RETs småskrift nr. 9
Husmændenes Skatteprogram
1905
*
Her efter eks. fundet i
Berthelsens ‘paper-clippings’:
“Husmandssagen”
(10. Oplag – 1910)

Den 8. nov. 1902 afholdt de sjællandske husmandsforeninger delegeretmøde i Køge; ca. 100 foreninger var repræsenterede, og det vedtoges at antage navnet: “De samvirkende Sjællandske Husmandsforeninger”. Til formand for samvirksomheden valgtes husmand Karl Hansen, Ankerstræde ved Køge.
Til delegeretmødet havde man som foredragsholder indbudt sagfører Berthelsen, Høng, hvis standpunkt i skattesagen var velkendt i sjællandske husmandskredse. Hr. Berthelsen talte over emnet:
Husmandssagen og skattesagen,
Og efter foredraget, der vandt udelt og levende tilslutning, nedsattes et udvalg til at redigere en udtalelse om Husmændenes program i skattesagen.
Efter en pause forelagde mødets ordstyrer det af udvalget affattede forslag til nedenstående resolution om skattespørgsmålet, og efter en indgående drøftelse hvorunder 4 delegerede fra forskellige egne havde ordet for ubetinget at anbefale forslaget, blev det af det samlede delegeretmøde enstemmigt vedtaget følgende resolution:

Køge-resolutionen:
Husmandsmødet udtaler:
At, da husmandsbruget som selvstændig driftsform bevisligt er den fordelagtigste form for landbrug, såvel for samfundet som for den enkelte, og derfor kan ventes at ville blive den almindeligste (og i fremtiden mulig den eneste) driftsform for dansk landbrug, kan husmandssagens udvikling ikke væsentlig bygges på bidrag fra staten eller andre samfundsklasser, eller på lignende undtagelsesregler, men kun derpå, at husmandsklassens lige retsstilling med de øvrige samfundsklasser fuldt ud anerkendes gennem lovgivningen.
Husmandsstanden kræver derfor ikke nogen begunstigelse for sig ved skattelovgivningen, såsom ved ophævelsen af de faste grundskatter og tiender, der findes ved jordens overtagelse, og godtgøres ved afkortning i købesummen; deslige byrders afskaffelse vil urettelig komme et enkelt slægtled til gode, og af dette kun de store grundejere, til forringelse af samfundsformen og til tab for de ubemidlede samfundsklasser.
Husmandsstanden må derimod kræve snarest mulig ophævelse af enhver told og skat, som beregnes af eller i forhold til forbrugsartikler såsom beklædning, møbler, bygning, besætning, maskiner, råstoffer og arbejdsfortjeneste, da alle deslige byrder (ofte med tillæg af toldbeskyttelse osv.) hviler uretfærdig tyngende på arbejdet og de små hjem.
Husmandsstanden må i stedet derfor kræve, at der til dækning af de offentlige fornødenheder opkræves skat på den jordværdi, som ikke skyldes enkeltmands arbejde, men som hidrører fra samfundets vækst og udvikling, og som særligt ophober sig i storbyerne og ufortjent tilflyder uvedkommende privat spekulanter i stedet for at inddrages i statens og kommunen kasse. Deslige byrder vil ikke tynge arbejdet, men tværtimod gøre jorden billigere, og derved lette adgangen for hver mand til at få eget hjem.
Husmandsmødet i Køge opfordrer derfor herved landets øvrige husmandsorganisationer til at slutte sig til dette program i skattesagen, og opfordrer de politiske partier, der ønsker støtte fra husmandsstandens side, til at virke for disse kravs optagelse på partiprogrammet og deres gennemførelse som lov under de forestående forhandlinger i rigsdagen om en skattereform.

“Fyns Venstreblad” for 10. nov. 1902 skriver herom:
“Det er vanskeligt i dette øjeblik at overskue betydningen og rækkevidden af denne beslutning og dette program. Hvis det, hvad der er grund til at tro, efterhånden bliver samtlige danske husmandsforeningers skatteprogram, er det klart, at det straks og endnu mere i tidens løb, vil få en indgribende betydning for hele vor skattepolitik, og blive bestemmende for dens retning.
Endelig ses det straks, hvad der er af afgørende betydning, at det program, som de sjællandske husmandsforeninger vedtog, har større betingelser end noget hidtil i dansk politik diskuteret skatteprogram for at kunne samle hele den store, brede, sociale underklasse og alle frisindede mænd om sig.”
I “Vensyssel Folkeblad” for 6. dec. 1902 skriver bygmester J. Andersen, bl.a.
“Jeg vil indstændigt anbefale alle husmænd og gårdmænd, ja alle frisindede mænd, at slutte sig til de sjællandske husmænds resolution, thi den indeholder’ kun kravet om retfærdighed, og er, trods sin jævne form, den stolteste udtalelse der er kommet fra nogen stand eller organisation her i landet de sidste 100 år.”
Ved husmandsmødet i Hjørring den 27. december 1902 udtalte konsulent Isak Svendsen bl.a.
“Da husmandsbevægelsen rejstes, var jeg meget betænkelig ved ved den … men efterhånden som bevægelsen har udviklet sig har jeg fået et andet syn på den, og udtalelser, der forleden faldt i Køge, synes at gå i en retning, som vi alle kan være med til. Der sagdes det, at husmanden ikke forlanger at blive noget givet, men at han nok skal klare sig selv, når blot vi kan få en retfærdig lovgivning, og det er den stolteste udtalelse, jeg nogensinde har hørt.”

Køge-resolutionen har senere ved en række husmands­møder rundt i kredsene vundet fuld tilslutning.

I husmændenes organ “Husmanden” for 19. marts 1905 findes følgende artikel:
– – Et stolt og klart retskrav er, hvad der lyder os i møde fra denne gamle Køge-resolution. Det er ikke et råb om højere tilskud. Tværtimod. Køge-resolutionens husmænd har set klart i samfundslabyrinten, har indset det unaturlige i, at voksne, arbejdsdygtige mennesker trænger til hjælp af samfundet – da det jo faktisk netop er dem, der danner og nærer samfundet; de har indset, at når det desuagtet forholder sig så, at arbejdsdygtige mennesker har så vanskeligt ved at hjælpe sig selv, så skyldes det den urettens tilstand, hvori samfundet befinder sig. Og at løsningen derfor ikke er nået med at råbe på større statshjælp men kun nås ved afskaffelsen af de uretfærdigheder, der nu stiller mennesket så ulige i kampen for tilværelsen – først og sidst ulighed overfor jorden.
Uligheden overfor jorden, ja, hvem tvivler på, at alle mennesker har lige ret til jorden. Og at, når den store part af menneskene i vore dage må henleve deres liv uden ret til moder jord, så bliver disse mennesker på det skændigste “snydt og narret” for deres helligste rettigheder – og deres liv bliver da også derefter.
På dette urettens forhold vil jordværdiskatten rette. Den og kun den alene. Vil man retfærdighed i samfundet, kommer man derfor ikke uden om den. Det tjener de sjællandske husmænd til stor ære, at de, som deres program i skattesagen har valgt jordværdiskatten.
– – For denne sag må der arbejdes i tide og utide. Det er jo intet mindre end folkets velfærd, det gælder. Og vil husmændene have, at der fra lovgivningsmagtens side skal blive taget hensyn til deres krav, må de selvfølgelig vise, at de selv mener kravene alvorligt, og derfor også af al magt arbejde på at skaffe dem den størst mulige udbredelse, for at de kan fremkomme med den størst mulige vægt. – –
Samfundsurettens afskaffelse! Hold det krav fast, alle husmænd og arbejdere! Svig det ikke! Vær overbevist om, at alt andet er blændværk, nonsens, gøgl. Du er jo producenten, rigdomsfrembringeren, -– hvis du ikke skulle kunne klare dig selv, hvem skulle da kunne? Og når du ikke kan det, så forstår du, at det er fordi samfundet dels selv udplyndrer dig og dels tillader andre at gøre det; men du forstår da også, at hvad du har at kræve af samfundet er ikke, at det skal give dig en lille del af rovet tilbage som en almisse, du ærbødigst har at takke for, men at det skal holde op med at udplyndre dig og også umuliggøre, at andre kan det – netop hvad gennemførelsen af Køge-resolutionens krav ville virkeliggøre.”

Roskildemødet 1905.
Ved de samvirkende sjællandske husmandsforeningers årlige sendemandsmode i Roskilde den 25. juni 1905 har Køge-resolutionen nu modtaget den mest ubetingende godkendelse i form af følgende ny resolution:

Roskilde-resolutionen:
“Husmændene sendemandsmøde udtaler sin fulde tilslutning til Kæge-resolutionen af 1902, der fremdeles gælder som husmandstandens program i skattesagen, og forvente vi, at reolutionens grundsætninger ville blive fulgte med den forestående toldreform, og ved en snarlig revision af skatteloven.
Husmandsstanden tilsiger sin støtte til den regering og rigsdag som vil imødekommne dette krav.”

Næstved-resolutionen:
(Vedtaget ved de samvirkende sjællandske husmandsforeningers årlige sendemandsmøde i Næstved den 25. juni 1906:) “Sendemandsmødet forventer, at den kommende toldreform vil opfylde husmandsstandens berettigede krav, således som disse er udtalte i sendemandsmødernes resolutioner af 1902 og 1905.”

De fynske husmænd
har dernæst ved delegeretmødet den 13. november 1905 i Odense vedtaget fuld tilslutning til de sjællandske husmænds Køge resolution af 1902 og Roskilde-resolutionen af 1905. Med 45 stemmer mod 16 vedtoges nemlig sålydende:

Odense-resolutionen:
“Husmandsmødet udtaler sin fulde tilslutning til de sjællandske husmænds resolution i skattesagen, og kræver en på grundlag deraf snarest muligt gennemført revision af de gældende skattelove.”
Endelig kan nu tilføjes, at omsider har
de jydske husmænd
ved sendemandsmødet i Aarhus den 20. november 1909 krævet:
“Ejendomsskyldens omdannelse til en grundværdiskat og eventuelt ad administrativ vej (gennemførelsen af en officiel vurdering), som lader i en nær fremtid skyld­vurderingen og jordværdien fremtræde særskilt.”
Hermed har også de jydske husmænd tiltrådt kravet om den grundværdiskat, som er Køge-resolutionens kerne.

Det kan tilføjes, at det således af Danmarks husmænd først opstillede skatteprogram, senere på væsentlige punkter er optaget foreløbig af et politisk parti, nemlig det såkaldte “radikale Venstre” ved dets Odense-program af 1905, og i endnu højere grad ved partiets senere flyveskrift af 1906 “Om programmet” – ligeledes er “grundværdiskatten nævnt i det af reformpartiet sept. 1909 udstedte program, og indenrigsminister P. Munch har udtalt sig for en sådan jordskyld.”
Også i udlandet har de danske husmænds Køge-resolution vakt levende opmærksomhed og påskønnelse.
______________________________________________________
Den danske Henry George Forening, der virker for en fredelig løsning af det sociale spørgsmål ad den af Henry George anviste vej, optager nye medlemmer til enhver tid ved henvendelse til foreningens sekretariat, Fredericiagade 25, København. – Medlemsbidrag kr. 1,50 årlig, for hvilket beløb medlemmerne erholder medlemsbladet “Den lige Vej”, der udkommer hver 14. dag samt RET, tidsskrift for Mandsret og Landsret, organ for den danske Henry George-bevægelse, uafhængigt månedsblad for folkelig retslære, og samfundsøkonomi, frit tilsendt. Årsabonnement på RET tegnes i boglader, hos postvæsenet og på bladets kontor i Slagelse á 3 kr.