Karl Hansen (1860 – 1934)
fra tidsskriftet Det Frie Blad, nr. 17, 1934
af H.C. Hansen, Trabjerg
Mandag den 20. august døde pensioneret lærer Karl Hansen i Holstebro. Han blev begravet ved Hogager Kirke fredag den 24. august.
Få dage før meddelelsen om Karl Hansens dødsfald tilkom fra hans søn, højskolelærer l, rede Hansen, Rødding, havde Karl Hansen selv skrevet et kort, hvor han beklagede, at han ikke kunne komme til Henry George foreningens årsmøde og Henry George stævnet, men udtrykte sin taknemlighed til alle sagens venner med hilsen og ønske om fortsat fremgang. Takken vil genlyde i alle de sind, der er fyldt af samme higen efter retfærdighed, der var Karl Hansens væsen, og nå ham mangefold forstærket.
En af han venner, H. C. Hansen, Trabjerg, skriver i Retsstats-Bladet:
Det tynder ud blandt de gamle veteraner indenfor grundskyldbevægelsen, og nu er igen en af vor sags gamle forkæmpere gået bort.
Sidst i firserne – efter at Ullmanns oversættelse af Fremskridt og fattigdom var udkommet i 1886 – greb tankerne nogle enkelte og disse enkelte var gennem mange år som en grundstamme i bevægelsen.
Blandt dem var en ung lærer, Karl Hansen, der kom til Hogager Skole ved Holstebro 1892. Han var blevet grebet af Henry George, hvis billede altid siden hang på hans væg. Georgismen blev for ham ikke en mening eller et politisk standpunkt, men en del af hans livsanskuelse, noget, der uløseligt var væve sammen med hele hans øvrige livssyn.
I mange år var han ene eller næsten ene talsmand for georgismen her på egnen, han skrev i tiden omkring århundredskiftet ikke så lidt i de lokale blade; men der var kun få, der forstod ham. Nu ved hans død, da mange tænker tilbage på hans udlalelser, ser de, at han på mange punkter har fået ret, f.eks. når han forudsagde, at landbrugets gældsstiftelse engang ville give blodigt bagslag.
Der var så få, der forstod ham dengang og det førte til, at han en tid var ved at tabe troen på, at det kunne nytte at arbejde videre. Derfor holdt han sig også afventende, da Retsforbundet blev dannet; men da han så sluttede sig til, var det helt og fuldt. Karl Hansen var en af dem, der gav mest til den sag, han holdt af. I lister over bidrag vil man oftest kunne finde han navn. Og på Holstebro-kredsen har han støttet med rigelige bidrag; selv levede han utrolig nøjsomt; men han gav af et godt hjerte til enhver sag, der havde hans tilslutning.
I erkendelse af hans arbejde for vor sag gennem 40 år udnævnte Holstebrokredsen ham til æresmedlem; vi følte, at det var en ære for os at have ham i vore rækker, og det ville vi gerne, at hans skulle forstå.
Han var født i Errindlev ved Rødby den 29. august 1860. I 1883 blev han dimitteret privat fra Gedved Seminarium. I nogle år prøvede han forskellige ting, han fik også tid til et højskoleophold på Askov. I 1890 blev han lærer ved Holstebro Friskole, og fra 1892 til 1921 var han lærer i Hogager, Borbjerg sogn ved Holstebro; efter sin afsked i 1921 flyttede han til Holslebro, hvor han levede til sin død. I 1894 blev han gift med Bodil Jørgensen, der døde allerede 1910.
Ved hans begravelse blev der fra mange sider udtalt tak for hans virksomhed. Der blev talt om hans gerning i skolen, om hans arbejde for at få Hogager kirke bygget, også fra Retsforbundet i Hogager blev der bragt ham en tak. Gennem alt det, der blev sagt, gik som en rød tråd en stærk fremhæven af hans retlinjede personlighed.
Vi vil bevare hans minde i taknemmelig erindring.