af Sophus Berthelsen
fra tidsskriftet RET, 15. aug. 1920

Da vi 2. marts 1902 stiftede denne forening, vaklede vi noget ved fastsættelse af dens titel. Vel ønskede vi gerne at vedkende os den ubetingede tilslutning til vor store mesters navn. Men vi vidste på forhånd at en »Henry George-forening« og »-bevægelse« let af offentligheden ville blive opfattet som en speciel tilknytning til en enkelt persons særlige lære, og derfor som en »sekterisk« bevægelse – hvad der kunne blive en hindring. Heller ikke ønskede vi, som vore engelsk-talende meningsfrænder, single taxer’ne, at blive stående ved navnet »enkeltskats-mænd« (eller »enesteskatsmænd«), eftersom vi i vor store reformtanke måtte se meget mere end en »skattereform« i dette ords almindelige betydning, men tværtimod en vidtrækkende »social-reform« – en lønreform og en jordreform. Dog, som vore nærmeste tyske meningsfæller, alene at benævne vor bevægelse som en »jordreform« (»bodenreform«) gik ejheller an, så meget mere, som denne tyske bevægelse mere og mere gled bort fra Henry Georges reformtanker, og over til den derfra meget forskellige »land-nationalisaton«-bevægelse, som nogle engelske reformvenner i sin tid havde startet. – Og det nye ord »grundskyld«, som netop peger på det centrale i Henry Georges reform (det fremkom første gang i en artikel i Østsjæll. Folkeblad i januar 1902) var endnu ikke i marts 1902 så kendt og anerkendt, at den nye bevægelse turde knytte sit navn dertil.

I mangel af bedre, og i betragtning af, at det dog var Henry Georges lysende tanker og tale, som havde præget os og ført os sammen til fælles virke om den store opgave, vedtog stifterne da et navn, som foreningen siden har båret, idet vi overlod til fremtiden, når sagen havde vundet fuldere forståelse i folkets brede lag, at finde en mere rammende og fyldigere betegnelse af bevægelsen for folkets ret til den samfundsskabte jordværdi.

Meget taler for, at dette tidspunkt nu må være nær. Erfaringen i de forløbne 18 år har noksom bekræftet betænkelighederne ved alene at bruge Henry Georges navn som bannermærke for vor forening og bevægelse. Ikke blot er »sekt«-misforståelsen vedblevet i mange kredse. Men misforståelsen af, hvad Henry George egentlig ville, er desværre endnu meget udbredt – idet han (og dermed altså vor bevægelse) fejlagtig menes at ville omdele selve jorden, eller endog at ville »tage jorden fra bønderne«, hvad der har svækket vor reformsags fremgang særlig i den så indflydelsesrige bondestand. Til denne misforståelse har unægtelig også bidraget den kedelige oversættelsesfejl, som brave velmenende danske og norske Henry George-venner har gjort sig skyldig i, når de har gengivet mesterens tanker således, at han ønskede at omstyrte det, der på dansk forstås ved »privat ejendomsret til jord«; thi denne ret består jo (efter dansk juridisk sprogbrug og alle retskyndiges mening) kun med fuld respekt af det offentliges førsteret til grundrenten, altså netop som Henry George ønsker forholdet ordnet.

Også denne højst kedelige misforståelse ville man få på afstand ved nu at søge det personlige »Henry George« navn ombyttet med et ord, som nærmere og sagligt gengav den store rets-ide, som han levede, virkede og døde for.

Dette ville tillige være i bedste overensstemmelse med såvel foreningens som den hele bevægelses senere holdning. Selv om vi nemlig ikke på noget punkt har forladt eller ønsker at forlade Henry Georges retlinede tankegang, har dog indflydelsesrige og ledende Henry George-venner ved Odense-manifestet af 27. april 1919 vedkendt sig kravet om ikke blot en grundskyld af en størrelse, der kunne dække de bestående skatter (singletax-limited), hvad H.G.-foreningens program af 1902 egentlig er begrænset til, men tillige kravet om inddragelsen af den hele jordværdi (single-tax-unlilimited). Og yderligere rejste man samtidig kravet om »udskrivningen af en formueskyld til stat og kommune en gang for alle«, hvad der går ud over Henry Georges egentlige program, selv om det kan anses liggende inden for hans reformtanker under ganske særlige forhold, specielt i krigstider.

Og disse nye reformkrav blev ved Henry George-foreningens årsmøde i Kalundborg den 28. september 1919 officielt tiltrådt, idet mødet enstemmig vedkendte sig Odense-manifestet af april 1919 og dermed forsåvidt udvidede sit program.

Endelig har foreningen ved i sin tid, tidligere end nogen anden, at optage Johan Pedersens »fri valgret« i sine vedtægter, vedkendt sig, at den tillige på dette vigtige valgområde vil godkende folkets retskrav. Også dette er forøvrigt i nøje overensstemmelse med Henry Georges tankegang, eftersom han i »Fremskridt og Fattigdom«s sidste kapitel erklærer: »Ja, selv tilegnelsen af jordrenten til offentlig øjemed (som er den eneste måde hvorpå under højere samfundstilstande, folkets ret til jorden kan hævdes) bliver, når den politiske magt falder i hænderne på en enkeltklasse, ensbetydende med jorddrotvælde for denne herskerklasse, idet de øvrige borgere kun bliver hines jordbrugere.« Og i »Samfundsspørgsmål«: »Meget kan også gøres for at indskrænke partivæsenets misbrug og gøre valget til et sandt udtryk for vælgernes vilje ved at forenkle vore valgmåder.«

Det vil af alle disse hensyn og også overfor omverdenen være rettest og redeligst, at vor bevægelse fastslår den fornyelse af dens mål og midler, som i tidens løb har fundet sted ved nu at give foreningen og dermed vor bevægelse et nyt og mere rammende navn.

Jeg tillader mig derfor at opfordre alle deltagerne i foreningens kommende årsmøde i Århus (den 2. september) til at være med til en loyal drøftelse af dette ikke uvigtige spørgsmål, som der sikkert vil komme frem; og de medlemmer, som ikke selv kan møde, anmoder jeg ligeledes om at afgive deres stemmer til sådanne repræsentanter, som kan antages at være i overensstemmelse med de her fremsatte tanker.

Skal vor bevægelse ikke helt sygne hen under de nuværende og kommende vanskelige forhold, er det på tide, at vi samler al vor kraft til et nyt, målbevidst fremstød; og hertil er det ikke uvæsentligt, at vor bevægelse vælger sig det rette, rammende og samlende navn, som klart kan forkynde dets store ledende idé for alt folket.