En undersøgelse af toldspørgsmålet
med særligt henblik på arbejdets kår.
Er toldbeskyttelsen til gavn eller til skade
for befolkningen som helhed?
Indhold
(Kapitlerne her er meget små, så de er samlet i mindre ‘grupper’)
Forord (se nedenfor)
- Indledning
- Rydningsarbejde
- Metoden
- Er beskyttelse et universelt behov
- Beskyttelsessystemets enheder
- Handel
- Produktion og producenter
- Finanstold
- Beskyttelsestold
- Industriens opmuntring
- Det hjemlige marked og den hjemlige handel
- Udførsel og indførsel
- Vildfarelser, som hidrører fra brugen af penge
- Gør høj arbejdsløn beskyttelsestolden nødvendig?
- Landenes naturfortrin og mangler som begrundelse for beskyttelsen
- Industriens udvikling
- Beskyttelsen og producenterne
- Beskyttelsens virkning på den amerikanske industri
- Beskyttelsen og arbejdslønnen
- Beskyttelsens afskaffelse
- Frihandelslærens utilstrækkelige begrundelse
- Frihandelslærens virkelige svaghed
- Beskyttelseslærens virkelige styrke
- Paradokset
- Den røver, som tager alt
- Den sande frihandel
- Løven, som spærrer vejen
- Frihandel og socialisme
- Praktisk politik
- Slutning
***
Forord
Formålet med denne bog er at udrede, om toldbeskyttelse eller frihandel tjener den arbejdende menneskehed bedst, og at skabe afgørende enighed om dette spørgsmål mellem alle dem, som virkelig ønsker arbejdslønnen hævet.
Jeg har ikke alene gået de sædvanlige veje og undersøgt de argumenter, der gerne føres i marken; jeg har ført undersøgelsen længere frem end de indbyrdes modstandere i kampen om denne sag hidtil har vovet at gå. Jeg har derved søgt at klarlægge, hvorfor toldbeskyttelsen, trods al påvisning af dens fejlslutninger, vedblivende holder sig så stærk iblandt os, at efterspore forbindelsen mellem toldspørgsmålet og andre endnu vigtigere samfundsspørgsmål, som er ved at blive brændende i vor tid, og endelig at påpege, hvilke radikale skridt frihandelsprincippet nødvendigvis må føre til. Jeg påviser, hvor falsk den tro er, at arbejdet kan værnes ved toldlove; men peger samtidig på de kendsgerninger, som giver denne tro næring, og klarlægger, hvor lidt de arbejdende klasser kan vente sig af den toldreform, som misvisende kaldes »frihandelsreform«, og hvor meget de kan vente sig af virkelig frihandel. Idet jeg derved tilvejebringer samklang imellem de sandheder, som frihandelsmændene har øje for, og de kendsgerninger, som beskyttelsesmændene støtter sig til, tror jeg at have skabt et grundlag, hvorpå de, som nu synes at stå uhjælpeligt adskilte, kan mødes til den fulde virkeliggørelse af frihandelstanken, der ville medføre både den største produktion og de mest lige kår.
De resultater, som herved er nået, løfter frihandelslæren op fra den svaghedstilstand, hvori de klassiske, engelske socialøkonomer holdt den, til den kraftfylde, som Adam Smiths forgængere, hine udmærkede franskmænd fra tiden for revolutionen, gav den – de mænd, som, hvor uklare deres udtryk og hvor fuld af fejl deres fremgangsmåde end kan have været, dog fattede den grundsandhed, som frihandelens mænd siden deres tid har ladet upåagtet.
Hvad jeg tilstræber, er da kort sagt at foretage en sådan ærlig og grundig udredning af toldspørgsmålet, at de, der nu betragter det som et forvirret politisk emne, kan hjælpes til at opnå et klart og fast standpunkt. Dermed tror jeg også at kunne bidrage til at undgå, at de, som har et fælles mål for øje, deler sig i fjendtlige lejre, og til at opnå, at bestræbelserne for arbejdets frigørelse bliver mere målbevidste, og endelig til at udrydde den tro på et modsætningsforhold mellem de enkelte nationers interesse, der får folkene, – selv dem, som er af samme stamme og tungemål, – til at betragte hinanden som fødte fjender.
New York 1886,
Henry George
Fortsættes: Indledning