af Fernando Linderberg 1899

Forord.

“Hvad vi må overtage fra Socialdemokratiet er først og fremmest synspunktet fra neden.” – Fr. Neumann

Det er ofte gentaget, at det sete afhænger af øjnene, der ser; så rigtig denne forklaring end er, er den dog alt andet end udtømmende; det sete afhænger fuldt så meget af det standpunkt, hvorfra det ses.

På en bjergskrænt udbreder sig et helt landskab; man kan se på dette, dels oppe fra bjergtoppen, dels nede fra dalen; det er i begge tilfælde for en stor del det samme, man ser; dog er det billede, der fremstiller sig for vort syn, ganske forskelligt, eftersom man står ovenfor og ser nedad, eller neden for og ser opad.

Den samme forskel gør sig gældende med hensyn til samfundets historiske udvikling og dets fremtoninger i nutiden. Det billede, man har for øje, når man står på samfundets højdepunkt og ser ud over civilisationens vidunderlige fremskridt på snart sagt alle områder, må nødvendigvis være forskellig fra det billede, der fremstiller sig for den proletars øjne, på hvis bekostning fremskridtet i det væsentligste er købt. Den maskine, der på samme tid gør fabrikanten rig og arbejderen overflødig, vil noget nær umulig kunne fremkalde det samme billede for de to forskellige personers syn.

Denne forskel har i høj grad præget såvel vor historiske som vor nationaløkonomiske videnskab. Vore videnskabsmænd har som regel hørt til de øverste 10.000. De mænd, der på første hånd har tilegnet sig og forarbejdet de videnskabelige resultater, har gennemgående tilhørt den forholdsvis bedst stillede del af samfundet. Den almene opfattelse af udviklingsgangen har være fostret, om ikke på bjerg – så i alt fald på bakketoppen.

Først med den videnskabelige socialisme og den af denne grundlagte historiske materialisme er der gjort et forsøg på at betragte og bedømme samfundsfænomenerne fra foden af bakken, fra den lavest stillede samfundsklasses standpunkt. Det er det af denne socialisme anviste synspunkt, jeg har søgt at fastholde under nærværende fremstilling. Hvor denne afviger fra den almindelige opfattelse, skyldes det det ny synspunkt. Hvor vidtrækkende de forandringer er, som dette synspunkt medfører, vil dog kun i ringe grad blive klart af nærværende første bind, men derimod fremgå af fortsættelsen, der i første række vil søge at pege på den røde tråd, som går igennem den historiske udvikling, når denne iagttages fra dette synspunkt.

Den opgave, jeg stiller mig ved nærværende værk, er at skildre hovedfaserne i Socialdemokratiets historiske oprindelse, fremtrædende ejendommelighed, ydre udbredelse og indre udvikling. Den her udsendte første del skulle derfor helst efterfølges af mindst 2 lignende dele. Den modtagelse, første bind får, vil blive bestemmende for, i hvilket omfang den fortsatte fremstilling vil kunne gives.

Forhåbentlig vil allerede den her leverede begyndelse kunne give en svag forestilling om, hvor overordentlig store problemer, der indesluttes i socialismen. Det drejer sig ikke her blot om nogle flere eller færre praktiske foranstaltninger til større eller mindre forbedring af en vis samfundsklasses kår, men om de højeste og dybeste spørgsmål, som overhovedet kan sysselsætte den menneskelige tænkning,

Vi finder her en livsbetragtning udformet, som spænder over alt; fra de højeste åndelige værdier til de mindste praktiske forhold. Og skønt ikke en eneste socialdemokrat er forpligtet overfor denne åndelige opfattelse – denne såkaldte nye verdensbetragtning –, har den dog opnået en sådan magt, at den faktisk ligger til grund for hele den agitation, som for tiden samler arbejdernes millioner i de fleste lande. Ganske særlig på det europæiske fastland.

Den har derfor krav på at forstås og ses i belysning af de forhold, der har fostret og næret den.

Den tyske historiker Treitscke hævder endnu i halvfjerdserne følgende standpunkt:

“Uforanderlig gælder den lov: kun et mindretal er bestemt til ganske at nyde kulturens ideale goder; det store flertal æder sit brød i sit ansigts sved. Uden tjenestefolk ingen kultur. Klasseregeringen udspringer som nødvendigt af samfundets natur. Og denne ordning er retfærdig og nødvendig”.

Imod denne betragtning sætter socialismen en opfattelse af den historiske udvikling, i kraft af hvilken den venter og håber på et kommende samfund, hvori der ingen klasser gives, men kun et folk, der er fælles om arbejdet og fælles om nydelsen.

Under disse to opfattelsers sammenstød er der fremkommet meget, der er alt andet end ægte metal, men heldigvis er heller ikke den lutringsproces udeblevet, hvis hverv det er at udskille de ægte og de uægte værdier. Måtte nærværende skrift bidrage til forståelsen af denne fremdeles fortsatte historiske proces og til klargørelse af den opgave, som den sociale bevægelse stiller nutidens samfund.

F. L.

Læs mere: se pdf. (men ikke komplet)