fra tidsskriftet  Det Frie Blad, nr. 32, 1923
af Sophus Berthelsen 

En af denne forenings kredse i en provinsby indkalder nu offentligt til et møde, hvor kredsen agtes opløst som overflødig, efter at Retsforbundet nu samme steds har oprettet sin kreds (Brønderslev). 

Såfremt dette tilfælde skulle blive et af flere, kan Den Danske Henry George Forening måske snart synge på sit sidste vers. 

Som en af dem, der for mere end 21 år siden stiftede denne forening, kan det måske nu tillades mig at åbne en drøftelse af, om vor forening nu også rettelig fortjener denne skæbne -at blive “opløst som overflødig”.

Noget kan der måske være derom, eftersom foreningen i de senere år langt fra har været særlig virksom og har ladet sit eget blad gå ind, uden at sikre sig en virkelig frisindet og forstående ledelse af fællesbladets pågældende afdeling. Men frem for alt fordi foreningen ikke tilstrækkelig har søgt at forny og nærmere udforme sit program, efterhånden som dettes grundtanker vandt almindelig anerkendelse, og en stærkere udformning af de praktiske enkeltheder deri blev nødvendig – eftersom de ledende Henry George venner vandt større klarhed over mål og midler. Særlig forsømtes den fornyelse af programmet, hvortil den skarpt tænkende og vidtskunde Aug. Schwan gav stødet for 4 år siden; thi der er ingen tvivl om, at vor forening her mødte en selvstændig økonom som på ikke få punkter uddybede Georges grundtanker og forlængede hans reformlinjer i rigtig retning – sådan som det var muligt at se efter verdensbegivenhederne siden Henry Georges død. 

De velmente forsøg, som gjordes ved foreningens årsmøder i Odense og Aarhus for at føre den ind på disse baner, og i alt fald som en overgang skabe et godt samarbejde med det Schvan’ske Retsforbundsmænd, førte desværre ikke til målet, takket være bl.a. Foreningsledernes mere konservative elementer – og retsforbundsfolkenes noget for store hastighed. Og nu arbejdes der altså åbent på at udslette den gamle forening, som i mere end 20 år har båret retfærdstankerne frem i vort folk og skaffet dem så vidt anerkendelse, som gennemførelsen af statsgrundskylden af 7. august 1922 er et herligt vidnesbyrd om. 

– – I alt fald er dannelsen af det nye politiske parti “Retspartiet” åbenbart signalet til, at Den Danske Henry George Forening må tage klart og afgjort standpunkt til, om den vil hævde sin gamle stilling som en upolitisk oplysningsforening, der tillader sine medlemmer at blive stående i de politiske partier, hvor de bedst føler sig hjemme, og dér virker for at fremme forståelsen af de store herlige grundtanker, som Henry George har lært os, og som hans venner senere har kunnet udforme i fortsættelse deraf efter nutidens ændrede forhold. 

Eller om den vil lade sig opløse som “overflødig”, og overlade valpladsen til det nye politiske parti! 

Jeg tillader mig nu at mene, at foreningen endnu ikke har fuldendt sin store oplysningsgerning, som den begyndte i 1902, og at den derfor bør vedblive at bestå; og jeg opfordrer alle, der er enige med mig heri til at medvirke til, at dette fastslås ved foreningens forestående årsmøde i september – enten ved selv at møde der eller stemme på de repræsentanter, som af ærlig vilje vil arbejde mod dette mål. 

Alt ved foreningens stiftelse overvejedes meget nøje muligheden for straks at danne politisk parti på grundlag af Henry Georges reformtanker. Men det blev med føje opgivet, fordi vort folk først måtte lære dem at kende, før det kunne optage dem, – og dette er nu i nogen grad sket. 

Men også kun i nogen grad. Den fornyelse af grundskyldsprogrammet, som Retsforbundet tilsigter er endnu så langt fra kendt og forstået af blot et lille mindretal af vort folk, – ja, der er jo endnu store uenigheder om enkeltheder blandt selve retspartiets mænd lige op til de sidste dage. 

Derfor er del et ubetænksomt og lidet overvejet skridt på dette løse grundlag at starte et politisk parti, uden program, uden presse, uden penge og uden sælgere, og det vil for vor fælles store programsags skæbne i vort folk være af største betydning, at der dog er en kreds af alvorlige grundskyldsvenner, som ikke indlader sig på slige umodne politiske eksperimenter, – men roligt som hidtil vil udbrede kendskab til retfærdssager indenfor alle partier, og netop derved vinde disses vælgere, indtil mændene og tiden bliver helt modne for politisk særaktion. 

Derfor bør vor gode Henry George Forening fremdeles opretholdes, styrkes og fornys gennem alvorlig, fredelig forhandling.