To nye reformbevægelser (1916)

Fra tidsskriftet RET, september 1916

“Dansk Folkestyre-samlag” – “Dansk Retsdemokrati”,

I RETs julihæfte (s. 153 foran) kunne vi meddele, at der var stiftet et Dansk Folkestyre-samlag med det formål at virke for, at enhver dansk mand og kvinde lovsikres sin adgang til lige, fri og direkte deltagelse i styret af folkets fællesanliggender, særlig ved gennemførelse af fri valgret og andre valgretsreformer.

På et senere møde har samlaget vedtaget de andetsteds aftrykte, meget frisindede vedtægter for sin egen styrelse. Derved er ikke blot al kreds inddeling bortfaldet, men også valgperioder er afskaffet for repræsentanter, idet medlemmerne har ret til når som helst at overføre deres stemme på en anden end deres hidtidige sendemænd. Kun et forretningsudvalg er valgt for et år.

Vi anbefaler alle venner af frit folkestyre at slutte sig til dette samlag, som har betingelser for at kunne gøre et godt og nødvendigt oplysningsarbejde på de meget vigtige valgspørgsmåls område, hvor snarlige reformer – særlig efter den uheldige nye valglovs gennemførelse – er meget påkrævede.
(Der bringes ikke yderligere her på siden om dette samlag!/pma)

Omtrent samtidig har en anden kreds af frisindede mænd og kvinder forenet sig om dannelsen af Det danske Retsdemokrati, der alt har udsendt sit meget detaljerede program –hvoraf vi andetsteds i dette hæfte gengiver indledningen, medens resten skal følge i et senere hæfte.

Som det vil ses, er denne bevægelse rejst til hævdelse af Retsstatens grundsætninger i vore dages magtstyre, og derved også til gennemførelse af Henry Georges retsgrundsætninger i vore dages samfund.

Også denne bevægelses fremkomst hilser vi med største glæde, og anbefaler vore venner at slutte sig dertil, idet vi forudsætter, at den nye bevægelse, som tillige på sit program har fri valgrets gennemførelse i vort samfund, også optager denne reform i sin egen konstitution, således som Dansk folkestyre-samlag har vist vejen.

For RET er det en ganske særlig tilfredsstillelse at se begge disse bevægelser komme frem til selvstændig virksomhed. Ingen af dem er jo nye for RETs læsere, og vistnok alle deres reformkrav har været fremsat og drøftet – nogle for allerførste gang – i RETs spalter. Vort blad har været organ for disse reformtanker gennem de 12 år, bladet nu er udkommet, og også disse nyorganiserede bevægelser viser, at vort blads virksomhed ikke har været forgæves.

Vi ønsker dem begge lykke til at gøre et stort og dygtigt oplysningsarbejde i vort folk, til klarlæggelse af de store tanker, de bærer frem. Thi når folket lærer at lænke rigtigt vil det også handle rigtigt, siger Henry George med megen ret, og derfor er netop indpodningen af nye og rigtige tanker, særlig også på samfundslærens område så uendelig vigtig.

Men, for at give et råd: var det ikke naturligere at samle kræfterne om denne opgave i stedet for al sprede dem i to eller flere reform­foreninger? Burde de to bevægelser ikke gå sammen til en enhed – de bygger jo begge på samme grundtanke: retfærdigt folkestyre og var der ikke god grund også for Henry George foreningen til at gå op i dette fællesskab, som derved ville vinde i kraft og myndighed til alle sider.

Vi henstiller denne tanke til alle vedkommendes gode overvejelse og glæder os til – nu som altid forhen – at stille RETs spalter til rådighed for de reformbevægelser, som her er omtalt.
S. B.