fra Grundskyld nr.4, 1945 af (ikke anført)
Folketingsmand Jens Smørum (1891 – 1976)
Den mand, hvis portræt står på forsiden af Grundskyld, har i 25 år været medlem af Henry George foreningen og har indenfor sit parti, socialdemokratiet, trofast arbejdet for at fremme forståelsen af grundskyldens betydning.
I samarbejde med pastor Chr. Norlev, hvem han kalder sin gode ven og læremester, har Smørum gennem en årrække forberedt det skridt, som socialdemokratiet nu har taget med sit grundskyldsforslag.
Det store arbejderparti har hermed stillet sig på linje med husmændene i kravet om fædrelandets jord for hele det danske folk og, ligesom husmændene, ser nu arbejderne jordrentens inddragelse ved grundskyld som den bedste vej til målet.
Det er en vældig kraft, som hermed er tilført vor bevægelse. Til gengæld vil impulserne fra den frihedsånd, der kendetegner denne, trænge stadig dybere ind i arbejderkredse. Er man dér først gået ind for grundskyld, vil man ikke nøjes med et slagord og overfladekendskab til sagen.
Jens Smørum viser selv eksemplet på den grundighed og kundskabstrang, der er blandt danske arbejderes gode egenskaber.
Allerede som 17-18-årig var han stærkt optaget af sociale spørgsmål. For at øge sine kundskaber tog han på Kerteminde Højskole og Fyns Husmandskole. Derefter blev han landarbejder i sit fødesogn – Smørum – og gik sammen med hustruen i roerne, til de fik sparet sammen til et lille hus. Dette byttedes med et større; senere blev det til el husmandssted, drevet som gartneri. Smørum blev formand for Husmandsforeningen og medlem af sognerådet og i 1929 socialdemokratisk folketingsmand. Efter flytning i 1933 til BallerupMåløv valgtes Smørum ind i sognerådet dér og var dettes formand 1935-42, en periode, hvori der blev foretaget omfattende modernisering af værker og vejanlæg, skolebyggeri etc.
Oluf Bertolt skriver om Smørum:
“Sit fond af erfaringer fra det landbrugs og kommunalpolitiske arbejdes mange felter stillede han gerne til rådighed for andre, og dette i forbindelse med hans klare og anskuelige fremstilling krydret med et elskværdigt sjællandsk lune har gjort ham til en anset og afholdt taler ved arbejdernes oplysningsforbunds kursus og foredragsvirksomhed for landkommunale tillidsmænd. På rigsdagen blev disse egenskaber også straks udnyttet af hans parti, og han fik af et nyt medlem at være forholdsvis mange og betydelige ordførerskaber, således for den nye lov om landkommunernes styrelse 1933, for lovkomplekset om landbrugsgældens konvertering og sanering 1933-36 og senere, for vurdering til ejendomsskyld og grundskyld, husmænds rentebetaling o.fl. Han gjorde en betydelig indsats for gennemførelsen 1933 og udnyttelsen af loven om statsstøtte til oprettelse af gartnerier, havebrug, frugtavlskolonier etc. på lignende vilkår som husmandsbrug, og han har en stor personlig andel i loven om lån til opførelse af landarbejderboliger af 1938, der er udsprunget af bestræbelserne for at beholde landbrugets arbejdskraft på landet. 1934 blev han medlem af statens jordlovsudvalg og 1939 landbrugskyndig næstformand i dette. Han er ligeledes medlem af den store skattekommission af 1937 og af toldrådet.”
Den tillid, som Smørum vandt sig, ikke alene blandt sine partifæller, har bygget bro mellem byarbejdere og bønder. Hans samarbejdsevne har vundet resultater. Det takker vi ham for – og deler hans håb om, at samarbejde mellem grundskyldstilhængere i alle partier vil føre til endnu klarere forståelse og til snarlig gennemførelse af den jord- og skattereform, hvoraf vi venter så gode virkninger, til gavn for vort folks fremtid.
– – –
Der er intet særligt byproblem, intet særligt landproblem, – der er ét stort og betydningsfuldt jordproblem. /Lloyd george.