Praktisk jordpolitik

Aktive georgister startede i 70’erne et eksperiment, som skulle skaffe billige sommerhusgrunde til interesserede – og samtidig demonstrere overfor offentligheden at det var muligt at gøre jorden (jordværdien) til fælles eje.

Nedenfor bringes et par artikler fra tidsskriftet Grundskyld, som forklarer oprindelsen og de erfaringer man gjorde.

fra Grundskyld, nr. 3, oktober, 1976

Et praktisk stykke jordpolitik
Omegnens Fritidshaveforening og kampen imod jordspekulationen
 

Referat af Henry George Foreningens møde om eftermiddagen den 10. april 1976 på Omegnens Fritidshaveforenings aktivitetsejendom Kvistgård Hovedgård i Nordsjælland.
Omegnens Fritidshaveforening, kaldet O.F. i daglig tale, blev stiftet i 1966 i Birkerød af 3 årsager.
Sådan begyndte foreningens sekretær Henry Fagerli-Nielsen sin orientering om O.F. 

De 3 årsager var, at stifterne: 

  1. havde lyst til at skaffe sig sommerhusgrunde billigst muligt, og dette måtte gerne ske på andelsbasis. 
  2. havde lyst til at protestere imod de for høje jordpriser i dette land og ved et forsøg vise, at det kunne gøres billigere end traditionelt. 
  3. var utilfreds med, at ingen i Folketinget gjorde nogen særlig indsats for at løse jordproblemet. 

De 20 stiftere vedtog at danne en andelsforening, hvis formål skulle være i fællesskab at opkøbe eller leje jord, som derefter skulle overdrages foreningens medlemmer til brug efter jordrenteprincippet. Grundejerforeningen, som man også kalder den, blev stiftet, og det skete før man havde jord til disposition. 

Stifterne af Omegnens Fritidshaveforening var: 

  • Vaskeriejer Anne Straarup, Skibby 
  • Vaskeriejer Birgit Thomsen, Sabroe 
  • Husmoder Karen Marie Nielsen, Kirke Hyllinge 
  • Husmoder Birte F. Nielsen, Allerød 
  • Husmoder Alice Korup, Skibby
  • Kontorassistent Inge Hjord Christensen
  • Antikvitetshandler Lis Møller Nielsen, Tikøb 
  • Handelsgartner Kr. Klose, Hørsholm 
  • Frugtavler Bent Straarup, Skibby 
  • Tømrermester Axel Korup, Skibby 
  • Pensionist Arnold Thomsen, Skovlunde 
  • Oversergent Torben F. Nielsen, Allerød 
  • Specialarbejder Hans P. Kristensen, Humlebæk 
  • Skolebestyrer Ole Ljungberg, Værløse 
  • Sekretær John Thompson, Allerød 
  • Dyrepasser Niels Chr. Nielsen, Kirke Hyllinge 
  • Overpostbud Vagn E. Thomsen, Solrød 
  • Disponent Knud Erik Lund Sørensen, København F.
  • Viceskoleinspektør Aage Gøting, Holte 
  • Handelsgartner Henry Fagerli-Nielsen, Allerød 

Hver af de 20 stiftere tegnede sig for et andelsbevis til 257 kroner. Derpå annoncerede man efter jord til formålet, og der kom virkelig 156 svar fra jordejere, mest landbrug, som alle mente, at netop deres areal var særdeles velegnet til formålet. Og det var det sikkert også. 

Man nåede dog aldrig ud til alle gårdene for besigtigelse, men man nåede at skrive til alle de kommuner, arealerne lå i. I de fleste tilfælde var det yderst optimistiske og lovende svar, man fik. Men næste skridt var fredningsmyndigheder og byudviklingsudvalg og mange andre, og nu gik det ikke så stærkt. 

Kort fortalt blev det til 155 afslag. 

Først i Frølunde
Af de 156 svar blev der således kun ét muligt tilfælde at arbejde videre med, og det var i Frølunde ved Korsør ud til Storebælt. 

Sagen var her den, at den pågældende gårdejer for længst havde startet på at få tilladelse til at anvende jorden til andet end landbrug og havde faktisk de 11 nødvendige tilladelser hjemme eller tilsagn derom. 

Derfor kunne man skrive papirer med sælgeren, som ønskede 38.000 kr. i udbetaling, når papirerne var helt i orden, og dette tog nogle måneder. 

Kun et par af de 20 stiftere fandt stedet ideelt for dem og man måtte derfor have fat i nye medlemmer hurtigt. Med et løfte om en byggemodning på kr. 3.640 kaldet byggemodningskontingent fandt man hurtigt 19 medlemmer, som var klar med en “udbetaling” på kr. 2.000 hver, – og udbetalingsbeløbet til gårdejeren var hjemme. Dertil kom, at de skulle betale en årlig jordrente på 720 kr., hvilket svarede til ca. 10% af jordværdien efter et skøn. 

Andre jordsælgere i nabolaget kunne nu ikke opnå at sælge deres grunde, før O.F. havde udsolgt af sine første 66 parceller. Inden da havde disse sælgere tilbudt O.F. arealerne, og inden man så sig om, havde man nu jord til næsten 300 grunde ä 800 m2 hver. 

Der var stigende interesse for foreningen og på en søndag afsatte man 101 grund. Dertil skal dog siges, at alle forberedelserne i forvejen var ordnet, såsom orientering, tegning af medlemsskab osv. 

Samme år erhvervede man arealer i Lynæs ved Hundested – et yderst attraktivt areal i et stærkt kuperet terræn. 

Her blev der 161 parceller á 770 m2.

Et par år senere erhvervede man 100 tønder land i Hedehusene i Høje-Tåstrup kommune, hvor 380 fritidshavehuse nu pynter i landskabet. Husene er af en meget høj kvalitet, siger Tåstrup kommune. 

I Vesterlyng ved Sejrøbugten erhvervede man et mindre areal og i Kvistgård ved Helsingør har man købt 64 tønder land til 200 parceller. Her er også huse på næsten alle parcellerne. 

Når foreningen køber jord er det altid uden bygninger, idet det jo kun er jorden, man interesserer sig for, men i Kvistgård kunne man ikke undgå, at bygningerne fulgte med. Et helt lille herresæde, særdeles velholdt, med en masse længer og lader, en flere tønder land stor park og en hovedbygning med masser af værelser. Problemet er nu, hvad alle disse herligheder skal bruges til, men herom senere. 

Ved Marielyst ved Bøtø på Falster har man 50 tønder land under udvikling og så er der næsten alle gårdene i Harrestrup ved Skovlunde (5 stykker), som man har sat sig på, for godt 3 mio. kr. 

Der er tilsyneladende i kommuner stor forståelse for sagen, men forhandlinger trækker alligevel altid længe ud og aldrig under 2 år. Det er især tekniske og bureaukratiske problemer, som udskyder igangsættelsestidspunktet. 

Når foreningen søger kontakt for at skaffe nye medlemmer, får man altid en masse henvendelser. Der er virkelig stor interesse til stede. Når reflektanterne imidlertid har fået lidt information og set papirerne, bliver kun 9 % tilbage og indmelder sig. Det er såmænd også nok, for dette tempo går alligevel hurtigere, end jord kan skaffes. Men der er faktisk et frafald på 91 %, som altså ikke ønsker sig en fritidsgrund på jordrentevilkår. 

Det må derfor fastslås, at så længe det ude i samfundet er muligt at opnå spekulationsgevinster på jordejendomsret, er jordrentevilkår ikke folks interesse i almindelighed. 

Men er det sol og luft og grønt græs og ikke mere, og har man ikke så mange penge, ja så er O.F. simpelthen sagen. 

O.F. har i dag 2.500 medlemmer og ca. 1.700 grunde. 

Finansieringen
Med en udbetaling for foreningen ved jordkøb på 20 %, er det altså i første omgang gårdsælgerne, som finansierer sagen med de resterende 80 % på pantebreve over 5 til 10 år. 

Resten finansieres ved medlemmernes forskellige indskud. Først er der andelsbeløbet på 257 kroner. Dernæst betales som ovenfor nævnt et byggemodningskontingent, som stiger for nye erhververe af fritidshavegrunde. Byggemodningen omfatter kun vejanlæg, vandforsyning, nogen dræning og beplantning. 

Det 3. beløb, det årlige omkostningsbeløb = jordrenten var i starten 720 kr., men er nu vedtaget af repræsentantskabet til kr. 1.600 årligt for næste år. 

Endelig kan foreningen efterhånden omprioritere. 

Med hensyn til selve huset, finansierer medlemmerne selv dette, dels ved privat opsparing, dels ved leverandørkredit og bank- og sparekasselån mod pant i huset. Pant i jorden tillader foreningen ikke. 

O.F. er kun baseret på fritidshavegrunde og da man gerne ville forsøge sig med helårsgrunde, har man af praktiske grunde etableret en søsterforening med det flotte navn: Det Danske Folks Grundejerforening. Man har også anskaffet sig et jordstykke i Solrød til 16 helårshuse, men der er alvorlige finansieringsproblemer herved, idet det jo er helt andre beløb, som skal fremskaffes. De 16 parcelhusejeres forhold skulle også gerne være lige så gode, som almindelige parcelhusejere. Man har haft advokathjælp hertil, men dog uden at kunne løse problemerne endnu. 

Skat og moms
Skattemyndighederne betragter foreningen som en andelsforening, der ikke er overskudsgivende, idet foreningen hverken sælger eller udlejer jord, men blot stiller parcellerne til rådighed for medlemmerne. Ingen i foreningen oppebærer løn og ingen modtager udbytte. 

Da man meget snart ønskede at få hånd i hanke med byggemodningen selv og ligeledes at anskaffe sig maskiner af forskellig slags har man oprettet et entreprenørselskab som et A/S. Her udbetales så de nødvendige lønninger, indgives skatteregnskab og man er momsregistreret. 

Det enkelte medlem anfører i sin egen selvangivelse i overensstemmelse med gældende skatteregler, at man har en fritidshavegrund til en grundværdi af 0 kroner. Dertil kan komme en vurdering af et hus, hvis dette er mere end 25.000 kr. værd. 

I O.F.s regnskab anføres jordens værdi med den offentlige vurderingssum, og husets værdi med 0 kr. 

E.F.
Danmarks medlemskab i E.F. stillede danske politikere i et dilemma, idet de på den ene side gerne ville være gode europæere og vise solidaritet med andre europæere, men på den anden side ville sikre dansk jord på danske hænder. 

Ved en ny lov er det bestemt, at ingen andre end den egentlige bruger selv må købe jord til rekreativt formål. 

Dog er det blevet kutyme, at Dansk Folkeferie, Kolonihaveforbundet, Camping Unionen og Omegnens Fritidshaveforening får dispensationer, men de skal søge om det i hvert enkelt tilfælde. 

Det Økonomiske princip
Ifølge det af O.F. benyttede jordrenteprincip overtager medlemmerne en fritidshavegrund uden at betale nogen købesum for grunden. Derimod betaler man ved overtagelsen for byggemodningen sit byggemodningskontingent, som for 1976 er kr. 9.700. I starten i 1966 var dette byggemodningsbeløb kr. 3.620. 

Derudover betales et årligt beløb, et jordrentebeløb, som foreningen i det væsentlige bruger til ejendomsskatter og driften i øvrigt. 

Byggemodningskontingentet bruges som ordet siger til byggemodning, som tidligere nævnt. Hvis et flertal af medlemmerne i et område f.eks. kunne ønske sig el-forsyning, kan de få det, som f.eks. i Frølunde og Vesterlyng, men må så selv betale til elværket og så fremdeles ved evt. andre ønsker. 

Et socialt princip
Man er også en social forening, og det giver sig udtryk i de nylig reviderede vedtægtsændringer, som blev vedtaget på en generalforsamling. Her kan de medlemmer, som bliver økonomisk vanskeligere stillet på længere sigt f.eks. ved pensionering eller andet, få fastlåst deres årlige kontingent på ansøgningstidspunktet. Man vil derved sikre, at jordrentesystemet ikke presser dem ud af fritidsgrunden, som de måske i mange år har været glade for, men nu har vanskeligheder ved at holde på grund af kontingentstigningen. 

Det årlige kontingent for at disponere over en grund (for tiden kr. 1.600) stiger jo, når efterspørgslen efter jordstykker stiger, hvilket kan skyldes inflation, jordspekulation, en forfejlet politik vedrørende anvendelse af jord i Danmark, eller kan skyldes en velstandsstigning i det danske samfund som helhed. 

Udmeldelse
Andelsbeviserne er frit omsættelige på samme måde som aktier og obligationer. Men O.F. må naturligvis have underretning om overdragelsen bl.a. for at kunne opkræve kontingent m.v. 

Foreningen som sådan indløser ikke andelsbeviser på opfordring. Når en lodsejer af en eller anden grund ønsker at skille sig af med grunden og huset, finder han selv en køber. Foreningen blander sig ikke i denne aftale, men ved en samtale med køberen gøres denne opmærksom på, at det ikke er jorden han køber, men derimod huset, planterne, haveanlæg og andelsbeviset. 

Det meget interessante ved en sådan handel er, at sælgerens hidtil gældende aftale med foreningen ikke kan overføres, dvs. at byggemodningskontingentet sættes op fra f.eks. 4.340 kr. til 9.700 kr. Også jordrentebeløbet sættes op over det, de øvrige medlemmer giver. 

Derefter gennemgik sekretæren foreningens organisation med lokale styrelser, repræsentantskabet og bestyrelsen. De mange udvalg, man har, blev også omtalt. 

Sidste regnskab blev også gennemgået. Deraf ses, at foreningen i dag råder over (har skøde på) jord for ca. 15. millioner kroner (og det er landzonejord). 

Det blev bemærket, at alle i bestyrelsen, repræsentantskabet og de lokale styrelser er ulønnet, men at alle får sine omkostninger i foreningens ærinder dækket ind, som kørselsgodtgørelse, telefon og kaffe. Og der drikkes meget kaffe, sagde sekretæren. 

Derefter kom turen til den jordpolitiske situation. 

O.F.’s virkning i samfundet
H.F.N. gjorde gældende, at der ikke er tvivl om, at foreningen, som stiller jord til rådighed for sine medlemmer uden købesum, havde smittet af på handelspriserne på nabogrundene i lokalområderne. 

Man kunne beklage, at der ikke var nogen i folketinget, som gør noget ved de høje og stigende jordpriser i landet, og sekretæren måtte også konstatere, at end ikke O.F. har formået at interessere pressen eller på anden måde komme i offentlighedens søgelys. 

Man kan diskutere, hvilke muligheder foreningen har for at tiltrække sig opmærksomhed. Det har jo ikke været nødvendigt for at skaffe medlemmer. Det er jord, man har mangel på. En publicity omkring ideen var et spørgsmål som stadig var uløst. 

Mennesker, som man kommer i forbindelse med, især ved en evt. optagelse som medlem, giver næsten altid udtryk for en positiv forståelse overfor foreningens formål, men som tidligere nævnt vælger ca. 91 % af reflektanterne alligevel en traditionel grund at investere i, når det nu stadig er muligt, på den måde at sikre sine penge. 

H.F.N. citerede en udtalelse fra et socialdemokratisk tillidsmandsmøde for smede, hvor et af O.F.s medlemmer deltog. 

Det var i forbindelse med et resolutionsforslag vedrørende de fortvivlede økonomiske forhold i landet, hvor en ønsket tilføjelse om jordspekulation blev forkastet. 

Udtalelsen i denne forbindelse lød: 

“Vi arbejdere holdes nede af monopolkapitalen, som plyndrer os gennem en for ringe løn og for høje huslejer. Vi har kun én hest tilbage, nemlig den værdistigning, som parcelhuset eller sommerhuset giver os”. 

Kvistgård Hovedgård
Ved købet af arealerne til fritidsgrunde i Kvistgård, fulgte de tidligere omtalte bygninger med. 

Ud over et foreningskontor, opstod straks tanken om at lave en georgistisk højskole, men man er veget tilbage for realisationen heraf, fordi man har en fornemmelse af, at kun meget få af foreningens medlemmer er interesseret i dette. Fornemmelsen er også den samme negative, når man tænker på mennesker udenfor foreningens rammer. 

Dertil skal også nævnes, at man er betænkelig ved alle de krav, som myndighederne kunne tænkes at stille i så henseende, og endelig, at ledelsen af foreningen ikke har tilstrækkelig indsigt i et sådant omfattende arrangement. 

Indtil videre står alle de mange bygninger, lokaler og rum tomme, og man har så valgt at kalde ejendommen for O.F.s kursus- og aktivitetsejendom, uden at der hidtil har været fyldt noget i “aktiviteten”. 

Dette møde er i og for sig det allerførste arrangement, man har, udover bestyrelsesmøder. 

O.F. bladet
Foreningen har et medlemsblad på 16 sider i 4 farver, som kommer hvert kvartal. Det bringer meddelelser fra de forskellige områder, oplyser om foreningens idegrundlag, jordrenteprincippet og artikler om fritidshaveinteresser af forskellig slags. 

Foreningens formålsparagraf skal lige gengives: 

Foreningens formål er at yde et bidrag i det sociale arbejde for at løse fremtidens fritidsproblemer på en god og hensigtsmæssig måde ved
– at skaffe jord, nu og for fremtiden, til rimelige priser til medlemmerne,
– at administrere foreningens ejendom og formue på betryggende måde,
– at sikre medlemmerne de størst mulige fordele og
– at foranledige foretaget fælles foranstaltninger i medlemmernes interesse. 

Hele foreningens eventuelle nettooverskud skal komme foreningens formål til gode. 

Formålet søges opnået ved at købe, henholdsvis leje (eller på anden måde tilvejebringe jord) og at overdrage den derved erhvervede jord til medlemmerne til brug uden fortjeneste henholdsvis uden købesum og efter jordrenteprincip.  

Andelshavere, som ikke disponerer over en grund, betaler blot kr. 40 årligt i kontingent bl.a. til dækning af blad­udgifterne. 

Alle nye grunde tilbydes andelshaverne i andels­nummer-orden. 

Pessi- og optimisme 

Trods de mange pessimistiske oplevelser i de forløbne 10 år, både med myndigheder og med de mennesker, man kommer i forbindelse med, ser O.F. dog optimistisk på fremtiden, og er glad for, at arbejdet med de principper, som man finder rigtige, kan gå hånd i hånd med dette praktiske stykke jordpolitik, hvor man sætter mennesker i stand til at nyde jorden og naturen på en billig måde. 

Foreningens adresse er:
Omegnens Fritidshaveforening
O.F. Kvistgård Hovedgård, Kongevej 310, 3490 Kvistgård, 

Efter oplægget havde tilhørerne lejlighed til at stille spørgsmål og udtrykke deres mening om foreningens virksomhed. (ikke medtaget her/pma)

fra Grundskyld, nr. 2, april 1976

Medlemmer og interesserede indbydes herved til
Halvårsmøde lørdag d. 10. april
der holdes på O.F.’s Kursus og aktivitetsejendom
Kvistgård Hovedgård, Kongevejen 310, Kvistgård (Ejendommen ligger 3 minutters gang fra Kvistgård station)
Man kan deltage i begge arrangementets afdelinger, eller kun i den ene efter eget ønske. 

kl. 11.00: 
Diskussionsmøde om emnet
Henry George og kampen imod kapitalmonopolerne
Diskussionsoplæg ved Peter Birch Sørensen
P.B.S. har givet udtryk for, at Den danske Henry George Forening efter hans mening hidtil ikke i tilstrækkelig grad er gået ind for den del af Henry Georges kamp, der var ret­tet imod kapitalmonopolerne (på Georges tid jernbanerne, telegraf og telefon (ITT), koncessioner af forskellig slags); men udelukkende har fremhævet nødvendigheden af at op­kræve fuld grundskyld, ophæve beskatningen af arbejds­skabte indkomster, arbejdsskabte værdier og forbrug, samt af at ophæve handelsrestriktioner af enhver art.
P.B.S. mener, at Henry George Foreningen herved har gjort en alvorlig forsømmelse, som er årsagen til, at mange mennesker i vore dage ikke tager vor forening alvorligt. Vi forventer, at mange vil deltage i debatten om dette em­ne, som også berører spørgsmålet om socialisering af visse foretagender. 

kl. 14.15
Orientering og diskussion om:
Omegnens Fritidshaveforening og kampen mod jordspekulationen
Oplæg ved: Henry Fagerli-Nielsen, sekretær i O.F., der re­degør for problemer, som foreningen har mødt og overvun­det, og problemer, som er aktuelle for foreningen i 1976.

Omegnens Fritidshaveforening er en forening af men­nesker, der i fællesskab ejer og/eller lejer jord. Jordstykker overdrages medlemmerne til brug efter jordrenteprincip.
Tilmeldingen sker efter medlemsanciennitet.
Foreningen, der er stiftet i 1966, har i dag ca. 2500 med­lemmer, der sammen ejer jordarealer til en værdi af ca. 14 millioner kr., heri medregnet Kvistgård Hovedgård. 

Hvad er – Hvem er – Hvorledes virker O.F. ?

Til orientering om disse spørgsmål har vi valgt at bringe følgende artikel, som i efteråret 1974 har været trykt i O.F.s eget blad, der til artiklens indledning forklarede, at nedenstående er ment som en populær fremstilling af O.F.s grundlag og de tanker, der rører sig i ledelsen og hos O.F.s stiftere. 

O.F.’s formålsparagraf (vedtægternes § 2) lyder:
Foreningens formål er at yde et bidrag i det sociale arbejde for at løse fremtidens fritidsproblemer på en god og hensigtsmæssig måde ved at skaffe jord, nu og for fremtiden, til rimelige priser til medlemmerne.
Endvidere
– at administrere foreningens ejendom og formue på betryggende måde.
– at sikre medlemmerne de størst mulige fordele og
– at foranledige foretaget fælles foranstaltninger i medlemmernes interesse.
Hele foreningens eventuelle nettooverskud skal komme foreningens formål til gode. 

Formålet søges opnået ved:
At købe jord, henholdsvis leje (eller på anden måde tilvejebringe jord) og at overdrage den derved erhvervede jord til medlemmerne til brug uden fortjeneste henholdsvis uden købesum og efter jordrenteprincip. § 2 kan ikke ændres ved generalforsamlingsbeslutning. 

Kernen: 
At overdrage den derved erhvervede jord til medlemmerne til brug uden fortjeneste henholdsvis uden købesum og efter jordrenteprincip.
Her ligger kernen i O.F.’s virksomhed. Sådan har det været stifternes mening, sådan søges foreningen ledet og sådan må medlemmerne acceptere det. § 2 kan ikke ændres. 

Vanskeligheden 
Jordrenteprincippet – hvad er det egentligt? 

Jordværdierne 
Ethvert vågent medlem af det danske samfund ved, at jordpriserne stiger og stiger voldsomt. Den, der ejer et stykke jord, kan ikke undgå at sælge uden en betydelig fortjeneste. 

Hvorfor stigning
Jordpriserne (jordværdierne) stiger af flere grunde, der væsentligt kan samles i flg. punkter:
1. Vi bliver stadig flere om at efterspørge den samme jord. (Hvor mange indbyggere var der i Danmark, da du var barn sammenlignet med nu og hvor meget er Danmarks areal blevet større siden dengang?)
2. Den økonomiske aktivitet stiger. Alle – alle uden undtagelse – har brug for jord til at bo på og til at virke på.
3. En sikker forventning om at kunne tjene på investering i jord er en væsentlig årsag. Det er i øjeblikket mere risikofrit og langt mere rentabelt at investere i død jord end at investere i nye arbejdspladser eller for den sags skyld noget som helst andet. 

Inflationen 
Mange vil kalde inflationen for jordværdiskabende, men det er ikke tilfældet. Inflationen betyder blot, at der skal flere (men ringere) kroner til at købe samme vare. Den øger ikke i sig selv jordværdierne. 

Hvem skal have gevinsten? 
Jordværdistigningen kan altså generelt ikke undgås.
Spørgsmålet kommer så: Hvem skal have gevinsten?
1. Den tilfældige heldige jordejer (som ikke selv har nogen andel i stigningen) eller
2. Os alle sammen (hvis skyld det jo er at stigningen overhovedet finder sted).
Her kan man – uden for O.F. – diskutere i al evighed. men indenfor O.F. er enhver diskussion illusorisk og nytteløs. Jordværdistigningen skal tilfalde alle medlemmerne gennem medejendomsretten til og medlemskab af O.F. Det sikrer § 2. 

Jordrente – hvad er det? 
Det er: en så stor afgift på jorden, at ingen kan få mere for sin jord ved overdragelse til tredjemand end han gav for den. 

Et eksempel på en ikke udnyttet grund 
A har givet 0 kroner for sin jord + 880 kroner om året til O.F. i jordrentebeløb. 5 år senere skal han flytte og vil derfor sælge. Jorden er stadig den samme græsmark, som han fik. Han har intet gjort ved den i de 5 år.
Han vælger det bedste købetilbud, der lyder på f.eks. kr. 8.000,-, idet det nye medlem er bekendt med, at der i øjeblikket betales 880 kroner om året til O.F.
Jordværdien er altså steget. Hvad skal man nu gøre? Man (det vil her sige O.F.) kan øge de 880 kroner med meget, at A ikke kan få de tilbudte 8.000 kr.
Med et renteniveau på eksempelvis 10 % vil det betyde en forøgelse af jordrentebeløbet på ca. 800 kr. årligt således, at det nye medlem fremtidig skal betale kr. 880 + 800 = 1.680 kr. om året. Og i denne situation vil det nye medlem ikke betale så meget som l krone for græsmarken.
A har fået overdraget jorden til 0 kroner, han får 0 kroner og O.F. (dvs. samtlige medlemmer i O.F., nye såvel som gamle) har indkasseret værdistigningen. 

For lille eller for stort jordrentebeløb 
Havde O.F. ikke øget beløbet så meget, ville der være opstået en gevinst til A på et sted under 8.000 kr. Havde man derimod øget beløbet med mere end 800 kr. var handelen formentlig ikke blevet til noget. 

Hvordan finder man så det rette beløb? 
Matematisk er det i det anførte eksempel intet problem.
Jordrenten er nemlig simpelthen markedsrenten af den konstaterede handelsværdi af den nøgne jord uden forbedringer, dvs. her 10 % af de 8.000 kr. = 800 kr. pr. år. Forudsætningen er, at renteniveauet er 10%, men rentemekanismen er syg for tiden, markedsrenten er reelt langt højere, men andre forhold (som senere vil blive berørt) bevirker, at man kan betragte 10 % som et realistisk udgangspunkt. 

Taktisk fejl? 
Her kan det være rimeligt at pege på noget vitalt, som måske kunne karakteriseres som en taktisk fejl fra ledelsens side – men en fejl, som økonomisk har været til fordel for det enkelte medlem på kort sigt, men til gengæld en ulempe for foreningen, nemlig følgende: 

Stigning
Jordværdierne stiger efter en nogenlunde jævn kurve år for år, ja dag for dag. Jordrenten bør derfor også stige jævnt år for år, men O.F. ventede i 6 år før man gik op fra 720 kr. til 880 kr., for derefter at springe op til 1.600 kr. for nye medlemmer efter 3. marts 1974, mens “gamle medlemmer” kun skal påregne langsomt at stige til de 1.600 kr. før fremtidige stigninger er ens for alle.
Principielt burde beløbet år for år være steget i et jævnt tempo for alle, derved havde man
a. undgået en chokvirkning og
b. undgået et forhold, der i en kortere årrække kan ligne noget uretfærdigt for nye medlemmer (uden reelt at være det).
Eksempel:
1967 jordrentebeløb 720 kr. handelsværdi 0kr.
1968 jordrentebeløb 800 kr. handelsværdi 0 kr.
1969 jordrentebeløb 950 kr. handelsværdi 0 kr.
1970 jordrentebeløb 1100 kr. handelsværdi 0 kr.
1971 jordrentebeløb 1200 kr. handelsværdi 0 kr.
1972 jordrentebeløb 1350 kr. handelsværdi 0 kr.
1973 jordrentebeløb 1450 kr. handelsværdi 0 kr.
1974 jordrentebeløb 1600 kr. handelsværdi 0 kr.
Det anførte skemas tal kan anfægtes, men tanken er rigtig, at den årlige afgift holder handelsværdien på 0 kr., hvilket er meningen jfr. § 2. 

Et eksempel på en udnyttet grund
Den ovenfor anførte overdragelse af en grund for A er meget skematisk og teoretisk. A afgav jo nøjagtig det samme som han fik, men – hvis nu A i brugsperioden havde bygget et fritidshavehus, plantet buske og træer, lagt vand ind og lavet stenfaskine m.v., hvad så? Ja – så er princippet følgende:
De værdier, som A har tilført grunden er hans, og dem må han ifl. sagens natur sælge for hvad han vil. Det er O.F. totalt uvedkommende. Nu kan enhver se, at der begynder at komme beregningsproblemer.
Hvad er en busk værd, som er købt for 10 kr. og som nu er dobbelt så stor? Hvad er et hus værd, som er købt nyt, men nu er 5 år gammelt (og altså reelt ringere), når det skal sælges for kroner, som i mellemtiden er blevet meget mindre værd via den forrygende inflation. 

Problemet med det nøjagtige beløb 
O.F.s problem består kun i at finde den nøgne jords værdi uden hensyn til hvad der findes af forbedringer på jorden. Man kan skele til prisen på nøgne grunde i nærheden eller til den offentlige vurdering hvert 4. år eller forsøge at vurdere om den samlede pris, som A har fået tilbudt, er rimelig. Specialister på dette område er i øvrigt i stand til via bestemte metoder at ramme den nøgne jordværdi temmelig nøje. Det vil imidlertid give en urimelig administration at vurdere hver grunds præcise nøgne jordværdi hele tiden, og derfor er det måske ikke muligt at ramme retfærdigheden “lige i øjet” – men man kan forsøge at komme den så nær som muligt – og i hvert fald ikke sætte den for højt. Specialister i jordrenteberegning kan måske anfægte O.F.s beregningsmetoder, men de kan ikke påvise, at jordrenten noget sted er sat for højt! 

Inflationen
Inflationens betydning for beregning af jordrente er reelt uden betydning. Jordværdien i O.F. starter jo med 0 kr. og 0 kr. er det eneste beløb, der ikke er udsat for inflationsforvridninger. 

De øjeblikkelige renteforhold
Det er indrømmet, at der kan være tale om høje procenter, men når samfundet er indrettet sådan, at man i øjeblikket må betale for at sætte penge i banken og blive belønnet for at stifte gæld, så må man indrømme, at visse fundamentale forhold i samfundet er stillet på hovedet.  

Ensartet jordrente
a. skal jordrenten stige en for alle eller
b. skal jordrenten kun stige ved overdragelse.
Ad. a. er den principielt rigtige løsning. Den er lettere at administrere og den skaber ikke en fornemmelse af uretfærdig behandling.
Ad. b. har den ulempe, at nabogrunde handlet på forskellige tidspunkter betales med forskellige beløb for jordrente. Begge metoder hindrer uretmæssige gevinster. Der er i øjeblikket en skævhed vedr. O.F. områderne, idet de nye medlemmer betaler jordrente som den er p.t., mens “gamle medlemmer før 3. marts 1974” kun betaler 880 kr. p.a.
Denne ulempe søger man nu at fjerne derved, at de “gamle medlemmers” jordrente gennem de næste år skal stige til den kommer på linje med de nye, hvorefter alle principielt fremover følger vurderingsjordrenten, dvs. at det bliver et ensartet kontingent, der må betales af alle (se dog eventuelle sociale ordninger). Man erkender altså angrebspunktet og søger at fjerne det. 

Enhedstanken 
Ved foreningens start blev det vedtaget, at uanset hvor mange områder, der blev oprettet indenfor O.F., skulle foreningen betragtes som en helhed. Man er medlem af O.F., ikke af Frølunde, Lynæs, Møllehøj, Vesterlyng, Harrestrup eller noget andet enkeltområde. Som følge heraf har regnskabet også været en helhed.
Tanker i ledelsen går imidlertid ud på, at selvom man vil fastholde dette, behøver jordrenten ikke nødvendigvis være ens i de forskellige områder. P.t. er den ens overalt – man opererer med en fælles gennemsnitsjordrente. Men de enkelte områders (matriklers) vurdering er reelt forskellig. Jord er jo forskelligt vurderet og ikke lige attraktivt og derfor melder spørgsmålet om en differentieret jordrente på de forskellige områder sig måske. En for Frølunde, en for Møllehøj osv.
Hvis man tænker sig, at f.eks. Lynæs er højere vurderet og mere attraktiv end Vesterlyng, kunne det virke uretfærdigt med samme jordrente. 

Sociale ordninger
O.F.s ledelse har drøftet muligheden for at skabe lettelser for eventuelt vanskeligt stillede. Man kunne tænke sig den løsning, at medlemmer, der går over på folkepension, ved invaliditet (eller på anden vis er blevet økonomisk vanskeligere stillet, f.eks. at måtte klare sig magert under uddanelse), skal have en “hvilende jordrente”.
Hvad er så det? Ganske enkelt, at deres jordrente fastfryses og altså ikke stiger fra tidspunktet for indtægtsnedgangen til et eventuelt overdragelsestidspunkt (eller hvis indtjeningen ændrer sig i positiv retning).
En sådan ordning kan formentlig bæres økonomisk af fællesskabet, den tilgodeser de mest presserende sociale hensyn, som det ellers kan være umuligt at opfylde og spekulation er alligevel umuliggjort. 

Lånemuligheder
En jordejer kan normalt få lån til sit byggeri mod pant i jorden. Et O.F. medlem kan normalt ikke få sådanne lån, for man kan ikke præstere et skøde. O.F. har jo fællesskøde.
En løsning på problemet frembyder vanskeligheder.
Principielt er pantsætning af jordværdier ikke ønskelig, og den bedste ordning ville derfor være, om banker og sparekasser kunne overtales til at give de nødvendige lån til bygninger med pant i disse alene. Herved ville principperne forblive rene og lånesager ville blive en sag mellem det enkelte medlem og hans låneinstitut. O.F. ville blive holdt udenfor, jorden ville ikke blive pantsat og administrationen ville blive holdt nede. Det ser dog ud til, at der er ved at gå hul på pengeinstitutters modvilje og en lysning synes at vise sig. 

Jordrentens anvendelse
Hvad skal jordrenten bruges til? Principielt er den medlemmernes fælleseje og bør tilfalde dem ved en evt. foreningsopløsning. En sådan tanke er imidlertid utopisk. Realistisk set skal den anvendes til
1. køb af jord.
2. kollektive forbedringer.
3. omtalte sociale ordninger.
Teoretisk vil der intet være til hinder for, at man med visse uregelmæssige mellemrum kunne indføre et “gratisår” eller “billigår” – sådanne måtte af spekulationsmæssige årsager komme som lyn fra en klar himmel. 

Modningsudgifterne
Foreningens udgifter til anlæg af vand, grusveje, fællesbeplantning, sælgerpantebrevsrenter til gårdejere har hidtil og vil fremdeles blive afholdt via det engangsbeløb, som medlemmerne har indgået på at betale – kontant eller via en afdragsordning. Beløbet var i starten kr. 3.630 og er nu kr. 9.700. Det står i forbindelse med de reelle udgifter og stiger i takt med kalenderårets prisstigninger.
Dette beløb skal holdes udenfor jordrentesystemet. Det er et beløb, der betales for de forbedringer, der er “indbygget” i områderne.
Ved overdragelse til tredjemand får man beløbet retur og der er reelt tale om et ikke-rentebærende modningsdepositum. 

Centralisering – decentralisering
Bestyrelsen har hidtil via (eller udenom) de forskellige tilsynsråd taget sig af næsten alle forefaldende problemer.
Reparation af veje, rensning og dræn, syn af huse, overholdelse af deklarationer o.m.a.
I takt med de øgede arealer og det voksende medlemstal har der kunnet påpeges beklagelige forsinkelser (som dog ikke alle kan føres tilbage til O.F.). Disse forsinkelser, hvoraf mange i den store sammenhæng er småting, men for den enkelte kan være alvorlige nok, må der så vidt muligt gøres noget ved. De kan skabe utilfredshed. Midlet må være et øget selvstyre til de enkelte områder, et sådant øget selvstyre, at hovedbestyrelsens hovedopgaver bliver at købe jord, at sørge for udstykningsplaner, at klargøre nye arealer, at forhandle med myndigheder om generelle forhold, at oprette den første lokalstyrelse, at indkassere jordrenten, modningsbeløbet og øvrige kontingent og uddelegere beløb tilbage til lokalstyrelserne efter visse retningslinjer, der sikrer en rimelig og tilstrækkelig bevægelsesfrihed til disse.
Alle øvrige forhold må varetages af lokalstyrelserne, der som nævnt må have suveræn dispositionsret overfor lokalområdets medlemmer. 

O.F.s placering i foreningsverdenen
Den, der opmærksomt har læst disse linjer igennem vil forstå, at den forening, han eller hun er medlem af er enestående – sandsynligvis i hele verden. Dens målsætning er så ideel, at man må imødese angreb fra anderledes tænkende. Dette har været forudset af stifterne og det har skabt den vanskelighed, at man samtidig med, at man naturligvis hylder demokratiets idealer, så står man her med en plante endnu så spæd og fin, at den må beskyttes mod virkelighedens rå og barske klima til den er vokset så stærk og har slået så kraftige rødder, at den kan plantes ud. Intet medlem af O.F. kan være interesseret i at modstandere – såkaldt reaktionære kræfter – får indflydelse. 

Efterskrift med resume
Denne artikel har bl.a. til hensigt at give den information som – forstået af flertallet af O.F.s medlemmer – burde kunne give grønt lys for det demokrati, som mange ønsker – ikke mindst bestyrelsen.
Uanset hvordan man vender og drejer tingene har jordrentetanken skabt fritidsmuligheder for en lang række mennesker, som ellers ikke ville have haft nogen virkelig mulighed.
Det er måske begyndelsen til at Danmarks jord skal tilhøre det danske folk som helhed og ikke bare nogle få spekulanter, hvis blotte eksistens reelt blot klemmer den svageste ud i periferien. 

Jordrente
er en årlig afgift, der er så stor, at den holder jordprisen så nær nul, som det er muligt.
Den er iflg. sin natur stigende, når efterspørgselen efter jord stiger og den er faldende (mere teoretisk) når efterspørgselen falder.
Den forhindrer spekulation (uretmæssige arbejdsfri gevinster). Den er let at kontrollere. Dens samfundsstyrkende og bevarende kræfter er utallige – men det er en anden og meget længere historie.