af Peder C. Pedersen
fra tidsskriftet Grundskyld, nr. 4, 1959

 Overlærer Gudrun Bjørner var datter af J. L. og Signe Bjørner. Når hun med ildhu og trofasthed tjente retsideerne, kan det siges, at hun tog fædrenes arv op. 

Hun har tjent rettens sag på mange måder: som medhjælper i sekretariatet, som taler og skribent, lejlighedsvis som redaktør af bladet. I fællesskab udsendte vi engang artikler til forskellige blade. Gudrun Bjørner gjorde den værste del af arbejdet. 

Hendes arbejde i folketinget faldt i to kortvarige perioder. Det blev arbejdet i Københavns Borgerrepræsentation, der vakte særlig opmærksomhed, fordi hun viste mod til at gå åbent mod strømmen og sige, hvad hun følte var ret. En demonstration mod hende og en udtalelse af hende til et blad i den anledning blev et klart vidnesbyrd om hendes store åndelige overlegenhed. Ligesom hun havde en sikker overbevisning forstod hun, at andres kritik havde værdi og ønskede at høre andres mening. 

Hendes død er et stort tab for vor sag.