Hvad du kan gøre for vor sag – !
En vejledning i agitation, 
af Henry George
Fra »RET«s småskrift No. 73. (1907)

    Jeg modtager mange breve fra alle kanter af landet med det spørgsmål: “Hvad kan jeg gøre for at fremme vor sag?” Det er umuligt at sige hver enkelt, hvad netop han bør gøre, men noget i retning af et almindeligt svar til sådanne spørgere, vil jeg prøve at give.

For at fremme vor sag må vi vække tanker og rejse drøftelse; da vil sandheden selv bane sig vej. At lede folkets tanker i den retning, som til sidst vil føre dem til at se den grunduret, som privat jordherredømme er, og at oplyse forholdet mellem denne uret og den sociale og politiske elendighed, som det store flertal allerede kender, det er en gerning, som enhver, hvor og hvorledes han end er stillet, kan tage del i.

Dersom du kan tale offentligt, så benyt enhver lejlighed, du kan få, til at udbrede vore tanker, eller i alt fald hentyde til dem. Kan du skrive offentligt, så gør det samme ad den vej. Enhver kan i det mindste skrive godt nok til lejlighedsvis at sende korte breve til de lokale blade. Hvis sådanne meddelelser optages, vil de sikkert sætte andres tanker i bevægelse, og dersom de fremkalder gensvar, da er det så meget bedre; ethvert angreb, selv skældsord og misforståelser er bedre end intet. Og optages brevet ikke, vil sådanne meddelelser virke på redaktionen som tegn på publikums ønsker, og vise dem, at vore grundsætninger langt fra er upopulære. Bladene vil gå med os, når deres ledere mærker, at strømmen vil gå med os. Og jo større kraft vi udfolder, jo bedre behandling vil vi få af pressen.

Hvad enten du har eller ikke har nogen mulighed for offentlig fremtræden, mundtlig eller skriftligt, så benyt enhver lejlighed til at tale til dem, som du kommer i personligt samkvem med. Et ord, et spørgsmål eller en forklaring kan undertiden udløse en hel tankerække i et menneskes sjæl, og det kan bære frugt, selv om dets virkning ikke på en gang bliver kendelig.

    Hav ved hånden et forråd af vore småskrifter, eller dem af disse, som du finder mest virkningsfulde. Du vil i vore lister finde småskrifter af forskellig karakter. Uddel eller send disse til folk, som du har talt med, eller hvis opmærksomhed du ønsker at påkalde, selv om du ikke kender dem personligt. Sådanne småskrifter kan du også simpelthen vedlægge dine private breve, når du ikke har tid, eller ikke ønsker at omtale sagen selv. Hverv abonnenter på vort blad, (“The Standard”) eller send det til sådanne, som ikke ønsker mundtligt at forhandle spørgsmålet, men som gennem bladet vil erholde en større række af argumenter og billeder end småskrifterne kan give.

Dersom det er muligt at starte en forening, (“Anti-Fattigdoms Selskab” eller “jord og arbejderklub”) i din kreds, så gør det og hold møder hver eller hveranden uge. Er I kun få, da brug et lille værelse og søg at blive nok til et større. Kan du ikke skaffe kendte talere, så tal selv. Det er af betydning for vor sag, at dens venner udvikler deres talent. Der er allerede megen efterspørgsel efter talere, som forstår vore grundsætninger, og denne efterspørgsel vil stadig stige. Tillad ingen at blive medlem af foreningen medmindre han fuldt ud er med os; det vil blive en kilde til svaghed, dersom du skal til at omvende dine egne medlemmer. Men indbyd derimod alle og enhver til dine offentlige møder, og indbyd lejlighedsvis modstandernes talere, men sørg tillige for, at der kan gives dem et kort svar på deres fremstilling og kritik. Kan ingen taler fås, oplæs da ved mødet et småskrift eller et kapitel af en bog eller en af de taler eller artikler, som regelmæssigt offentliggøres i vort blad. Er det muligt, så søg at danne en sangkvartet eller et kor, som kan øge interessen og glæden ved mødet. Sange kan findes iblandt vore småskrifter og i frøken Mumiers bekendte bog findes fornødne noder. Foranstalt en indsamling blandt de tilstedeværende ved hvert møde, og brug det indkomne til vor sags fremme, hvis det ikke medgår til mødets udgifter.

Mindre kredse kan dannes til oplæsning og drøftelse, således som “Fremskridt og fattigdoms klubben”, der har gjort et stort arbejde i New York. Dens plan var at læse et kapitel af bogen ved hvert møde og derefter drøfte det. Denne originale klub har nu gennemgået hin bog, og er i færd med “Beskyttelse eller frihandel”. Et antal af sådanne klubber har dannet sig i New Yorks omegn, nogle af mænd alene, andre af kvinder alene, og nogle af mænd og kvinder. Sådanne små klubber – og det er heldigst når deres medlemstal ikke overstiger tolv – kræver liden formalitet, men kan dannes af en, to eller flere personer, som vil skiftes til at mødes i hinandens hjem bestemte aftener.

Hvor det er muligt, søg at drage kvinderne med ind i disse sammenkomster. Selv om kvinderne ikke har stemmeret, har de dog indflydelse – i visse retninger mere end mænd.

Er du medlem af en arbejderforening, en fagforening, en særlig menighedskreds, en kristelig forening for unge mænd eller en diskussionsforening, søg da at fremkalde en drøftelse af vore principper, om muligt til forud fastsatte tider.

    Søg at påvirke alle – mænd, kvinder og børn – men søg særlig at vække opmærksomhed for vore grundsætninger hos gejstlige, lærere og andre, som ved deres talent og stilling øver stor indflydelse. Hvad enten du er eller ikke er i stand til at bibringe dem vor opfattelse, så vil ethvert forsøg på at få dem til at tænke over vor sag, altid have en udmærket virkning. Også hvis det bevirker, at de opponerer mod os, er det godt. Opposition er næsten lige så nyttig for os som tilslutning. Enhver der påstår, at nogle mennesker med rette bør herske over den jord, hvor andre må bo, og at samfundet bør skaffe nogle individer voksende rigdom ved at skænke dem de værdier, som det hele samfund skaber – gør et stort missionsarbejde for vor sag. Enhver omstændighed, som får folk til at tænke selvstændig og som fastslår det faktum, at alle mennesker har lige ret til fædrelandets jord, og at offentlige udgifter bør afholdes af de af samfundsfællesskabets opståede værdier og ikke ved skatter på arbejde og fremskridt, – vil hjælpe vor sag.

Vort arbejde er egentlig ikke at oplære folk, men snarere det modsatte – at bringe dem tilbage til naturlig opfattelse og oprindelige grundsætninger. Den forfærdelige uretfærdighed, som skabes ved, at selve jorden underkastes de samme retsregler, som med føje gælder om arbejdsprodukter, kan kun bestå, fordi den antages som en selvfølgelig sag, og folket tåler den, fordi det ikke tænker over den. Argumenter, som søge at forsvare dette system vil svække og dræbe det, lige så sikkert og hurtigere, end argumenter imod det.

Den forestående almindelige drøftelse af toldspørgsmålet vil frembyde rig lejlighed for udbredelse af vore tanker. Toldsagen er afhængig af jordspørgsmålet, og kan ikke blive virkelig forstået eller ført til en endelig løsning uden i sammenhæng med jordspørgsmålet. En omhyggelig læsning af “Beskyttelse eller frihandel” vil vise dig denne sammenhæng, og vil værne dig mod alle misforståelser, som fremkommer fra begge lejre i toldstriden.

Send til vort blad korte meddelelser om dannelsen af foreninger til vor sags fremme, og om møder eller begivenheder eller forhold indenfor disse kredse, som kan virke opmuntrende og vejledende for vore venner i andre dele af landet. Men gør dine breve korte – vor plads er begrænset.

Skriv med sort blæk, med god plads mellem linierne, thi læsning af mange manuskripter er meget trættende for udgiverens øjne. Skriv kun på papirets ene side – for typografens skyld. Medmindre du har gode grunde for det modsatte, bør du underskrive med dit navn, thi det viser, at du har mod til at stå ved din overbevisning og det øger din indflydelse ved at gøre dig bekendt for andre. Send os fakta, hellere end afhandlinger!

Blandt mine bøger – et spørgsmål som ofte stilles mig – er Fremskridt og fattigdom den grundigste, men det er en videnskabelig bog, og skønt jeg har bestræbt mig for at skrive den så klar og fattelig som muligt, er der endnu dele deraf, som ifølge deres egen natur vil være vanskelig for dem, som er uvante med skolet tænkning. Det er ikke en bog, som skal læses på en gang, men efterhånden. Derimod er Samfundsspørgsmål efter min mening en bedre bog til at begynde med for mange, og “Jordspørgsmålet” og “Ejendomsret til jord”, der er meget kortere, ville mulig være endnu bedre som første læsning for et stort flertal. Beskyttelse eller frihandel vil, særlig nu da toldsagen optræder i den politiske debat, være særlig nyttig ikke blot som ledetråd i toldspørgsmålet men gennem dette til jordspørgsmålet.

Med hensyn til vort blad: du kan hjælpe til dets spredning ved at skabe klubber blandt dine bekendte, som abonnerer for et år, seks måneder, tre måneder eller en måned – eller ved at få bladhandlerne til at sælge det, hvis de ikke allerede gør dette. En vej til at opnå dette er, at få forhandleren til at tage to-tre ekspl. om ugen, imod at du køber dem, der ikke måtte være solgte ved ugens slutning.

    På nogle af disse forskellige måder eller andre som frembyder sig selv, kan enhver, som vil fremhjælpe vor sag, virkelig gøre det. Og den, som prøver at gøre, hvad han kan, hvor lidt det end er, vil sikkert føle sine evner vokse og sin virkekreds øges. Store møder, gode taler, politiske kampagner er nyttige, hver på sin måde; men det som betyder mest, er den rolige bevægelse af alvorlige mænd og kvinder. Vær ikke utålmodig efter at se resultater. Bliv ikke nedtrykt, dersom du ingen sådanne ser. Tanker, som sættes i bevægelse spredes bestandigt i videre kredse, og den mest beskedne og svageste kan tænde en gnist, som i tiden vil sprede det klareste lys.