af Axel Dam
fra tidsskriftet Retsstaten, nr. 1, 1920

Retsdemokratisk forbund og Retsforbundet

De ideer, som Retsdemokratisk Forbund nu i tre år dels gennem tidsskriftet Retsstaten, dels gennem foredrag har virket for, har vundet mange forstående og begejstrede tilhængere. Vort program udmærkede sig – særlig i sammenligning med de politiske partiprogrammer – ved en renhed i linierne, båret som det var af et eneste princip, nemlig retfærdighedens. 

Men som alt menneskeværk var det naturligvis ikke fuldkomment. Allerede navnet retsdemokrati var ikke heldigt. Retsaristokrati, som man har villet fordreje det til, er imidlertid lige så misvisende. Det, der adskiller os fra alle andre partier, er nemlig, at vi ikke som disse vil have statsmagten i hænderne på enten de mange eller de få for at lade disse herske over eller regere deres medborgere. Vi vil ikke have en statsmagt, der hersker over individerne, styrer, regerer eller forsørger dem, men en stat, der ikke er andet end et retsværn for individerne mod herskesyge medborgeres, partiers eller klassers overgreb eller udbytning af dem. 

Når der nu på grundlag af de af os forfægtede principper har dannet sig en ny forening med det bedre navn Retsforbundet og med et program der er bedre, dvs. mere klart, konsekvent og kort udformet end vort og båret frem af mænd, der har større agitatorisk evne, større social indflydelse og vistnok også større økonomisk styrke til at tage agitationen op, forekommer det mig, at vi tjener sagen bedst ved at gå op i retsforbundet og få Retsstaten gjort til dets organ. 

Anledningen til denne nye start af retsstatsideen, er en enkelt mand, svenskeren kammerherre Aug. Schvan, der ad sin egen vej er kommet til det samme standpunkt som det danske retsdemokrati. På fransk og engelsk har han under verdenskrigen udgivet et værk om grundlaget for en varig fred, og dette grundlag er intet andet end – retsstatens indførelse. 

Han har nu efter at have opholdt sig i årevis i Amerika, hvor han har holdt over 200 foredrag, i Frankrig, i England og i Tyskland, slået sig ned i Danmark, som han mener særlig egnet til at være foregangsland i den sidste store verdenskrig, krigen mod politikerne, dvs. mod charlatanerne i diplomati og statsstyre. Han fandt her i Danmark en allerede påbegyndt propaganda for retsstaten; han fandt en forening, der ved sit smukke navn: “Den personlige friheds værn” og sit enorme medlemstal begejstrede ham for Danmarks høje kultur og udbredte frisind, idet han først senere til sin skuffelse erfarede, at foreningens mål og virkefelt var betydelig snævrere og mere materialistisk, end navnet lod formode.

Endelig fandt han en gammel og ret udbredt Henry George forening, som jo måtte antages at være mere end villig til at virke for georgismens hurtige indførelse nu, da tidspunktet er belejligere end nogen sinde. Ganske vist mødte der ham også her noget af en skuffelse, idet en ikke ringe del af Henry George sagens ledende mænd stod i de gamle politiske partibåse og med overmenneskelig langmodighed ventede på georgismens indførelse gennem dens erklærede modstandere: Hassing Jørgensen og Edvard Brandes. 

Til gengæld var der andre, der følte sig draget af georgismens retfærdskrav, men ikke indså, hvorledes den kunne indføres i et gammelt samfund uden at begå den største vilkårlighed mod de nuværende skødeejere, der kom til at bære hele byrden ved overgangen, medens den i fortiden ophobede profit af det uretfærdige jordmonopol gik fri. 

Blandt sådanne af kammerherre Schvan hvervede nye proselytter er pastor Edu. Geismar, der i sin fortrinlige pjece Retsforbundet selv gør rede for, hvorledes Schvans forslag om overgangen til georgisme og retsstat for ham blev det forløsende ord. Som det er gået pastor Geismar, kan det forhåbentlig gå mange. Enhver, der vil være med til at standse samfundets gliden ned mod kaos og bolsjevisme bør læse og få andre til at læse Geismars profetiske mene tekel i Retsforbundet og Aug. Schvans tindrende klare, overlegne og logisk stålfaste redegørelse: Den retfærdige revolution.

af Axel Dam
fra tidsskriftet Retsstaten, nr. 10-12, 1920

Retsdemokratisk Forbund – 1916-1920

På generalforsamlingen den 17. oktober blev det enstemmigt besluttet at ophæve Retsdemokratisk Forbund. Dette betyder dog ikke, at de ideer, det virkede for, har tabt deres livskraft. Tværtimod, de har netop vundet en sådan tilslutning, at en ny og større sammenslutning, Retsforbundet, har dannet sig med det formål at føre dem ud i praktisk politik. Og det må håbes, at alle medlemmer af retsdemokratisk forbund vil give bevægelsen deres fortsatte støtte ved at melde sig ind i Retsforbundet. Fra nytår 1921 sker der tillige en sammenslutning af de forskellige tidsskrifter, der har arbejdet for væsentlig samme idéer.

Retsdemokratisk Forbund stiftedes 15. okt. 1916, og dets program drøftedes ret udførligt i dagbladet Hovedstaden, der stillede sig velvilligt til bevægelsen. I Sverige eksisterede en Henry George forening, der bar navnet Rättsdemokratisk förbund. Blandt de norske georgister dannedes der ligeledes en retsdemokratisk afdeling. 

På et møde i Helsingborg den 5. aug. 1916 udarbejdedes et alment program for det retsdemokratiske verdensforbund, rettet som opråb til tilhængere af en retsdemokratisk samfundsorden. Det findes aftrykt i Retsstaten nr. 9, 18. sept. 1917. 

Uafhængigt af retsdemokratisk forbund, men med et program, der direkte har bygget på dettes ideer, stiftedes i København “Vælgerforeningen af 1918”, der siden da har opstillet kandidater ved flere valg og derved bidraget til, at vore tanker er kommet frem på vælgermøder. 

Et mægtigt stød fremad fik vor bevægelse, da kammerherre August Schvan kom til Danmark og tog fat med i glæden over her at træffe en forening og et tidsskrift, “Det bedste tidsskrift i verden”, nemlig Retsstaten, der med fuld bevidsthed og klarhed arbejder for netop de politiske ideer, som han ad egne veje var kommet til og havde forkyndt i bøger og foredrag på fransk og engelsk. Flere indflydelsesrige mænd blev gennem ham vundet for sagen, og fra et møde i Odense, hvor repræsentanter for forskellige georgistiske kredse mødtes til forhandling, udsendtes et manifest til det danske folk. Til alle dem, der ved deres underskrift gav dette sin tilslutning, sendtes der opfordring om at danne et Retsforbund, og på et nyt møde i Odense den 6, juni 1920 vedtoges Retsforbundets program i den skikkelse, hvori det nu foreligger, og som har fundet tilslutning fra henved 4000 vælgere. 

Der er da formentlig ingen grund til, at de retsdemokrater, der danner den oprindelige kerne i bevægelsen, opretholder denne særstilling. Det gælder nu om at samle alle, der vil have retspolitik sat i stedet for den af de bestående politiske partier drevne klasse- og interessepolitik. Den afgåede bestyrelse opfordrer til at støtte bevægelsen ved at abonnere på vort fælles blad – hvis navn endnu ikke er bestemt. Og ved at melde sig ind i Retsforbundet, der er uden kontingent, men gør regning på frivillige bidrag til støtte for oplysningsarbejdet. 

Axel Dam.