fra tidsskriftet Grundskyld, nr. 1, 1971
af Edvard Hougaard
Retsforbundets folketingsmand gennem mange år, fiskeriminister i trekantregeringen, Oluf Pedersen (6. sep. 1891 – 3. okt. 1970 )døde lørdag den 3. oktober 1970 efter nogen tids sygeleje som følge af en trafikulykke. Med ham er en af de særprægede skikkelser i dansk politik gået bort. Oluf Pedersen var ikke medlem af Henry George Foreningen. Det var helt i overensstemmelse med hans naturel, at hvis foreningen var interesseret i ham, kunne man jo bare lade som om han var medlem og sende ham foreningens publikationer. Alligevel er det naturligt, at vi i Henry George Foreningen mindes Oluf Pedersen, der jo af mange blev regnet for den store og meget aktive forkæmper for grundskyld i Danmark. Han er sandsynligvis den eneste, der har dateret sin anerkendelse af Henry Georges ideer. I hans gamle eksemplar af Fremskridt og fattigdom, udgaven fra 1908, har han på sidste side skrevet: jeg erklærer mig den 22.2.1914 for tilhænger af Henry Georges grundideer. Oluf Pedersen, havebrugscand, Plantagely, Saunte.
På sine gamle dage tog han igen fat på bogen. Herom vidner nogle notater foran i bogen: “læst 16/1 1967 og 16/7 1968”. Han var i den periode meget optaget af en artikel i grundskyld skrevet af Colin Clark om forholdene i Australien, og skaffede sig til yderligere belysning af sagen forskelligt materiale gennem ambassaden og folketingets bibliotek. Han, som aldrig havde lært engelsk, gik så meget op i vurderings- og skyldansættelsesproblemerne på den anden side af jordkloden, at han anskaffede en ordbog for at kunne tyde overskrifterne i statistikker og oversigter og blive i stand til at foretage beregninger og sammenligninger med danske forhold.
I Oluf Pedersens barndomshjem, gården Elsenborg i Nordsjælland, blev der snakket meget politik. Faderen var sognerådsformand og der kom hyppigt en konservativ nabo på besøg, men – som O. P. skriver i sine erindringer – “Diskussionen lå på et højere plan, når sognets præst, Axel Birke, kom på besøg”. Birke var grebet af Henry Georges ideer og blev senere formand for Kristeligt Socialt Forbund.
O. P.s bedstefader, Peder Pedersen, Stagetorn, var folketingsmand for Frederikssundskredsen fra 1879 til 1901. Han havde 4 sønner, som var stærkt politisk interesserede – i hver sit parti. En var venstremand, en socialdemokrat, en radikal og en konservativ, som senere blev medlem af Gentofte sogneråd.
O. P. var afholdsmand hele sit liv. Ikke en gang et glas frugtvin ville frugtavleren drikke. Men det var karakteristisk for ham, at han selv ønskede at sige nej. Da han en gang som minister var vært ved en middag, havde man undladt at sætte glas ved hans kuvert, men så forlangte han at få samme opdækning som de øvrige, hvorefter han bad om en sodavand.
Af Oluf Pedersens forfatterskab er der fra georgistisk side grund til at fremhæve den i 1948 udsendte bog: Fuld grundskyld i Danmark” og i 1963 Virkningerne af fuld grundskyld. I sidstnævnte bog gør O. P., der var næstformand i grundskyldskommissionen af 1948, rede for kommissionens betænkning. For grundskyldstilhængere er der særlig anledning til at glædes over, at grundskyldskravet heri begrundes med:
- at det er befolkningens vækst og udvikling, der giver de enkelte arealer en salgsværdi efter beliggenhed og beskaffenhed.
- at salgsværdien er en kapitaliseret grundrente, som alene skyldes knaphed på jord i forbindelse med den offentlige virksomhed og ikke skyldes hverken ejers eller brugers indsats af arbejde eller kapital,
- at det må være både ret og rimeligt, at denne samfundsskabte grundrente inddrages til fællesskabet gennem en årlig grundskyld fastsat ved offentlig vurdering af den kapitaliserede grundrentes værdi i handel og vandel.
Oluf Pedersens hovedinteresse i de sidste år samlede sig om de muligheder for inddragning af grundrenten, som åbnede sig, da loven om kommunernes adgang til at påligne grundskyld uden nogen promille grænse opadtil, blev behandlet. Han forsømte ingen lejlighed til at arbejde for grundskylden og vakte opmærksomhed om sagen, da han den 17/12 1966 fra sin tilhørerplads “stemte for” loven ved at rejse sig.