Carl Rohl-Smith

Om Carl Rohl-Smiths buste af Henry George
fra tidsskriftet RET, okt. – nov. 1912

Erindringer fra bustens tilblivelsestid
Af fru Sara Carl Rohl-Smith.

Det var i efteråret 1887, ved vor hjemkomst til New York, efter et sommerophold på den lille ø Nantucket, at vi første gang hørte Henry Georges navn nævne.

Der var kommet et ungt par tilhuse i det ellers så rolige pensionat på First Place i Brooklyn. Hidtil var måltiderne forløbne tavse, næsten højtidelige, – nu var der en kasten med spørgsmål og tilkendegivelse af meninger, som satte den ene op imod den anden – og alle i kor imod én! Denne ene var John II. Dunlop, som tilsyneladende holdt dem alle stangen. Han kæmpede for en idé! Vi var endnu så ny i sproget, at vi ikke fuldt ud kunne følge debatten, men det varede ikke længe, før den gensidige sympati drog os sammen med Dunlops. – Jeg mindes, hvorledes Dunlop indledte sagen ved at klargøre grundværdistigningen – før vi fik fat i de norske oversættelser af Progress and Poverty og Samfundsspørgsmål, mens Dunlop samtidig tog Rohl-Smith med til møder, hvor Henry George talte.

Min mands første indtryk af Henry George var, at han, skønt en lille mand, dog blev så forunderlig stor, når han talte. Det var på en tid, da alle sind var opfyldte af den nidkære og tapre katolske præst, Mc. Glynns kamp imod paven for Henry George sagen.

I forsommeren 1888 bad Rohl-Smith Henry George om at sidde for sig til en buste, en opfordring, han venlig indvilligede i. – Det var en stor dag, da Henry George kom første gang til atelieret i Chirton Avenue. Rohl-Smith »lagde busten op« som den store folketaler – således, som han havde set Henry George rive tilhørerne med sig. Vi var jo kun begyndere med hensyn til sociale spørgsmål, men Henry George var en forunderlig personlighed, med sømandens friskhed over sig, og han havde interesse for alt. Desuden kom vennerne, efter Rohl-Smiths opfordring, for at holde deres mester livlig. Timerne var altid lagte midt på dagen i Henry Georges knapt tilmålte hviletid, – så jeg mindes engang, naturen krævede sin ret – han faldt i søvn! »Så modellerer vi nakken«, sagde Rohl-Smith og gik ufortrøden videre, til Henry George forfrisket vågnede op.

Fru George og børnene fulgte også bustens tilblivelse med stor interesse. I deres hjem så vi Henry George som den gode familiefader, der samlede børn og venner hos sig. Fru George var en prægtig og forstandig kvinde, der vel nok havde sin del i, at manden overhovedet satte kvinden så højt. Der var en atmosfære af forståelse og højagtelse over det hjem, der virkede usigelig velgørende.

Rohl-Smith forærede fru George et eksemplar af mandens buste og et eksemplar blev solgt til den gæve Henry George-mand, Tom L. Johnson af Cleveland, Ohio.

Vore veje skiltes, da Henry George kort efter drog til England og vi til Danmark. Vi sås ikke oftere, men venskabet bevaredes til det sidste, idet vi gensidig fulgte hinanden gennem sorger og glæder. Fru George skrev godt og hjerteligt til os og Henry George skrev altid nogle venlige linier, hver gang han sendte en af sine bøger, dem vi alle ejer med hans håndskrift på første blad.

Det gjorde os ondt, at vi ikke kunne efterkomme fru George’s anmodning om at se sønnen Richards buste af faderen på vor sidste rejse hjem. Den skal være rejst på hans grav, – men Henry George vil få et monument større og skønnere end noget undfanget af en billedhugger – – –

»En lykkelig menneskeslægt, ejende jorden«.

–––––––––––––

Og hvad der videre skete med busten:
fra tidsskriftet Grundskyld, sept. 1933

Et gavebrev

Fyns Stifts Husmandsskole er det sted i Danmark, hvor den Danske Henry George Forening oftest har været gæst. Ikke mindre end syv gange har Henry George stævnerne i årenes løb være afholdt her. Første gang i 1909.

Som en synlig tak tillader Den Danske Henry George Forening sig at skænke Husmandsskolen en bronzebuste af Henry George.

Denne buste har sin egen historie. Den er udført af den dansk-amerikanske billedhuger Carl Rohl-Smith, som var en personlig ven af Henry George. Det var i 1888 at Henry George sad model for sin danske ven – i det samme år som den unge Jakob E. Lange, Husmandsskolens nuværende forstander, personligt påvirket af Henry George, rejste den nye kamp for folkets jordret ved en række artikler i Højskolebladet.

Gibsmodellen, som nu står i museet på Koldinghus, blev bragt til Danmark af Rohl-Smiths enke, som i 1912 lod den støbe i bronze og ved fru Signe Bjørner overrække til Den Danske Henry George Forening.

Bronzebusten var opstillet i fællessalen på Christiansborg Slot under det internationale stævne i 1926.

Vi danske venner af Henry George føler, at bustens blivende sted bør være i en af den danske husmandsbevægelses højborge – hos den husmandsstand, der på Køgeresolutionens faste grund med så stærke bånd er knyttet til de folkelige frihedstanker, som Henry George var den store talsmand for.

Odense, den 26. maj 1933
Signeret
Signe Bjørner / F. Folke