fra tidsskriftet Retsstaten, 31/1 1920, side l-3

Retsforbundet kræver, at Grundloven skal indeholde følgende bestemmelser.

1) Statens opgave er at værne borgernes personlige frihed. Udover dette formål er al anvendelse af tvang, være sig af fysisk eller åndelig art, uberettiget.

2) Enhver disponerer frit over det fulde udbytte af sit arbejde; hverken stat eller kommune har nogen som helst ret til at pålægge skatter, direkte eller indirekte, eller til at stifte gæld.

3) Enhver, der vil udelukke andrei far at bruge en del af landets grund eller andre naturværdier, skylder disse det fulde vederlag for denne særfordel. I dette vederlag, den årlige grundskyld, har derfor alle borgere lige andel.

4) Alle borgere har samme ret til de indtægter, der opstår af seddeludstedelse og møntning, hvorfor staten selv skal besørge disse.

5) Retten til at disponere over det fulde udbytte af arbejdet medfører ret til at give og modtage gave og arv. Derimod har ingen nogen ubetinget arveret. Efterladenskaber, som ikke er bortgivet gennem testamente, bliver fælles ejendom.

6) Af de fælles indtægter bestrides udgifterne til det offentliges forvaltning. Resten fordeles ligelig som bonus til alle landets indbyggere.

7) Under det offentliges forvaltning hører:

• Retsvæsenet, med gratis retspleje og den for den offentlige sikkerhed såvel indenfor som ved landets grænser nødvendige væbnede styrke samt varetagelsen af danske borgeres retslige anliggender i udlandet.
• Sundhedsvæsenet, med sygehuse og øvrige hygiejniske foranstaltninger.
• Formynderiet, med arbejdsanstalter for forbrydere og forkomne individer, omsorg for åndssvage og invalider samt for forældreløs eller vanrøgtede børn.
• Offentlige arbejder, med beskyttelse af de naturlige rigdomme (kyster, skove, vandkraft, fiskeri) samt vejvæsenet til lands (kloakering og gadebelysning) og til vands (fyr- og vagervæsen).
• Finansvæsenet, med den seddeludstedende rigsbank, mønten, opkrævningen og fordelingen af grundskylden samt kontrol af koncessioner (jernbaner, havne, telegraf, telefon, post, sporveje, gas­ vand- og elektricitetsværker).

8) En rigsdag, valgt af alle myndige mænd og kvinder efter den fri valgret, bestemmer, hvor stor en del af de fælles indtægter der skal anvendes til statens og kommunernes forvaltninger samt vedtager de love, som er nødvendige for den personlige friheds værn.

9) Til statsforvaltningens ledelse vælger Rigsdagen et Rigsråd af fem ministre.

10) Rigsrådet besætter vakancer i Højesteret efter indstilling fra dennes, Landsretternes og det etisk-juridiske fakultets medlemmer, som alle er uafsættelige indtil en vis aldersgrænse. Højesteret har på enhver borgers begæring at prøve, hvorvidt de af rigsrådet kundgjorte love og forordninger. stemmer overens med statsformålet. I modsat fald er de uden lovs kraft.

11) Myndige borgere har ret til at ordne deres personlige levevis som de vil, til at handle og ytre sig i tale og skrift som de vil, dog under ansvar for retskrænkelser mod andre. Overfor pressens overgreb og uberettigede indblandinger i borgernes anliggender bør retsværnet ske, ikke ved forebyggende indgreb, men ved effektiv ansvarslovgivning og ved at berigtigelsespligt indføres.

12) Såkaldte offentlige pligter, såsom værnepligt, pligt til at være nævning, stemmepligt osv. anerkendes derimod ikke, da hverken stat eller kommune har krav at stille for egen regning, men udelukkende har til opgave at kontrollere de enkelte borgeres gensidige krav. Herunder hører i særdeleshed forældres ubetingede pligt til selv at sørge for deres børns underhold og opdragelse, indtil disse er i stand til at tjene deres eget ophold.

13) Med undervisningens ordning har det offentlige intet at skaffe. Kommunerne har kun at kontrollere, at forældrene sørger for at bibringe børnene de kundskaber i læsning, skrivning og regning, som er nødvendige for at kunne opfylde den medborgerlige forpligtelse at afholde sig fra ethvert indgreb i andres frihed.

14) Kirken adskilles fuldstændig fra staten.

15) Næringsfriheden og foreningsfriheden er ukrænkelige.

16) Ligeledes er arbejdsfriheden ukrænkelig. Derfor må der på arbejdsmarkedet intet monopol findes, men staten skal garantere ro og sikkerhed for enhver arbejdsvillig.

17) Alle aftaler og forpligtelser, som angår økonomiske forhold og ikke krænker andres ret, nyder statens retsbeskyttelse.

18) Til anlæg og drift af foretagender, som kræver benyttelse af områder, der ikke tilhører vedkommende enkeltperson eller selskab, meddeler stat eller kommune koncessioner og udfører eventuelt nødvendige ekspropriationer. Dermed sikrer det offentlige sig effektiv kontrol med disse virksomheders forsvarlige ordning. Da sådanne foretagender giver positive ydelser af målelig art (modsat landeveje, kloaker osv.), bliver det en offentlig opgave at våge over, at det vederlag, der afkræves forbrugerne, svarer til hvad det koster at producere vedkommende ydelse.

19) Kontrollen med de af kommunerne meddelte koncessioner sker ved samstyre for hver enkelt af disse (vand- gas- og elektricitetsværker, sporveje osv.).