fra tidsskriftet Grundskyld, 1977
af Poul E. Pedersen

Stud. polit. Alfred Pedersens Mindelegat udløbet efter 60 år.

Stud. polit. Alfred Pedersens Mindelegat, blev stiftet den 27. september 1917 på grundlag af en mindre kapital, som den unge stud. Polit. efterlod sig ved sin pludselige og alt for tidlige død den 12. maj 1915.

Af legatets midler er der siden stiftelsen årligt uddelt portioner til unge politisk interesserede, der ønskede at udvide deres kundskaber om socialøkonomiske eller socialpolitiske spørgsmål og fortrinsvis til unge fra Venstres ungdom eller fra Henry George foreningen.

Mange unge har legatet støttet, og mange kendte politikeres navne figurerer i legatprotokollen. Der er navne på politikere, der var unge i tyverne og trediverne, og der er navne på politikere, der er unge i dag og gør sig gældende i det politiske liv og i den politiske debat lige så ildfuldt og lige så energisk som den unge stud. polit. Alfred Pedersen i årene 1913-15.

Legatet er nu udløbet, og de sidste portioner er tildelt tre unge VU’ere fra Århus og fra København som påskønnelse for deres selvstændige initiativ til at studere samfundsforholdene i polske områder med tyske mindretal i forbindelse med en rejse til “Det europæiske ungdoms- og studentermøde” i Warszawa i år.

Hvem var stud. polit. Alfred Pedersen?
(1894 – 1915)

En ung mand født af jævne forældre på en mellemstor udflyttergård, Fredensgård, i Gødstrup mellem Næstved og Haslev.

Den helt unge Alfred gjorde sig meget tidlig usædvanlig bemærket, i sin familie, på sin hjemegn, i skolen og blandt sine kammerater. Han var meget læselysten og videbegærlig, og han havde desuden så stor en lyst til at delagtiggøre andre i sine boglige oplevelser, at han udgav et lille børneblad, som han selv udfyldte med børnefortællinger, historiske beretninger, børnerim og gåder m.m. Han illustrerede bladet med egne stregtegninger. Hans journalistiske interesse var så stor, at han allerede i skoletiden gik så energisk og sagligt ind i en læserbrevsduel med en dame fra Næstved, at denne ikke ville tro, at modparten var en skoledreng.

Hans rige evner var den naturlige grund til, at det trods forældrenes jævne kår lykkedes at skabe mulighed for en boglig uddannelse. Han rejste til Høng, hvor han læste til præliminæreksamen på Høng realskole og eksamenskursus. Her kom han i forbindelse med den dengang kendte georgist godsinspektør S. Berthelsen, Høng, der vakte hans interesse for Henry Georges tanker og som fik den allerstørste betydning for den unge studerendes senere virke.

Alfred gennemførte sit studium i Høng, tog senere studentereksamen fra Lang og Hjorths kursus i København og blev immatrikuleret på Københavns universitet på den statsvidenskabelige retning.

I hele studietiden var han stærkt engageret i politisk arbejde, både i skrift og i tale. En tid redigerede han Henry George bevægelsens medlemsblad Den lige Vej, og sammen med godsinspektør Berthelsen udgav han georgist­tidsskriftet Ret. l samme periode blev han valgt til sekretær i Henry George foreningen og af denne sendt til England, hvor han mødte Henry George, refererede og oversatte mange af hans taler til Ret.

Hans arbejdsevne var stor, og det gav ham tid til med liv og sjæl at kaste sig ud i det frisindede ungdomsarbejde inden for venstreungdomsbevægelsen. Han var særdeles aktiv i dette arbejde og blev hurtigt sekretær og bureauleder for Venstreungdomsforeningernes fællesudvalg, der blev forgængeren for V.U.s landsorganisation. Han var desuden medarbejder ved tidsskriftet Sund Sans, ved bladet Hovedstaden m.m. Han sad i hovedbestyrelsen for georgist­foreningerne og i bestyrelsen for Københavns højskoleforening.

I 1912 blev han medejer og redaktør af et af venstre­ungdommens blade Dansk Folkestyre, ved hvilket blad han var sjælen og drivkraften indtil hans død den 12. maj 1915.

Stort var savnet i de kredse, hvor han virkede, og mange efterskrifter stod at læse i landets aviser og blade:

“Han var symbolet på den unge stridsmand, der kæmper for det, der er sandhed og ret” skrev Ålborg Amtstidende.

Hos ham var så mange af ungdommens bedste egenskaber samlet, han ejede dens iver og begejstring og lyse, frejdige livsmod” skrev Axel Fraenckel i det radikale tidsskrift Fremtiden.

Samme år, han døde blev det på V.U.s landsmøde i Silkeborg besluttet at rejse en mindesten på kirkegården i Toksværd. Afsløringen af mindestenen fandt sted året efter den 7. juli, og cand.jur. A. H. L. Elmquist, senere justitsminister, holdt en dybfølt mindetale, hvor han bl.a. sagde: “Han gav os gennem sit liv og virke et lysende eksempel”

Se mindestenen her: Mindesten
Billede taget 5. juni, 2020.