fra tidsskriftet Grundskyld, nr. 1, 1983
af Dan Bjørner
K.J. Kristensen døde 24. februar 1983
Det var i efteråret 1969, at jeg lærte forhenværende ligningschef K.J. Kristensen at kende, idet han havde indvilliget i at holde et foredrag i et oplysningsforbund, vi nyligt havde startet.
K.J. Kristensens foredrag var både oplysende og inspirerende og viste, at han i sin høje alder holdt sig velunderrettet om de problemer, som kommunale skattemyndigheder havde tæt inde på livet, og han havde sin klare mening herom.
Denne foredragsrække er omtalt i tidsskriftet Grundskyld, marts 1970, og i samme nummer skriver Den danske Henry George Forenings daværende sekretær, grosserer Dan Bjørner følgende hyldest til den firsårige:
Den 23. januar fyldte K.J. Kristensen 80. Tiden har rappe vinger. Når jeg ser tilbage til barndommens dage, ser jeg ofte for mig den kreds af ivrige mænd og kvinder, der var samlede i vort hjem.
I denne kreds var der er par dengang yngre fagøkonomer, som de ældre gerne lyttede til, nemlig Abel Brink og K.J. Kristensen. De var venner og stod midt i det samme arbejde. Desværre døde Abel Brink i en alt for ung alder, men det har til gengæld været en lykke for Henry George bevægelsen ikke blot herhjemme, men uden overdrivelse tør jeg sige verden over, at K.J. Kristensen har kunnet ofre sine kræfter på et arbejde, der netop i en forvirret efterkrigstid har været af så stor betydning.
Vi skylder K.J. Kristensen tak for de mange belærende artikler, for de mange kloge ord i debatten, og fordi han altid har været villig når vi bad ham.
Dette at kunne anskue problemerne ud fra en klar teoretisk viden og et praktisk fagligt grundlag er alene noget enestående, men lykkeligt er det, at K.J. Kristensen har evnet at bringe dette ud til en videre kreds. Hans vurderingsarbejde har vundet internationalt ry, og hvor grundskyldsfolk stævnede sammen fra alle jordens kanter, har der været bud efter K.J. Kristensen, for at han kunne fortælle om det praktiske vurderingsarbejde af Danmarks jord – et arbejde hvis øverste leder han var i en årrække.
Før anvendte jeg ordet fagøkonom, og for at få forståelse af, hvor stor respekt der på dette område står om K. J. Kristensen, er det måske lige værd at nævne, at han foruden at have været censor ved Københavns Universitet har været medlem af en række betydningsfulde kommissioner og udvalg. Det bør nævnes, at han har været: forretningsfører for apotekerfonden, næstformand for bestyrelsen for Afviklingskassen for salgbare Apotekerprivilegier, medlem af bestyrelsen for apotekerfonden, medlem af det i henhold til lov af 19.juli 1943 nedsatte vurderingsnævn, medlem af overnævnet for huslejesager for København, medlem af Dansk Byplanlaboratoriums arbejdsudvalg, medlem af kredit- og hypotekforeningskommissionen af 1933, sekretær for statsministeriets udvalg vedrørende sanering af landbrugets gældsforhold, medlem af skattekommissionen af 1937, apotekerkommissionen, grundskyldskommissionen, udvalget angående husmandskreditforeningernes forhold og finansministeriets tekniske udvalg vedrørende skatteforvaltningen.
Blandt hans litterære arbejder kan nævnes, at han har skrevet om beskatningsforholdene i landkommunerne (bilaget til landkommissionens betænkning) om grundbesiddelse, grundpriser og grundværdistigning i hovedstaden (i bilaget til boligkommissionens betænkning), forskellige afhandlinger i Nationaløkonomisk Tidsskrift om grundvurdering og skattespørgsmål; redaktør og medforfatter af Det Danske Landbrug, Folket och Jorden, Land Valuation and Land Value Taxation in Denmark.
K.J. Kristensen skrev engang bl.a. følgende om Abel Brink: “Han har valgt sit arbejde af interesse – som et kald – og gik op i det med tilsidesættelse af hensyn til egen økonomiske fordel og bekvemmelighed. De, der var hans nærmeste medarbejdere på kontoret og på de mange rejser omkring i landet, lærte at skatte hans åbne, tillidsfulde sind og blev hans venner. Hans utrættelige arbejdsgiver og den usvigelige retsfølelse, der ikke tillod ham at gå let hen over nogen sag, skabte tillid og respekt om hans arbejde.”
Mon ikke vi kan sige det samme om K.J. Kristensen.
fra tidsskriftet Grundskyld, nr. 1, 1983
af Ole Lefmann
Også efter sin 80 års fødselsdag skrev K. J. Kristensen artikler til Grundskyld om den kommunale grundskyld; artikler, der gav udtryk for en viden og en årvågenhed overfor de aktuelle kommunalskattetekniske spørgsmål, og som i høj grad var med til at hævde Grundskylds kvalitet som tidsskrift.
Især var den meget lange artikel i Grundskyld, november 1972 imponerende, idet K.J. Kristensen heri gav os et historisk overblik over Georgismens praktiske indslag i lovgivningen 1902 -1972.
Som den redaktør, der senest har modtaget K.J. Kristensens artikler til Grundskyld, ønsker jeg på redaktionens vegne at udtrykke en stor tak.
K.J. Kristensen læser man gerne, ligesom man gerne lyttede, når han tog ordet, på møder eller i venners kreds. Han havde en særlig evne til at afklare problemer, så det blev lettere at se, hvordan de kunne gribes an, og han gjorde det ud fra et ønske om retfærdighed og fordragelighed, som lå ham så stærkt på sinde, og som passede så godt til hans georgistiske livssyn.
Mange er blevet præget heraf, eller styrket i troen herpå. Ære være hans minde.