosoffen Severin Christensen og hans filosofi, hans tanker om samliv og samlivsformer i stat og samfund, hvad der hører fællesskabet til, og hvad der hørte den enkelte til, hvad der var statsopgaver, og hvad der var de enkelte borgeres sag, og han gav sine tanker retsmoralsk begrundelse. Da begyndte vi at øjne en udvej, og vi siger ham tak, fordi han åbnede vejen for os ud af den politiske forvirrings mørke.

Filosofi er nu ikke hver mands sag, heller ikke at forstå filosofi i sin videnskabelige form. Men Severin Christensen havde den lykke at vinde forstående venner, der kunne gengive hans tanker i populær form. Mange af dem er til stede her i dag om Severin Christensens båre, jeg nævner kun en, der er gået bort, professor Starcke, der blev den store folketaler for retsideerne. Folketaler var dr. Severin Christensen ikke. Men han havde den lykke, at hans tanker blev til en folkebevægelse, en levende åndsstrøm i det danske folk, der igen satte sin frugt i en politisk bevægelse, nemlig Danmarks Retsforbund. Derfor er han med rette kaldt for Danmarks Retsforbunds Fader.