af Sophus Berthelsen
fra tidsskriftet Grundskyld, nr. 5, 1924

Retspartiet (se note) nåede altså, trods over 12.000 vælgerstemmer (mod over 17.000 underskrifter), ikke at få nogen sendemand i folketinget, hvilket vist nok var for så vidt heldigt, som vedkommende tingmand for et programløst parti straks ville komme på en uriaspost, når f.ex. huslejeloven snart skal behandles. Thi her står Retspartiet jo stærkt delt i en grundejerfløj og lejerkreds. Ganske ligeså i den aktuelle valutasag, hvor partiets standpunkt er uvis, idet alting ikke er gjort med at sige: gulddækning og ærlig krone, når man dog ikke tør følge A. Schwans rationelle forslag: guldmøntfod – men uden gulddækning, men sådan vil det altid gå, når en måske prisværdig, men uklar bevægelse vil søge at puste sig op til det i landets konstitution forudsatte “parti” – uden at have udarbejdet et fast og håndterligt program, som menigmand kan forstå og have tillid til. Nogle uklare hoveder, stor begejstring og redebon offervillighed alene gør det ikke. 

Dette bekræftede sig noksom under partiets valgbevægelse. Denne må roses for sin energi og styrke, ikke mindst ved udsendelse af valgskrifter, og derigennem er sikkert udrettet et af alle Henry George venner påskønnet agitationsarbejde for hans tanker; men det var da også kun derpå partiet vandt tilslutning, og væsentlig kun ved at bruge de ord og billeder, og argumenter, som forud gennem 25 år var sagt af andre, og stundom bedre og klarere. Hvor partiets mænd skulde agitere for dets nyere tanker – “erstatning” til grundejerne, indskrænkning af statsvirke, straks overgang til grundskyld osv. – savnede de øjensynlig midler og intelligens til at klarlægge spørgsmålene, som ej heller er modne til drøftelse på vælgermøder. Og derved bibragte især enkelte lidet habile retspartifolk ofte tilhørerkredsen et beklageligt indtryk af åndelig forvirring, som da har virket uheldigt tilbage også på tilliden til hovedsagen, grundskyldstanken, så denne mulig derved er skadet mere i det brede folks bevidsthed, end den er gavnet ved den gode del af agitationen. 

Faktum er, at af retspartiets 12.000 stemmer kan 8 á 10.000 stemmer antages at være fraført grundskyldstankens bedste politiske venner, Det radikale Venstre, hvorved dette har mistet mindst et mandat, hvad måske kan blive skæbnesvangert for sagen under reformens behandling i tinget. 

Ved det radikale landsmøde efter valget udtalte for øvrigt en taler om Retspartiet omtrent følgende, som her gengives med talerens samtykke: “Der er næppe tvivl om, at det store flertal af Retspartiets 12.000 stemmer består af gode grundskyldsvenner, som er gået ud af vort parti af mistillid til dettes lederes alvorlige vilje til at fremme denne sag, og den lunkenhed, vor partigruppe gennem årene har vist grundskylden ved den forsinkede fremkomst af og et for tarveligt forsvar for lovforslag derom. – Det må meget håbes, at vort partis ledelse i de nu kommende vanskelige år, hvor dets røst og holdning på tinge kan blive af største betydning for grundskyldssagens fremme, vil gøre hin mistillid til skamme, så at vi til næste valg, der kan komme snart og mulig på vor partigruppes foranledning, kan vente at se disse tusinder af stemmer vende tilbage til vore kandidater, ja vi endog måske kan vinde tilbage de endnu flere tusinder af husmænd, som er gået fra os til socialdemokratiet, efter at også dette har taget grundskyldskravet på programmet. Thi det værste for Det radikale Venstre ville jo være, om dets partigruppes færd også i fremtiden blev så tvivlsom i grundskyldssagen, at hin mistillid yderligere bredte sig og gav nye 20-30.000 partifæller fornøden anledning til at opsøge sig nye bopladser. Thi dette ville betegne det radikale partis endeligt i dansk politik”_ _ _  “. 

Note:
Retspartiet blev brugt om partiet Retsforbundet i de første mange år. Ved ikke hvorfor. SB var – som bekendt – modstander af grundskyldsvennernes partidannelse. Se andre artikler her på siden./pma