Fra tidsskriftet RET, nr. 1-2, 1904
(RETs første nummer)
Andetsteds (her: nedenfor / pma) bringer vi beretning om den danske Henry George Forenings virksomhed, udtrykt i tal på medlemmer, skrifter og foredrag. Vigtigere for almenheden er spørgsmålet om Henry George ideernes udbredelse og tilslutning herhjemme – uden for foreningens ramme; foreningen kan vel i øvrigt tilregne sit arbejde en ikke ringe del af æren for denne udbredelse.
I så henseende foreligger der forskellige opmuntrende vidnesbyrd. Mindst måske fra vor dagspresse, som jo for tiden delvist er hildet og bundet i partihensyn, og næppe endnu ret ved, hvorledes den skal tage mod den nye bevægelse. Den optager artikler om grundværdiskatten, når det skal være, men ikke gerne. Østsjællands folkeblad danner dog her en af de hæderlige undtagelser. Mindst villig er den egentlige regeringspresse. Som mulig frygt er den dom over skattelovenes principper og grundskatternes bortforæring, som vor sag unægtelig må være.
Men nu begynder vore tidsskrifter at få øje på grundskat-bevægelsen. Af ugebladene bør først nævnes Højskolebladet, som fra bevægelsens allerførste tid, omkring 1890, har åbnet sine spalter for en række artikler om Henry George og hans samfundslære.
Det samme gælder de nyere ugeskrifter Skole og Samfund, Folkelæsning samt Dansk Handelstidende. Dette sidste blad indeholdt i fjor en række helt klare og uhildede redaktionsartikler om Henry Georges reform.
Derimod har den ny Finanstidendes redaktør, den bekendte frisindede økonom professor N. C. Frederiksen, taget mærkelig uforstående på spørgsmålet om nye grundværdiskatter. Medens prof. N. C. F., måske skarpere end nogen anden herhjemme, offentligt har fordømt systemskiftets økonomiske skattepolitik, specielt ophævelsen af de gamle grundskatter, står han vaklende overfor nye, hvor disse ikke begrundes ved direkte offentlige udgifter, særlig i kommunerne. Den brave frihandelsmand vil dog sikkert efterhånden mødes med os i erkendelse af, hvad den sande frihandel kræver i forholdet til grundværdierne. Bladet har for øvrigt liberalt optaget modartikler fra vor side.
Dr. P. Muncks velredigerede halvmånedskrift Det nye Aarhundrede har haft en kort notits om sagen, og – i hæftet den 1. maj 1904 – optaget Johs. Madsens mådeholdne artikel om En demokratisk skattepolitik. Men det har senere haft et indsendt, ret forvirret opsæt om skatteuroen, som ikke tyder på, at redaktionen endnu selv var klar over skattespørgsmålet og den hele økonomiske politiks betydning, eller kan finde penne, der forstår sagen. Men det kommer måske snart.
Månedsskriftet Dansk Tidsskrift er længere fremme. Augustheftet indeholdt en særdeles læseværdig artikel af redaktøren dr. Moltesen om sommerens politik, og her omtales med megen forståelse Henry George bevægelsen herhjemme. “Den går nu ud over det hele land, og skaber en hær blandt vore fremmeligste husmænd. Den modstand, der rejses mod skattelovene af georgister, vil ikke forstumme, selv om der foreløbig rådes bod på skavankerne ved dem, thi de går stik imod, hvad hine anser for ret”. Bladet citerer dernæst af pastor E. Kochs ypperlige bog: Det sociale spørgsmål og de kristne følgende linjer: “Esaias og Aristoteles, Rousseau, Stuart Mill og Grundtvig, for at nævne nogle af dem, har hver på sin måde løftet sin røst for at slå den simple sandhed fast, at folket og ikke enkeltmanden bør eje landets jord, fordi gud har skabt landet til alle, og ingen enkelte, men hele folket har frembragt jordværdien, og fordi den, der ejer jorden også ejer dens frugter, og den, der ejer frugterne, også ejer dem, der skal leve af frugterne, og han har magten til under en eller anden, måske meget civiliseret form, at gøre dem til sine trælle. Og nu sidst i vore dage har Henry George med større energi og vægt end nogen af disse, brugt sit liv og sine sjældne kræfter til at prædike denne sandhed.” “Se, det er ord” -fortsætter dr. Moltesen – “som vor landbefolkning vil lytte efter, mens de socialradikale toner inde fra København går ind af det ene øre og ud af det andet på den, eller lyder som bare radikal klingklang.”
Tidsskriftet omtaler dernæst udførligt det foredrag, som cand. jur., assistent i landbrugsministeriet H. Waage holdt i vinter i nationaløkonomisk forening. Med fuld ret fremdrages på ny for den offentlige bevidsthed denne banebrydende tale, som vi senere skal vende tilbage til ved en undersøgelse af husmandsspørgsmålets virkelige kerne – den man, efter vor formening endnu ikke i den offentlige forhandling herhjemme er nået til; selv hr. Waage synes os her ikke helt på fast grund, skønt han er nået langt frem. Men hans åbne omtale af Henry Georges skatteplan som den eneste og endelige løsning også af “husmandsspørgsmålet”, fortjener den største påskønnelse. Ikke helt uden grund slutter Dansk Tidsskrift sin omtale af hr. Waages foredrag med de hædrende ord: “Vi har en Colbjørnsen – har vi mon også Rewentlow’erne?”
– Vi tror for øvrigt, at tiden nok skal besvare dette spørgsmål bekræftende. Der er også frisindede og patriotiske mænd iblandt vore dages godsejere. Måske vil der snart blive brug for dem –
Endnu skal omtales, at dr. P. Munchs i mange retninger fortræffelige bog Samfundskundskab har skænket georgisterne en kort omend ikke helt forstående omtale. I bogens første udgave var det kun nogle få linjer, nu er det dog i 2. Udgave blevet til 16 linjer. Men der er stadig nogen misforståelse af grundværdiskattens begreb, som om den var en “konfiskation”, ligesom de pludselige stigninger i jordrenten fremhæves som det karakteristiske for jordværdien – hvad de jo ingenlunde er. Vi håber på fortsat fremgang i erkendelse af vor sags betydning, når bogens 3. udgave, som efter sigende er på stabelen, sendes ud til landets mange skoler. Thi bogen har udsigt til at blive almen lærebog for en stor del af den ungdom, som skal bygge sin borgerlige velfærd på den økonomiske frihed, som Henry George har vist vej til. Det er da ikke ligegyldigt, om denne ungdom vinder halv eller hel forståelse af denne mands livsgerning.
Endvidere er det os en glæde at henlede læsernes opmærksomhed på red. Bransager’s lille kvikke ugeblad Det frie Ord, som tro mod sit navn har givet rum for en række artikler om Henry George og grundværdiskatten.
Og endelig nævner vi med hæder Husmanden, som under Johs. Madsens dygtige ledelse har ydet mange bidrag til jordspørgsmålets rette forståelse, og som blandt sine tillæg (husmandens bogsamling) endog har bragt selve Henry Georges ypperlige stridsværk Arbejdets kår i Jakob E. Langes fine og rene oversættelse.
Obs,
***
Fra tidsskriftet RET, nr. 1-2, 1904
Meddelelse fra Den Danske Henry George Forening.
Foreningens årlige medlemsstævne afholdtes i Odense den 25. september 1904 efter forudgået bestyrelsesmøde den 24. Stævnet var talrigt besøgt. Til ordstyrer valgtes tandlæge Stürup, Odense.
1. Formanden, sagf. Berthelsen, afgav beretning om virksomheden siden foreningens stiftelse den 2. marts 1902. Da beretningen foreligger trykt og omsendt til foreningens medlemmer og velyndere, gengiver vi her kun følgende tal deraf: af medlemmer taltes ved stiftelsen 24, i 1903 407 og nu 550, hvoraf ca. 350 fordeltes i 16 kredse og ca. 200 spredt udenfor kredsene.
Af foreningen var – ved egne midler og en privat støttet trykningsfond – udgivet siden stiftelsen ikke færre end 36 flyveblade og småskrifter med et samlet sidetal af 400 og i et antal af 53.000 eksemplarer. Over 100 avisartikler om grundværdiskatten var affattet af foreningens medlemmer, og der var optegnet 76 holdte foredrag, foruden mindre møder og kredsmøder.
Foreningen rettede den 16. juni 1903 en række spørgsmål til valgkandidaterne om told-, skatte- og jordreformer, men om de indkomne svar, hedder det: “var adskillige bekræftende, nogle afslående, medens størstedelen vidnede om en beklagelig uvidenhed om de pågældende økonomiske forhold.”
Beretningen slutter således:
“Vi tør udtale som vor overbevisning, at foreningens arbejde: at sprede oplysning om de økonomiske samfundsspørgsmåls løsning i Henry Georges ånd, ingenlunde har været forgæves, men tværtimod har båret god frugt herhjemme.
Langt ud over foreningens medlemskreds er der vakt en forståelse af grundværdiskattens betydning, som spreder sig i stedse videre kredse, og som varsler godt for den hele bevægelses tiltagende kraft. – De nye skattelove, der efter vor mening er en beklagelig ulykke for vort folk, har fremkaldt en almindelig følelse af utilfredshed og usikkerhed overfor de nuværende ledere af den økonomiske politik, og en stærk trang til at erholde klarhed over skattespørgsmålets virkelige løsning på retfærds grund. Det må håbes, at denne trang breder sig, indtil den fuldt ud tilfredsstilles, og at folket da vil rejse sig for at kræve denne løsning gennemført, uden nogen afkortning, her som i andre lande, – eller, om det skal være forud for andre lande. Vort folk kan også på dette kulturområde blive foregangsfolket, når det selv vil.
Det skal fremdeles være vor forenings opgave at bidrage hertil efter bedste evne, og uanset politiske partistandpunkter, idet vi hævder Henry Georges simple og klare grundregel for al god samfundsstyrelse: lad samfundet beholde de værdier, som det selv har skabt, og lad den enkelte, beholde hvad han har frembragt!”
2. Kassereren, Jakob E. Lange, fik derefter ordet for at fremlægge det reviderede regnskab for det forløbne år. Indtægterne havde været: beholdninger kr. 402,18, medlemsbidrag kr.410,50, bogsalg kr. 17,50, gaver og særlige bidrag kr. 66,36, i alt kr. 906,54. Udgifterne: Trykning af småskrifter kr. 174,75, porto kr. 35.30, medlemsstævnet 1903 og 1904 kr. 36,25, i alt kr. 246,30. Beholdninger kr. 660,24, deraf bøger for kr. 93.60.
Ordstyreren bragte under forsamlingens tilslutning en tak og kvittering for de afgivne beretninger og for foreningens hele ledelse.
3. Derefter fik de tilstedeværende kreds formænd ordet for at aflægge beretning om virksomheden indenfor de enkelte kredse, og der fremkom mange gode vidnesbyrd om en stærk og tiltagende interesse for grundskattespørgsmålet over hele landet, og dermed tilslutning til foreningen og forståelse af Henry George tankerne. Der lød fra kredsformændene en stærk fortrøstning til sagens fremgang i vort folk, til held for en rolig samfundsudvikling på retfærds grund. – Med rette udtalte ordstyreren derefter en varm tak til kredsformændene for det udrettede arbejde.
4. Forhandlingen om nogle lovændringer foretoges dernæst med følgende udfald:
a) Foreningens navn vedtoges det at bibeholde, idet forslagene om “grundrentesamfundet”, “grundskatforeningen”, “jordrenteforeningen” og “Foreningen for økonomisk frigørelse” efterhånden forkastedes.
B) Medlemsbidraget, som er mindst 1 kr. årligt, vedtoges det ikke at forhøje, men dog vil kredsene have fremtidig selv at dække deres særudgifter, og altså at indsende den hele krone til foreningen. Dernæst vil alle medlemmer blive opfordret til frivilligt at forhøje årsbidraget, så vidt kårene tillader det. (adskillige større årsbidrag er allerede tegnede). Der udtaltes almindelig enighed om, at foreningen hidtil havde ydet rigeligt vederlag i tryksager for det lille medlemsbidrag, og håbet om, at mange medlemmer ville følge hin opfordring om frivillig forhøjelse af bidraget.
c) Bestyrelsen skal fremtidig kun bestå af de på stævnet valgte 9 medlemmer, medens de af kredsene valgte sendemænd (1 for hver 10 medlemmer) fremtidig træffer alle afgørelser på medlemsstævnet, hvortil alle medlemmer for øvrigt har adgang. Der ligger heri en kraftig opfordring til alle de spredte medlemmer om at organisere sig i kredse, hvad der også for vor sags skyld er af største vigtighed. (foreningens således ændrede love vil blive optaget her i bladet i et følgende nummer.)
5. Bestyrelsen fik bemyndigelse til at forhandle med bestående husmands-, fag- og andre foreninger om udbredelsen af vor forenings tryksager.
6. Det forkastedes at oprette et særligt medlemsblad, hvorimod bestyrelsen bemyndigedes til at forhandle med sagf. Berthelsen om abonnement på et blad, som han på mødet opfordredes til at lade udgive som organ for Henry George bevægelsen.
7. De afgående 5 bestyrelseemedlemmer: J. Andersen, Berthelsen, K. Rasmussen, O. Rasmussen og Weitemeyer, genvalgtes med akklamation.
8. Til revisorer valgtes cand. pharm. Kruuse og tandlæge Stürup, hvorefter stævnet sluttede med en tak til den dygtige ordstyrer.