Georgister, som ikke er så kendte men måske har virket i det stille, – og dem er der som regel flest af – får deres egen samleside her: (jeg har tidligere sprunget dem over; de kommer her, når jeg evt. falder over dem igen./pma)
Tormod Jørgensen
Anna Nielsen
Antoinette Hammer
Anders Hansen
Henriette Beenfeldt
Frode Sadolin
Fuldm. A. C. Kragh-Müller.
Niels Frederiksen
Olaf Toxværd
Nicolaj Thomsen
fra Grundskyld nr. 3 1947, af “G”:
Tormod Jørgensen
Lige efter at Grundskyld havde modtaget artiklen om Niels Frederiksen, som Tormod Jørgensen havde skrevet til dette nummer, kom meddelelsen om Tormod Jørgensens død. Den radikale presse bragte smukke mindeartikler om ham. Også dette blads læsere vil med taknemmelighed mindes mange interessante artikler fra hans hånd. Hans store historiske viden og interesse for folkestyre og grundskyld gjorde ham til en skattet medarbejder ved bladet.
Tormod Jørgensen gjorde sin manddomsgerning som højskoleforstander på Høng Højskole, som han havde arvet efter sin fader, Anders Jørgensen. Han udvidede og forbedrede skolen, og han forstod at gøre sine elever interesserede i selv at skaffe sig viden om og indsigt i livets problemer. Men på sin hjemegn fik han mange modstandere. Det var navnlig striden om grænsespørgsmålet, som gjorde det vanskeligt for ham at drive skolen videre, som han helst ville. I 1918, som nu, var grænsespørgsmålet det store problem, og Tormod Jørgensen stillede sig helt og fuldt på Det radikale Venstres og Socialdemokratiets side.
Sorø Amtstidende var meget hård imod ham, og da han ikke havde tilhængere nok på egnen, sejrede den indflydelse, som dette blad havde, så Tormod Jørgensen måtte sælge sin skole, som han dog stadig bevarede en stærk tilknytning til.
Sine sidste år tilbragte han som skribent i København. Hans store værdifulde stykke om Danmarks forfatning i værket Folkestyre ude og hjemme bliver hvert år læst og drøftet ivrigt i Økoteknisk Højskoles studiekredse.
fra Grundskyld, nr. 2, 1947, af J.L. Bjørner:
Anna Nielsen
Frøken Anna Nielsen – gamle frøken Nielsen, som hun var kommet til at hedde – er død. Hun var et særpræget menneske. Hun var altid til stede ved Henry George møderne i hovedstaden og en trofast gæst på Henry George stævnerne. Hun lod intet foredrag gå fra sig.
Som ung kom Anna Nielsen til Amerika – som tjenestepige – sagde hun selv. I mange år gav hun sig af med at bestyre huset for ældre ægtepar. En overgang levede hun mest af at indrette sommerboliger oppe i Maine. Arbejdsom og sparsommelig, som hun var, blev det til en lille formue, så hun på sine ældre dage kunne rejse til Danmark og leve beskedent af sine midler. Men hun havde altid penge at give til vort oplysningsarbejde.
Da hun var kommet op i årene, og man spurgte hende, om hun ikke ville søge aldersrente, fnøs hun af foragt og sagde, at hun hele sit liv havde klaret sig selv, og hun ville ikke have noget, der ikke var hendes. Anna Nielsen var ikke bange. Under besættelsen fik hun et par gange tilhold for sin optræden. Hun kunde ikke dy sig for at sige slemme ting til tyske officerer, som hun mødte på sin vej.
Amerika glemte hun aldrig. Hvis nogen sagde noget nedsættende om Amerika, fik de svar på tiltale af Anna Nielsen.
Hun bad sine venner om ikke at gøre stads af hendes begravelse, hun ville begraves i dybeste stilhed. Ingen måtte få at vide, hvor hun blev jordfæstet. Hendes ønske blev opfyldt. Resten af sin lille formue havde hun testamenteret til Henry George sagen.
fra Grundskyld nr. 4, 1947, af J. Wille:
Antoinette Hammer
En trofast ven af henry george foreningen, Antoinette Hammer, er den 13. sept. 1947 gået bort.
Hun var en ivrig talsmand for grundskyld og frihandel, og da jeg i 1921 lærte hende og hendes elskelige familie at kende, var georgisme og retsstat et af de emner, som hyppigst kom på tale. Frøken Hammer og hendes i 1930 afdøde broder, lektor Herman Hammer, blev mine første vejledere i retsmoral. De tændte også i mit sind begejstringens ild, hvis glød ikke har kunnet slukkes, og frøken Hammer gav mig ved hvert møde med hende ny inspiration og opmuntring til at virke for denne hendes hjertesag.
Hvor var hun fyr og flamme, når et arbejde skulle gøres for vore ideer, ikke blot ved særlige lejligheder som folketingsvalg og politiske møder; men selv i det daglige var hun aktiv, og ingen, der kendte det mindste til Antoinette Hammer, kunne være i tvivl om, at her var en kristen personlighed, der glødede for sandhed og ret og så det som en del af sin livsopgave at delagtiggøre sine medmennesker i hendes egen lykkelige tro. Hun ofrede sig gerne for andre og tænkte så lidt på sig selv.
Mindet om Antoinette Hammer, der af sit varme hjerte og sit rige sind gav impulser til alle dem, hun kom i berøring med, vil leve blandt hendes mange venner.
Med sorgen over tabet af denne ædle kvinde blander sig dyb taknemmelighed for, hvad hun skænkede i trofasthed og opofrelse, og vi bøjer vore hoveder i ærbødighed og lyser fred over hendes minde.
fra Grundskyld, nr. 1, 1950 af J.L. Bjørner
Anders Hansen, Egeskov.
En god gammel georgist er gået bort. Anders Hansen, der i mere end en menneskealder var bestyrer af egeskov herregårdsmejeri i Kværndrup, er død 76 år gammel. Han var i lang tid medlem af det stedlige sogneråd og var kendt for sin personlige hjælpsomhed. En stor skare af fint uddannede mejerister er udgået fra hans virksomhed.
Der er et ord, som siger, at det nok skal vise sig, at når en mand i sit fag eller på sin egn viser sig at være en foregangsmand, så er han også georgist! Anders Hansen er bl.a. opfinder af den danske Roquefort ost, som under navnet Danish Blue Cheese er kendt overalt i England og Amerika, hvortil det er en stor eksportartikel.
Mange vil huske Anders Hansen, Egeskov, som en trofast gæst ved Henry George stævnerne.
Efter eget ønske blev han i dybeste stilhed begravet på Kværndrup kirkegaard.
Æret være hans minde.
fra Grundskyld, nr. 1, 1950 af Gudrun Bjørner
Henriette Beenfeldt
“Grundskyld, jo vist forstår jeg det. Jeg kender nemlig Henriette Beenfeldt.” I denne udtalelse fra en af kvindesagens pionerer hørte jeg første gang fru Beenfeldts navn. Og kort tid efter traf jeg hende i radikale kvinders diskussionsklub, hvor hun og mor benyttede enhver lejlighed til at gøre rede for grundskyldsideen, der den gang var ny for de fleste.
Det er nu en menneskealder siden, og Henriette Beenfeldt har stadig arbejdet for vore ideer, indtil hun blev syg. Juleaftens dag døde hun. Vi er mange, som med taknemmelighed tænker på hende. I hendes studiekredse har mange haft den oplevelse at finde ind til en løsning af det sociale problem.
Der var især mange pacifister i de studiekredse. Henriette Beenfeldt var nemlig selv ivrig pacifist, og hun arbejdede for fredens sag, ikke alene i kvindernes fredsliga, hvor hun en tid var formand for København. Men hun var klar over, at retfærdige samfundsforhold og fri vareudveksling mellem landene var nødvendige forudsætninger for en fredelig verden.
Også i Dansk Kvindesamfund og Danske Kvinders politiske Samråd har hendes indsats betydet større lydhørhed for vore ideer. Gid mange af dem, hun har hjulpet til forståelse af samfundsproblemerne, vil føle det som en kær pligt at fortsætte hendes arbejde.
fra Grundskyld, nr. 6, 1951, af Holger Hjelholt.
Frode Sadolin (1866 – 1951)
I den høje alder af 85 år er lægen Frode Sadolin afgået ved døden (5. oktober). Skønt hans lægegerning ikke levnede ham for megen tid til deltagelse i det offentlige liv – og dette måske heller ikke i særlig grad lå for hans reserverede natur – er der dog skellig grund til for elever af Henry George at mindes ham med taknemlighed. Han var en varm og overbevist tilhænger af grundskyld og af retsmoralen, hvad forskellige indlæg fra hans hånd vidner om. Ældre Henry George-venner husker måske den smukke artikel Dragen, som ruger over samfundet, der først fremkom i Indre Missions tidsskrift Nye Tider og siden aftryktes i Ret (okt.-nov. 1912). “Mismodige, sortseende mænd, skriver han her, er blevet håbefulde og djærve ved at mødes med Henry Georges tanker, fra tvivlende tilskuere er de blevet nidkære, ja iltre deltagere i samfundets brydninger. For de har fået øje på dragen, som ruger over samfundet, og de har vundet en urokkelig tro på, at den kan fældes”.
Om Frode Sadolins syn på retsmoralen vidner bl.a. nogle selvbiografiske optegnelser, hvori han nævner, at sansen for ret og frihed som grundlag for menneskers samvær og samvirke tidlig gjorde ham optaget af politik, men det var ikke partipolitikken, som indfangede ham, “det var de bagved det hele vilderede liggende livslove, jeg spejdede efter. Politik var for mig et moralsk problem, når moral ikke tages som tidens og stedets sædvaner, men som tilknytning til livslovene. Og det var først, da retsmoralen havde fået form og lå som fundament for den danske tankebygning Retsstaten, at jeg fik fast og varigt politisk fodfæste”.
Men lægegerningen tog, som sagt, Frode Sadolins tid og tanker, og hans plan om ud fra sin retsmoralske indstilling at skrive en bog Jeg og de andre blev desværre aldrig ført ud i livet. Eller rettere: bogen blev stort set skrevet, men han kom sig aldrig for at få den udgivet. Andetsteds i Grundskyld gengiver vi et par uddrag af den, men den fortjente – efter mit skøn – at blive trykt i sin helhed. De, der har haft den lykke og berigelse at stå Frode Sadolin nær, mindes ham som en rank og selvstændig personlighed, en mand med en klar tanke, et varmt hjerte og høje idealer.
***
– – –: Jo – den blev trykt. Udgivet af Holger Hjelholt i 1957 og illustreret af Ebbe Sadolin. Den er bestilt og den vil blive digitaliseret til publicering her på siden. /pma, okt. 2020.
Nå, nej, det må jeg jo ikke. der er vel copyright. Men den er da læseværdig – især Retsmoral / Samskyld. Og mere om Sadolin i bogen. /nov.2020
Men her er:
– Om retsmoralen (fra Jeg og de andre – fra Grundskyld, samme nr.)
– Dragen som ruger over samfundet (fra RET – se ovenfor)
fra Grundskyld, nr. 4, 1944, af F. Folke.
Fuldm. A. C. Kragh-Müller. 1854-1944.
En af Henry George bevægelsens pionerer er afgået ved døden i sit 90. år. Han var en af de stille i landet, beskeden og sagtmodig, men livfuld og glødende for sandhed og ret. Personlig skylder jeg ham stor taknemlighed for, at han som den første nævnte Henry George for mig og førte mig ind i den kreds, der samledes i Lille Istedgades asyl med Villads Christensen i spidsen. Bordene var så lave, at vi brugte dem som bænke. Sædet var ikke mageligt, hvilket syntes at stimulere ånden. Det fik også den stilfærdige Kragh-Müller til at give sit besyv med. Vi, som er tilbage fra den tid, bevarer hans minde med taknemlighed.
fra Grundskyld, nr. 1, 1944, af S.B. (Signe Bjørner)
Niels Frederiksen (70 år)
Den mand, hvis livsgerning blev at skaffe forbindelse mellem ungdommen og jorden, kunne ikke fylde 70 uden at mærke taknemlighed og beundring strømme sig i møde. Taknemlighed fra de mange hjem, han gennem sil arbejde med udstykningen har fået lov til at sætte i vej. og beundring for den tålmodighed og forhandlingsevne, der gjorde det muligt for ham at gennemføre den lovgivning, han selv – og mange med ham – anser for såre betydningsfuld i den forbindelse: loven om udstykning på jordrentevilkår. Det var en breche i jordspekulationens fæstning. Det viste sig, at selv uden de lettelser i skatter, som en altomfattende grundskyld forudsætter, er det fordelagtigt at drive landbrug på jordrentevilkår. Gid det måtte undes Niels Frederiksen at opleve den glæde, det vil være ham, at se al Danmarks jord svare jordrente, så de skatter kan lettes, der lægger sin lunge byrde på hjemmene.
fra Grundskyld, nr. 5, 1954 af Peder C. Pedersen
Olaf Toxværd (? – 1954)
En af vore ældste og bedste medkæmpere, den falsterske husmand Olaf Toxværd er død. Olaf Toxværd bar gjort et stort arbejde for vor sag. Han var kendt i vore kredse over hele landet for halvtreds år siden. Da Økoteknisk Højskole, som en ny form for oplysning om samfundets økonomiske love dukkede op, var Olaf Toxværd, skønt en gammel mand, i stand til at få arrangeret en række kursus på Lolland-Falster. Han har ved at arrangere møder på sin hjemegn – hjemegn taget i videre forstand – været med til at bringe Henry Georges tanker ud til mange mennesker og holde tankerne levende. Men han har mere end det. Han har også selv været en god ordfører – i skrift og i tale for samfundets ret til de samfundsskabte værdier og den enkeltes ret til de arbejdsskabte værdier.
Olaf Toxværd bevarede troen på at retfærdigheden vil sejre, selv om det undertiden kan se mørkt ud, når vi blot trofast holder ud i kampen for ret og aldrig går på akkord. Ved at fortsætte kampen, ærer vi hans minde. –
Olaf Toxværd har testamenteret sin formue til Retsforbundet.
fra Grundskyld, nr 1, 1945 af S.B. (Signe Bjørner /pma)
Nicolaj Thomsen. (1858 – 1945)
I december 1944 døde en trofast georgist, som vil huskes fra stævnerne fra den første tid: Niels Nicolaj Thomsen, 87 år gammel.
En ædel, rettænkende person, som har gjort sin indsats for indførelse af fuld grundskyld. Får vi det, går alt det andet i orden af sig selv,” sagde han. En fuldblods idealist var han, og det er godt, vi har sådanne. Hvordan kan verden ellers blive bedre. Resultatet af hans arbejde vil leve – og gerningen blive fortsat af andre efter bedste evne.
Nicolai Thomsens efterladte hustru, fru Anna Thomsen, vil være mange af medlemmerne kendt fra stævner og møder, hvori hun til de seneste år har været en trofast deltager.