Skolens formål

Skolens formål er at udføre et oplysningsarbejde om samfundsøkonomiens grundlove, i alle kredse af vort folk, uanset politisk stilling. Skolen arbejder derfor fuldkommen uafhængigt af politiske partier og tilbyder sit studiekreds­materiale gratis til alle, der arbejder for oplysning om samfundsproblemer, uanset om dette arbejde foregår igennem bestående politiske organisationer eller i upolitiske studiekredse. 

fra tidsskriftet Grundskyld, nr. 4, 1940
( fra Kronik i Politiken, 11. nov. 1940)

Pastor Norlev fortæller om en økonomisk-teknisk højskole, som Henry George tilhængere i Danmark har oprettet:

Økoteknisk Højskole er rimeligvis et nyt navn og måske et ubegribeligt navn for de fleste, men navnet rummer et grundsynspunkt for det oplysningsarbejde, som er formålet: hvorfor går fremskridt og fattigdom hånd i hånd? Hvorfor må en del mennesker lide nød og mangel, når de tekniske fremskridt har givet så mægtige muligheder for rigdomsfrembringelse? Hvorfor må mennesker sulte og fryse samtidigt med, at lagrene er overfyldte af ting, som kan afhjælpe sulten og kulden? At krigstider må skabe mangel og fremkalde økonomiske vanskeligheder, er en sag for sig, men hvorfor opstår der gang på gang sådanne vanskeligheder i fredstider, hvor mulighederne for at producere er så store, at de næsten aldrig udnyttes helt? 

Når der i fredstider kom kriser med deraf følgende mangel og nød, hed det, at det var, fordi der var overproduktion. Det var en meget mærkelig begrundelse. Overproduktion betyder, som ordet selv udtrykker det, at der er produceret for meget. Lagrene bliver overfyldte, varerne kan ikke sælges, produktionen går delvis i stå, og arbejdsløshed og nød bliver følgen, 

Det vil altså sige, at overflod på varer betyder, at folk må lide nød. Det kan ikke være rigtigt. Overproduktion er et misvisende og vildledende udtryk. Det er ikke produktionen, men købeevnen, det er galt med. Folk har, populært sagt, ikke penge nok til al købe de varer, der produceres. Overproduktion siger jo i virkeligheden, at produktionsapparatet er godt nok. Det kan yde mere end nok, hvis det bare udnyttes fuldt ud, hvilket imidlertid hindres af den svigtende købeevne. Del rigtige ville være at tale om købesvækkelse som den sande årsag til kriserne. 

Dette betyder mere end en strid om ord. En tærskemaskine f.eks. kan sættes i stå på 2 måder: ved at der proppes så meget i den, at hverken trækkraft eller maskineri magter behandlingen, og ved at der ikke sørges for tilstrækkelig fratagning af halm og kerne, så maskinen går i stå af forstoppelse. 

Og hvis maskinen ikke arbejder, som den skal, er det yderst vigtigt, at man gør sig klart, hvad der er årsagen hertil. Hvis det er fratagningen, afsætningen, det er galt med, kan man selvfølgelig hjælpe derpå ved at lægge mindre i maskinen, men så bliver dennes ydeevne jo ikke udnyttet tilstrækkeligt, og resultatet bliver mindre udbytte af tærskningen. 

Med samfundets økonomiske maskineri er det ligeså. Hvis det er købesvækkelse, der er den sande årsag til kriser og arbejdsløshed, fører det fra asken og i ilden, hvis man vil hjælpe herpå ved at indskrænke produktionen. Den eneste rationelle behandling er at søge købesvækkelsens årsag fjernet. 

Normalt vil produktionsevne og købeevne balancere af sig selv. Varer betales altid med varer. Penge er kun et mellemled, en kvittering der viser, at man har leveret så og så mange varer eller ydet arbejde eller tjeneste i et bestemt omfang og derfor har krav på tilsvarende varer eller tjeneste til gengæld. Den, som producerer varer eller kan yde arbejde, der er brug for, har dermed en købeevne, der svarer til hans produktionsevne. 

Men hvis købeevnen på kunstig vis svækkes, opstår der vanskeligheder. Hvis  f.eks. en gartner har mange jordbær,  som  han  må  sælge for at kunne svare sine faste udgifter og underholde sin familie, men tyveknægte stjæler og spiser de fleste af dem, så svækkes gartnerens købeevne. Han får ikke råd til at købe nyt tøj og nye sko, som han trænger til, og hans familie må også undvære disse ting. Dette betyder mindre efterspørgsel i det hele taget, der bliver mindre beskæftigelse, og hvis mange tyve stjæler mange jordbær fra mange gartnere, vil det mærkes på hele samfundet, at gartnernes købeevne er svækket, og at beskæftigelsen derved bliver mindre. 

En sådan svækkelse af købeevnen sker faktisk ved al monopolindtægt. Det gamle herremandsvælde, hvor ca. 500 adelige familier ejede al Danmarks jord og i kraft af deres jordejendomsret “spiste bøndernes jordbær” er det klassiske eksempel herpå. Dette jordmonopol tillod adelen at forbruge uden at yde, at have indtægt uden at arbejde, og det svækkede derved bondestandens indtægter og købeevne. 

Det samme gør jordmonopol, toldmonopol og andre monopoler endnu den dag i dag og gør det i meget større udstrækning end i almindelighed forstået. Det er ikke kapitalismen, men monopolismen, der har været og er den store forstyrrer i vort økonomiske liv. 

Det er af vigtighed at forstå dette, hvis folkets kamp for økonomisk frigørelse skal føres med det rette sigte og med anvendelsen af de rette midler. Højere løn og kortere arbejdstid synes at være umiddelbare fordele; men hvis monopolismen uhindret får lov at bestå, vil det efterhånden gå med disse fordele, som da kong Faraos magre køer slugte de fede og dog vedblev at være lige magre; thi monopolismen vil altid kunne tage sin part af produktionens udbytte i form af højere priser, højere husleje, større rentebyrder osv.
*
Der er ingen socialøkonom, der mere grundigt har afsløret monopolismen end amerikaneren Henry George i sine hovedværker Fremskridt og fattigdom og Beskyttelse eller frihandel.. Økoteknisk højskole er, efter amerikansk forbillede oprettet her i Danmark af Henry George­disciple, der uden hensyn til partipolitisk tilhør samles om studiet af Henry Georges værker. Skolen er politisk set absolut upartisk. Det er jo lige meget, hvem der gennemfører de rigtige reformer, bare de bliver gennemført. 

Den kommende mørke vinter vil formentlig egne sig fortrinligt til studiekredsarbejde. Det turde netop nu være højst nødvendigt at gøre et sådant arbejde; thi når fredens tid engang igen oprinder, vil der utvivlsomt foreligge store opgaver på det socialøkonomiske område. Og enten man bliver enig med Henry George eller ej, er det i hvert fald befrugtende at stifte bekendtskab med hans tanker, der altid er fremsat i et blændende smukt og malende sprog. 

Vi, der står bag Økoteknisk Højskole, vil derfor gerne have lov at gøre opmærksom på denne skole, der vil yde al mulig hjælp til studiekredse, der ønsker at studere Henry Georges værker. Også et korrespondancekursus tænkes iværksat, hvis der skulle være trang dertil. Alle nærmere oplysninger fås ved henvendelse til skolens kontor, Ridehusvej 15, Gentofte. 

fra tidsskriftet Grundskyld, nr.3 1940 

Økoteknisk Højskole   

Siden Økoteknisk Højskole første gang, for tre år siden, henvendte sig til Grundskylds læsere med opfordring til at slutte op om den form for oplysningsarbejde, der da blev påbegyndt, har langt over 1000 danske kvinder og mænd deltaget i Økoteknisk Højskole studiekredse. 

Vi står nu foran vor 4. sæson! Til alle dem af Grundskylds læsere, der tidligere har været med i arbejdet, enten som ledere eller deltagere i studiekredsene, retter vi nu en opfordring til igen i vinter at fortsætte arbejdet. Til dem af læserne, der ikke endnu har været med, retter vi en fornyet opfordring til at melde sig til aktiv tjeneste i vort oplysningsarbejde. Mange af vore studiekredsledere har været at finde blandt Grundskvld-læsere, men der er endnu mange flere af disse, som vil være i stand til at påtage sig arbejdet som ledere af studiekredse, og det er særligt dem, vi nu kalder på. 

Når De først har fået lejlighed til at gøre Dem bekendt med det gratis materiale, Økoteknisk Højskole kan hjælpe med, i form af lærerhåndbøger, studieplaner, agitationsmateriale etc.. vil De erfare, at det virkelig ved hjælp af dette materiale er muligt for enhver, der har interesse for disse problemer, både at samle og lede en studiekreds.

Skriv derfor til Økoteknisk Højskoles sekretariat, Ridehusvej 5, Gentofte, efter nærmere oplysninger vedrørende det foreliggende studiekredsmateriale, så De selv kan bedømme, om De tør tage opgaven op. 

Hidtil har Økoteknisk Højskoles studiekredse været anlagt på en gennemgang af følgende emner: 

1. Samfundsøkonomiens grundlove. Et 10 ugers kursus. Grundbog: Henry George: Fremskridt og fattigdom. 
2. Frihandel eller toldbeskyttelse. Et 8 ugers kursus. Grundbog: Henry George: Beskyttelse eller frihandel. 

I år kommer der nyt studiekredsmateriale til, idet Jakob E. Lange på Økoteknisk Højskoles opfordring har bearbejdet og udvidet sin kendte Socialøkonomi, som udkommer om kort tid. Desuden har Jakob E. Lange på vor opfordring udarbejdet en studievejledning til brug ved bogens anvendelse i studiekredse. 

Der bliver således i år materiale til gennemgang af emnet 

3. Grundsætninger og retningslinier i socialøkonomien. Grundbog: Jakob E. Lange: Socialøkonomi, 4. udvidede udgave. 

Studiet af det sidste emne er ikke opdelt til at skulle gennemgås på et besteml antal aftener, hvad der har den fordel, at studiekredslederen har friere hænder til at afgøre, hvor stor en del af emnet, der kan gås igennem ved hvert møde. 

Det er Økoteknisk Højskole en stor glæde at kunne føje dette nye emne til de hidtidige og derved imødekomme de ønsker, der har været fremme fra mange af vore tidligere studiekredsledere. Vi opfordrer ikke mindst de studiekredsledere, som tidligere har gennemgået de førstnævnte emner med deres studiekredsdeltagere, til at samle deres kredse igen til gennemgang af Jakob E. Langes socialøkonomi.

Nu, mere end nogensinde før, er det af livsvigtig betydning for vort folk at komme til klarhed over, hvilket grundlag vort samfunds økonomi bør bygges på i den tid, der vil følge efter det sammenbrud, vi nu oplever. 

Økoteknisk Højskole har fra begyndelsen anlagt sin virksomhed på et oplysningsarbejde om samfundsøkonomiens grundlove i alle kredse af vort folk, uanset politisk stilling. Og skolen har derfor arbejdet fuldkommen uafhængigt af politiske partier. Når bortset fra enkelte yderliggående smågrupper, har de politiske partier nu slået sig sammen med det formål at komme bort fra klassepolitik og ind på en samfundspolitik. Under disse omstændigheder vil der være bedre muligheder for at inddrage kvinder og mænd i vort arbejde, som hidtil har holdt sig tilbage derfra af partipolitiske hensyn. Vi opfordrer interesserede til at holde sig dette for øje i deres arbejde for at oprette studiekredse. 

Nedbrydningen af de partipolitiske skillelinjer betyder en ekstra opfordring til at fremme Økoteknisk Højskoles upolitiske oplysningsarbejde! 

Det gælder frem for alt, at den vilje til samarbejde for vort lands fremtid, den fælles ånd, der nu kan samle alle kredse i vort land, også får et positivt indhold viden om, på hvilket fælles økonomisk grundlag vor fremtid skal bygges, når vi engang igen frit kan bestemme derover. Er det positive indhold, vi fra Økoteknisk Højskoles side føler pligt og vilje til at give danske kvinder og mænd i denne tid. Vi opfordrer alle Grundskylds læsere til at være med i dette arbejde! 

Økoteknisk Højskole
Skolen for studiet af samfundsøkonomiens grundlove

Fra Grundskyld, nr. 5, 1955: