Danske georgister i historien

Nedenfor de danske georgister, som har gjort sig bemærkede ved deres indsats for fremme af de georgistiske tanker  – og dermed omtalt i vore tidsskrifter. Enkelte med kun kort notits er udeladt her.
Tekst med * er taget fra Henry George Foreningens jubilæumsskrift.
Suppleres med omtale af georgister fra de gamle tidsskrifter.
(En skam at fødselsåret for tit ikke er med)

Under udarbejdelse…

Det kan være til gavn for nye georgister at læse om manden (m/k) bag eventuelle tekster.

*C. N. Starcke (1858-1926)
Et af de fremtrædende medlemmer i foreningens første årtier. I flere perioder medlem af Venstre, men var utilfreds og derfor med til at stifte Det radikale Venstre i 1905, som dog også var utilfredsstillende. Var med ved stiftelsen af Retsforbundet i 1919. Folketingsmedlem 1913-19 dels som løsgænger dels for Venstre.
Var i Studenterforeningens styrelse 189495 og sørgede bl.a. for kvinders adgang til foreningen. 1883 dr. phil. og professor i filosofi på Københavns Universitet, hvor han udførte et stort videnskabeligt arbejde vedrørende familiesociologi og fornemmelsespsykologi.
Skrev flere reformistiske, pædagogiske skrifter og oprettede i 1899 Det danske Selskabs Skole, den første frie skole i Europa med højere undervisning med fremragende lærere. Den var meget progressiv og ganske enestående for sin tid.
Mere her: Et tilbageblik

*Viggo Starcke (1895-1974)
Arbejdede for georgismen hele livet. Primært kendt gennem Danmarks Retsforbund, hvor han et enkelt år var formand, men i mange år medlem af Folketinget, formand for folketingsgruppen og i 1957-60 minister i “Trekantregeringen”. Starcke var en fremragende taler og debattør, som uden manuskript og med få ord kunne gøre ellers ret indviklede problemstillinger let forståelige. Han var overlæge, men også eminent som orgelspiller og historiker. Skrev en lang række pjecer og artikler, hovedsagelig om georgisme og politik, og bøger som Danmark i verdenshistorien fra stenalder til middelalder og Triumf eller Fiasko (selvbiografi). Som radiotaler er han kendt for indledningen: “Tak fordi jeg må komme ind i Deres stue”.
Se også
Viggo Starcke – 70 år
Wikipedia

((Retsliberalisterne SC og CL: besynderligt at de fik så lille omtale i jubilæumsskriftet/pma)

*Severin Christensen (1867-1933)
Kommunelæge, børnelæge og filosof, medudgiver af tidsskrifterne Ret og Retsstaten, og formand for Retsforbundet.
Se også:
SC’s filosofiske tanker
wikipedia
gravmæle

*Christian Lambek (1870-1947)
Lærer på D.D. Selskabs Skole, skrev 40 bøger om filosofi og psykologi, redaktør af Retsstaten;  stiftede C. Lambeks Legat.
Se også:
wikipedia

Om SC og CL i samme klumme:
I århundredets første årti beskrev de begge principperne for en retsstat i forskellige bøger og blade. Indholdsmæssigt var de helt på samme linje. (henvisning til artikel om H.G. Foreningen gennem 100 år)

*Jakob E. Lange (1864 -1941)
En af de helt store forkæmpere for georgismen i Danmark og medstifter af HG Foreningen, hvis formand han var 1910-22. Skrev en Henry George biografi og oversatte bl.a. Fremskridt og Fattigdom. Gartner, havebrugskandidat, i 30 år lærer på Dalum Landbrugsskole, 1918­34 forstander for Fyns Stifts Husmandsskole ved Odense, som han gjorde til en bastion for georgismen i Danmark. Den internationale grundskyldskongres i 1926 i København besøgte skolen og valgte ham ind i styrelseskomiteen til igangsætning af “Den internationale Union for Grundskyld og Frihandel”. Han udbredte ideen ved artikler i aviser og tidsskrifter, således i Højskolebladet allerede i 1880erne og ved talrige foredrag rundt om i landet. Han var “som lærer æggende og tilskyndende, som foredragsholder elegant og behersket. Hans tale klart underbygget med indslag af friske slående billeder, ofte i en ironisk spøgende form.” (Skrubbeltrang i Den Danske Husmand).
Han skrev en stor del af foreningens første pjecer. Medlem af Det radikale Venstre, hvor han udarbejdede et jordpolitisk program 1911, han havde stor indflydelse på jordloven 1919 og var medlem af partiets grundskyldsudvalg i 30-erne. Var i øvrigt en stærk fortaler for naturfredning, frihandel og afskaffelse af værnepligt. På studie- og foredragsrejser i England og USA dyrkede han såvel sine socialøkonomiske som sine botaniske interesser.
Udgav en lærebog i socialøkonomi og flere videnskabelige afhandlinger med egne tegninger, især om hans store interesse og speciale, hatsvampene.

*Sophus Marius Berthelsen (1864-1930)
Meget aktiv omkring stiftelsen af HG-foreningen og en af foreningens mest aktive drivkræfter nogensinde, bl.a. som formand i mange år, og grundlægger af bladet RET, som han redigerede 1904-20. Redaktør af Grundskyld 1924-30. Medlem af den provisoriske styrelseskomite, som i 1926 skulle igangsætte “Den internationale Union for Grundskyld og Frihandel”. Fik også stor betydning for starten af husmandsbevægelsen og var “fader” til den berømte “Køgeresolution” 1902. Medlem af Det radikale Venstre, “mere som kritiker end samler”. Partiet udpegede ham til Overskyldrådet og til sin egen kommunes ligningskommission. Sophus Berthelsen blev cand. jur. 1883, sagfører 1898, senere godsforvalter ved flere vestsjællandske godser, medstifter og formand for Høng-Tølløse­banen i en menneskealder, medlem af statens jernbaneekspropriationskommission 1905 og stærkt engageret i praktiske jordvurderingsforhold.
Se også Den store Danske

*Axel Dam (1868-1936)
Medlem af den provisoriske styrelseskomite, som i 1926 skulle igangsætte “Den internationale Union for Grundskyld og Frihandel”. Medstifter af Retsforbundet, hvis første folketingsmedlem han blev i 1926. Dr. phil 1912, filosof og politiker, udgav en lang række skrifter og afhandlinger om filosofiske, pædagogiske og politiske emner. Seminarielærer og sløjdlærer, underviste i en række fag på adskillige kursus og skoler, herunder Det danske Selskabs Skole, hvor han var med fra starten i 1899 sammen med stifteren C.N. Starcke. fra 1926 leder af Dansk Skolemuseum – det senere Statens Pædagogiske Studiesamling.
Se også: Wikipedia

*Familien Bjørner
Ingen anden familie har betydet så meget for georgismen i Danmark som Johannes Lauritz og Signe Bjørners. De mødte hinanden på Askov Højskole i 1894, hvor de begge blev dybt grebne af såvel selve højskole livet som af Grundtvigs og Henry Georges tanker – og af hinanden. 3 år senere giftede de sig, og deres hjem blev et samlingssted for georgister i en menneskealder.
De stiftede i fællesskab Henry Georges Mindefond i 1931. Flere af deres 7 børn (og nogle af svigerbørnene) blev ligeledes ivrige fortalere for georgismen hele livet igennem.

J. L. Bjørner (Johannes Lauritz) (1869-1954)
Med ved stiftelsen af vores forening, ledede sammen med Abel Brink 25 Henry George Stævner – to-dages kursus om grundskyld og frihandel. Skrev en lang række pjecer og bøger, f.eks. Mål og Midler, Frihandel og Handlefrihed, Eventyr, Videnskab og Virkelighed, Frihandelens Fane – de sidste to illustreret af henholdsvis Louis Moe og “min gode ven” Robert Storm­Petersen. Allerede tidligt meget socialt engageret. Som ganske ung var han socialdemokrat, og deltog 1890 i den internationale arbejderbevægelses 1. demonstration for 8 timers arbejdsdag. Resten af livet uden for partierne. Midt i 1890erne tog Bjørner på Askov Højskole – “det klogeste jeg nogensinde har gjort” sagde han ofte. Her begejstredes han for Grundtvig og Henry George m.fl. og traf den purunge Signe, som han tre år senere giftede sig med. Han var med til at starte Østerbros Oplysningsforening, og i 1902 den første brugsforening i hovedstaden. Erhvervsmæssigt var han udlært svend i træbranchen, på valsen 90-95, oprettede 1916 Trækontoret, et grossistfirma med overvejende oversøisk træ.
Læs også Frihandelens fanebærer

Signe Bjørner (1877-1958)
Sekretær i HG-Foreningen næsten uafbrudt 1910-47, var med til at stifte Retsforbundet 1919, redaktør af Det frie Blad i 12 år og af Grundskyld i 4 år. Skrev bl.a. En Verdenstankes Vækst i Vort Folk om foreningens første 30 år, og Kvinden i Retstaten samt Købmandskab eller Kontorius – en slags lærebog for kvinder om frihandel i relation til husholdningen. Var endvidere medforfatter af det betydelige værk Folkestyrets veje ude og hjemme fra 1942. Holdt glimrende foredrag om mange emner.
“I kraft af usædvanlig arbejdsevne, inciterende indflydelse på medarbejdere, inspirerende i udtryksform både mundtligt og skriftligt fik hun meget stor betydning for georgismens udbredelse” (Biografisk leksikon). Signe havde siden sit 3. år boet i USA, men som 17-årig ville hun lære sit fødeland Danmark rigtig at kende og tog derfor på Askov Højskole. Signe var ganske vist ikke med til Henry George Foreningens stiftende møde i Studenterforeningen (hun passede børnene) men straks derefter var hun fyr og flamme.
Læs mere her:
Signe Bjørner 70 år

*Bue Bjørner (1902 – 50)
Var 1936-39 præsident for Den Internationale Union for grundskyld og Frihandel. Fra 1927 i styrelsen for HG Foreningen – formand 1945.1946. I bestyrelsen for Henry Georges Mindefond fra 1934. MF for Retsforbundet 1947 til sin død 1950. Medindehaver af Trækontoret, medlem af en række nationale og internationale komiteer m.m. specielt i relation til træbranchen; medlem af Grosserersocietetet Komité og af Sø- og Handelsretten. Også hans hustru Caroline Bjørner var aktiv i HG Foreningen, bl.a. som leder af Økoteknisk Højskole og som arrangør af det internationale stævne i Odense i 1952. Hun var uddannet svømme- og gymnastiklærer og underviste på talerkurser.

Dan Bjørner (1910-87)
Var formand for Henry George Foreningen 1947-79, hvor hustruen Bille en del af tiden var sekretær. Han var ligesom broderen på et tidspunkt medindehaver af familieforetagendet Trækontoret, men han var også sæbefabrikant og havde mange tillidshverv, såsom formand for Grosserersocietetet og for Kraks Legat, medlem af Børsens bestyrelse og Den Danske Banks Bankråd samt af Otto Mønsteds Fond.
Døtrene Gudrun Bjørner og Else Bjørner-Christensen var også meget ivrige georgister. Gudrun har således været medlem af Københavns Borgerrepræsentation og i Folketinget for Retsforbundet. Hun er også kendt som en meget progressiv folkeskolelærer.

Gudrun Bjørner (1898 – 1959)

*Folke Folke (1873-1948)
1923-45 formand for HG-foreningen, bl.a. i 1933, hvor han overdrog Henry George busten til Fyns Stifts Husmandsskole ved dens 25-års jubilæum. Med i den provisoriske styrelseskomite, som i 1926 skulle igangsætte “Den internationale Union for Grundskyld og Frihandel”, medlem af Det radikale Venstres hovedbestyrelse, af Frederiksberg Kommunalbestyrelse, og af Overskyldsrådet, i øvrigt en ivrig fortaler for husmandssagen. Cand. phil. og senere cand. polyt., brandchef på Frederiksberg, hvor han arbejdede ihærdigt for motorisering og modernisering af brandvæsenet. Især kendt for udviklingen af skumslukning.

*Kristen Kolding (1880 -1965)
Kr. Kolding var aktiv inden for Henry George Foreningen og en periode medlem af styrelsen. Han var en af de mange højskolefolk, for hvem udbredelsen af Henry Georges tanker var en hjertesag. Skrev en række historiebøger, hvori han aldrig forsømte at knytte an til jordspørgsmålets betydning for samfundsudviklingen: Dansk Jord 1942, Jorden og Folket 1948,Retsforbundets Historie 1958, hovedværket Koldings Verdenshistorie” og en 5-binds danmarkshistorie for børneskolen, den sidste med Peter Ussing Olsen som medarbejder. Kolding virkede mest som højskolelærer, sine sidste 22 år på St. Restrup Højskole med Kr. Balle som forstander. Denne skole havde nær tilknytning til husmandsbevægelsen og georgismen.

*P. C. Pedersen (Peder Chresten) (1886-1965)
Formand for Henry George Foreningen i en årrække. Meget dygtig og meget brugt taler. Medstifter af Retsforbundet. Ud af en landmandsfamilie fra Kværkeby ved Ringsted. Først gårdejer senere husmand i Hvalsø mellem Roskilde og Holbæk. Var på Vallekilde Højskole, hvor især lærer Bennike gjorde indtryk på ham. Derudover ingen boglig uddannelse. Når han alligevel omtales som en, der ved alt, skyldes det en uovertruffen belæsthed og klogskab. J. L. Bjørner sagde ved en tale i Roskilde 1939 om ham: “Der er en husmand på Midtsjælland, der kører mælkevogn, og så er der et par professorer ved Københavns Universitet, som han kunne afløse; så kunne de køre mælkevogn.”
P.C. Pedersen talte i sin egenskab af formand for HG-foreningen ved indvielsen af mindetalerstolen for Jakob E. Lange i 1948 på husmandsskolen ved Odense, som nu hed Nordisk Landbrugsskole, samt ved foreningens 50-års jubilæum i 1952. Den sidste blev transmitteret i radioen og findes på bånd.

*K.J. Kristensen (1890-1983)
Var i mange år stærkt tilknyttet HG Foreningens blad som forretningsfører, talte f.eks. som sådan i radioen ved 50 års jubilæet. Cand. polit.1914. Samme år ansat i Overskyldrådet, hvor han fra 1930 var kontorchef. Chef i Ligningsdirektoratet 1938-60. Medlem af Vurderingsnævnet af 1943 og af Grundskyldskommissionen i 1948 samt af en række andre råd og kommissioner vedr. skatte- og vurderingsforhold samt apotekerforhold. Skrev bøger om beskatnings- og vurderingsproblemer såvel i hovedstaden som på landet. Et par titler skal nævnes: Land Valuation and Land Taxation in Denmark og Folket och Jorden. Endvidere redigerede han Det danske Landbrug i en årrække og skrev en artikel i Grundskyld 1972 med titlen, “Georgismens praktiske indslag i lovgivningen 1902-72”. Han var Ridder af Dannebrog.
Læs mere her: 80 år

*Oluf Pedersen (1891-1970)
Oprindelig radikal, men gik over til Retsforbundet 1946-48, næstformand i forbundet, efter sammen med Jacob E. Lange at have udarbejdet et forslag til indførelse af fuld grundskyld og fået det forkastet. I Folketinget 1932-45 og 1950­-60, under besættelsen sekretær i det politiske 9-mandsudvalg, hvilket han senere skrev en bog om: Den politiske Modstand under Besættelsen, formand for Retsforbundet 1946-48, næstformand i grundskyldskommissionen, som han prægede meget, fiskeriminister i trekantregeringen 1957-60. Har også udgivet bøgerne Fuld Grundskyld i Danmark, Om virkningerne af fuld grundskyld og Erindringer. Fra Nimandsudvalget og trekantregeringen. Havebrugskonsulent og frugtavler.

*Knud Tholstrup (1904-1989)
Energisk forkæmper for georgismen igennem HG-Foreningen, hvor han blandt meget andet har deltaget (med stor økonomisk støtte) i etableringen af Huset, Lyngbyvej 56a, med dertil hørende Henry George Bibliotek m.m. Medlem af Folketinget for Retsforbundet 1946-58. Han har skrevet utallige bøger, pjecer og især dagbladsartikler om georgistiske og erhvervspolitiske emner. Tholstrup havde ingen højere uddannelse, men startede fra bunden med budkørsel bl.a. for egen smørrebrødsforretning og udviklede efterhånden en meget stor industri­, handels- og transportgruppe, hvor basis var Kosan flaskegas (gasflaskefabrik, tankskibe til gastransport, fabrikation af ventiler og måleudstyr pumper og værktøjsmaskiner omm.) Ridder af Dannebrog, i 40 år medlem af Grosserer-Societetets repræsentantskab, modtager af Jyllandspostens debatpris og Adam Smith prisen; indstiftede i 1983 selv en pris, Kosanprisen til støtte for ytringsfriheden.
Se også:
wikipedia
– Bogen: Knud Tholstrup. Erindringer

Ole Lefmann (1931 – 2019)
I en lang årrække aktivt styrelsesmedlem i Den danske Henry George Forening (1964-1995 ), redaktør af foreningens tidsskrift GRUNDSKYLD (1970-1995) og i bestyrelsen for Henry George Forlaget (??? ).
Hans udgivelser omfatter:
– Ud med den gamle skat: opfordring til nytænkning;
– Tre entydige udtryk
samt oversættelse af
– Samfundets natur – og andre essays (efter Nature of Society)
– Den nationaløkonomiske videnskab (efter Science of Political Economy)
– En forvirret filosof (efter A Perplexed Philosopher)
(Desuden en erhversfaglig bog: Forsikring af privates ansvar)
Ole emigrerede til England i 1998 og var her aktiv på IUs kontor i London.

*Frede Pertho Christiansen
Uddannet merkonom i markedsføring, har været klubpædagog og kredsværge under børneværnet i København; kendes bedst som altmuligmand, der påtager sig praktiske opgaver en masse, bl.a. renoverer “Husene” på Lyngbyvej. Initiativ- og igangsætter af Omegnens Fritidshaveforening, Henry George Biblioteket, Øer Maritime Ferieby (jordkøbet). Altid god for en lang forklaring om georgistiske problemstillinger. Medlem af Henry George Bibliotekets bestyrelse (med enkelt afbrydelse) siden starten i 1986. (Henry George Biblioteket var oprindeligt “Fællessekretariatet” – omdannet til Fond i 1986)

Fernando Linderberg (1854 – 1914)
af Sophus Berthelsen
Alfred Pedersen
(1894 – 1915)
af Sophus Berthelsen
Se også:
Alfred Pedersens Mindelegat (m/biografi)
Alfred Pedersens Mindesten (1915)
Anders Jørgensen, Høng (1841-1915)
af Sophus Berthelsen
Niels Bransager (1873 – 1915)
af Sophus Berthelsen
Thorwald Helweg (1855 – 1917)
af Valdemar Bennike
N. K. Laursen En veteran (?? – 1917)
af Sophus Berthelsen
Villads Christensen (1864-1922)
af ‘flere’ …
Abel Brink (?? – 1940)
af F. Folke og K.J. Kristensen
Eduard Geimar (?? – 1939)
af Sofus Larsen.
Kristen Bjerring (1873 – 1939)
af F. Folke / Hans Torbøl
Johan Pedersen(1859 – 1920)
af Sophus Berthelsen
Pastor A. Schack(?? – 1925)
af A. Oksholt
Oluf R. Olsen – Oluf Ram (1876 – 1940)
af Th. O.
J. N. Brande (1874 – 1918)
af Sophus Berthelsen
Karl Hansen (1860 – 1934)
af H.C. Hansen
Markus Hansen (1871 – 1934)
af Signe Bjørner
C.I. Ottosen ( – 1934)
af J.L. Bjørner
Hansine Thaarup (1842 – 1905)
af Sophus Berthelsen
P. Larsen, Ølstykke (1868 – 1931)
af J.L. Bjørner
Chr. Olsen, St. Torøje (1848 – 1931)
af Betty Berthelsen m.fl. (og Mindesten)
Niels P. Kristensen (1862-1932)
af F. Folke
R. H. Mose (1864 – 1941)
af Jakob E. Lange
Rasmus Jensen Vandman (1853 – 1944)
af Signe Bjørner
Arnold Poulsen (1889 – 1952)
af Chr. Kielland-Brandt
Niels Skriver Svendsen (1887 – 1966)
af Aage Christiansen
Jens Nielsen, Borris (1860 – 1961)
af Friedlev Skrubbeltrang
Christian Norlev (1883 – 1946)
af F. Folke
Villiam Halland (1877  – 1948)
af J-L-Bjørner
Axel Fraenckel (?? – 1955)
af Peder C. Pedersen
K. J. Møller (1871 – 1956)
af Peder C. Pedersen
Anders Vedel (1879-1939)
af Thyra Folke / F. Folke
Niels Bredkjær (1888 – 1940)
af F. Folke (mv.)
Helge Madsen (? – 1958)
af Axel Foghmar