fra tidsskriftet Grundskyld, nr. 1-2, 1970
af Dan Bjørner

Den 23. januar fyldte K. J. Kristensen 80. Tiden har rappe vinger. Når jeg ser tilbage til barndommens dage, ser jeg ofte for mig den kreds af ivrige mænd og kvinder, der samledes i vort hjem. De var alle ligesom mine forældre stærkt grebet af og dybt engageret i de samme idealer. Henry Georges tanker om folkets økonomiske frigørelse gennem fuld grundskyld og frihandel var de helt enige om. Men ellers syntes man vel nok som barn, at det kunne være så som så med enigheden. Ofte kunne bølgerne gå højt, og røsterne kunne også stige, som diskussionen skred frem. 

I denne kreds var der et par dengang yngre fagøkonomer, som de ældre gerne lyttede til, nemlig Abel Brink og K. J. Kristensen. De var venner og stod midt i det samme arbejde. Desværre døde Abel Brink i en alt for ung alder, men det har til gengæld været en lykke for Henry George bevægelsen ikke blot herhjemme, men uden overdrivelse tør jeg sige verden over, at K. J. Kristensen har kunnet ofre sine kræfter på et arbejde, der netop i en forvirret efterkrigstid har været af så stor betydning. 

Vi skylder K. J. Kristensen tak for de mange belærende artikler, for de mange kloge ord i debatten, og fordi han altid har været villig, når vi bad ham. Dette at kunne anskue problemerne ud fra en klar teoretisk viden og et praktisk fagligt grundlag er alene noget enestående, men lykkeligt er det, at K. J. Kristensen har evnet at bringe dette ud til en videre kreds. Hans vurderingsarbejde har vundet internationalt ry, og hvor grundskyldsfolk stævnede sammen fra alle jordens kanter, har der været bud efter K. J. Kristensen, for at han kunne fortælle om det praktiske vurderingsarbejde af Danmarks jord – et arbejde hvis øverste leder han var i en årrække. 

Før anvendte jeg ordet fagøkonom, og for at få forståelse af, hvor stor respekt der på dette område står om K. J. Kristensen, er det måske lige værd at nævne, at han foruden at have været censor ved Københavns Universitet har været medlem af en række betydningsfulde kommissioner og udvalg. Det bør nævnes, at han har været: forretningsfører for apotekerfonden, næstformand for bestyrelsen for afviklingskassen for salgbare apotekerprivilegier, medlem af bestyrelsen for apotekerfonden, medlem af det i henhold til lov af 19. juli 1943 nedsatte vurderingsnævn, medlem af overnævnet for huslejesager for København, medlem af dansk byplanlaboratoriums arbejdsudvalg, medlem af kredit- og hypotekforenings kommission af 1933, sekretær for statsministeriets udvalg vedrørende sanering af landbrugets gældsforhold, medlem af skattekommissionen af 1937, apotekerkommissionen, grundskyldskommissionen, udvalget angående husmandskreditforeningernes forhold og finansministeriets tekniske udvalg vedrørende skatteforvaltningen. 

Blandt hans litterære arbejder kan nævnes, at han har skrevet om beskatningsforholdene i landkommunerne (i bilag til landkommissionens betænkning) om grundbesiddelse, grundpriser og grundværdistigning i hovedstaden (i bilag til boligkommissionens betænkning), forskellige afhandlinger i nationaløkonomisk tidsskrift om grundvurdering og skattespørgsmål; redaktør og medforfatter af Det danske landbrug, Folket och jorden, Land Valuation and Land Value Taxation in Denmark. 

K. J. Kristensen skrev engang bl.a. følgende om Abel Brink: “Han har valgt sit arbejde af interesse – som et kald – og gik op i det med tilsidesættelse af hensyn til egen økonomisk fordel og bekvemmelighed. De, der var hans nærmeste medarbejdere på kontoret og på de mange rejser omkring i landet, lærte at skatte hans åbne, tillidsfulde sind og blev hans venner. Hans utrættelige arbejdsiver og den usvigelige retsfølelse, der ikke tillod ham at gå let hen over nogen sag, skabte tillid og respekt om hans arbejde.” 

Mon ikke vi kan sige det samme om K. J. Kristensen.