Fra tidsskriftet RET, nr. 9, 1905
Atter må vi sørge over en trofast medarbejders bortgang, midt i et virksomt arbejde for vor store folkesag.
Lærer Peder Jensen Thisted afgik ved døden i sit hjem i Kirke Helsinge den 25. maj, efter et kort sygeleje, kun 46 år gammel.
Fra trange kår havde han kæmpet sig frem til selvstændighed, og gennem mange tvivl kæmpede han sig frem til fuld klarhed over, hvad han turde tro. Thi han havde jydens dybe alvor og stærke vilje for, hvad han anså for ret. Og da han havde vundet vished for, hvad der var folkets ret – hvor grænserne stod og målet lå – da var han også klar over, hvor hans opgave var. Så ofrede han alt, hvad han formåede for den folkets sag, som han vidste var dets sande lykke.
Gennem en række artikler i blade og tidsskrifter – særlig “Skole og Samfund” og “Folkelæsning” – gav han en folkelig og ofte såre rammende udlægning af Henry Georges tanker, der jo har en mærkelig evne til at sprede lys og forståelse over de tunge samfundsspørgsmål, jo mere man fordyber sig i dem. Og ved en række foredrag om vor sag vandt Peder Thisted nye kredse af venner for den og for sin egen ranke og noble personlighed.
Vor sag taber da i ham en trofast ven, en virksom støtte. Vi har slet ikke for mange af de modige mænd, som tør fuldt ud ofre sig for gennemførelsen af folkets ret. Men han blev trofast til det sidste. Endnu på sit dødsleje syslede han med planer for ny virksomhed for denne, hans kæreste sag.
Hans sidste gerning var et forslag til en del af programmet for landsmødet i Odense, hvortil han satte så mange forhåbninger. RET mener at rejse ham det bedste minde ved i næste nummer at bringe dette ypperlige forslag frem i sine spalter som det “Peder Thisteds Testamente”, det ved hans død er blevet.
(‘Testamentet’ kan findes i RET nr. 11 og 12. Ikke gengivet her på siden)