fra tidsskriftet RET, nr. 6, marts 1905
af Sophus Berthelsen

Endnu forinden RETs februar-hefte nåede ud til læserne med frøken H. Thaarups artikel om New Zealands skatteforhold, var forfatterinden selv brat indgået til den evige hvile. Under et ophold i Middelfart afgik hun ved døden den 18. febr., 63 år gl., og jordfæstedes derovre den 24., uden at nogen af vore medlemmer erfarede dette og kunne vise hende den sidste ære.

Først i sit livs senere år lærte frøken Thaarup Henry Georges livsgerning og lære at kende, men hurtigt blev hun den så inderlig hengiven, af hun ofrede den af sine bedste kræfter. Hun talte for den og skrev om den i blade og tidsskrifter, og vi skylder hende den gode bog (med den ikke helt gode titel, Om georgismen), hvori hun samlede en række vakre artikler om Henry George og hans reform. Var bogen end ikke betydelig som selvstændigt værk, har den dog sikkert banet vej for forståelsen af vor sag i kredse, som vi ellers har vanskeligt ved at påvirke.

For det arbejde hun derved og ellers gjorde for vor store folkesag, for den iver og trofasthed, hvormed hun deltog i vor lille forenings liv, og for alt godt medarbejderskab og venskab i de svundne år, skylder vi hende en oprigtig tak. Ære være hendes minde.

Der står skrevet, at de, som hungre og tørste efter retfærdighed, skulle mættes! Sikkert hørte Hansine Thaarup til dem, der hungrede efter retfærd, og derfor også til de lykkelige, som glædes, fordi de klart ser retfærds- og sandhedslyset skinne i mørket, og ved, at hjælpen mod uretten ligger rede for den famlende menneskehed, når den blot selv vil gå efter lyset.

Thi som Henry George har sagt: allerede dette at se sandheden, og få lov at være med i kampen for dens fremme, er en stor lykke –måske livets største!

***

Læs evt.:
– Om Georgismen (1903)
og – udenfor tema:
– Henrik Ibsen – Front mod to sider (1900)