fra Det Frie Blad, nr. 27, 1925
af A. Oksholt

En af Retsforbundets bedste mænd, en friheds og retfærds elskende mand, pastor A. Schack, er død. 

Pastor Schack var ikke et menneske af gennemsnitstypen. Særpræget, med stærke personlige meninger, som han forsvarede klart, fyndigt og tit med megen lune, blev han Retsforbundet en god mand, fordi det var hans faste overbevisning, at Retsforbundet var i overensstemmelse med det, der for ham var højeste lov: Guds vilje, når det hævdede, at Gud har skabt jorden for alle sine børn, derfor må deres ejendomsret ikke krænkes, og tillige, at et folk har ret til at leve sit liv i frihed under personligt ansvar. 

Han var utrættelig, den gamle pastor; ingen bad ham forgæves om at ofre tid og arbejde i oplysningens tjeneste, og det er vemodigt at tænke på, at vi ikke mere skal træffe ham og høre hans klare tale om det, der lå ham så stærkt på hjerte. Retsforbundets deltagelse i sidste folketingsvalg bragte ham den glæde, at han for første gang i ca. 30 år kunne afgive sin stemme. Trods sine 75 år indvilgede han i at være Retsforbundets kandidat i Randers kredsen, og han fik da heldigvis at se, at de ideer, han kæmpede for, vandt mere og mere forståelse  og fremgang. 

Et arbejde skal, for at være sandt, være gavnligt, ikke alene for mig selv, men også for andre. Dette er en af pastor Schacks udtalelser, og den kan passende sættes som udtryk for hans eget arbejde. 

Nu har hans herre og mester kaldt på ham, og vi, der kendte ham, ved, at han har fulgt kaldet med glæde. 

Er det end med vemod, vi tænker på, at vi har mistet pastor Schack, er vi dog fyldt af glæde over, at vi har kendt ham og fået lov til al arbejde sammen med ham på det, der var fælles mål: folkets frihed. 

Om det i fremtiden bliver få eller mange, der vil kæmpe for denne sag, gør mindre, hvis der blot blandt dem må være mænd som pastor A. Schack, så er der aldrig grund til al blive mismodig. 

Ære være hans minde.