Arbejdets kår

ARBEJDETS KÅR blev udgivet i 1891 som et åbent brev til 
Pave Leo XIII, som i sit hyrdebrev om arbejderspørgsmålet,  
Rerum Novarum*,
havde angrebet Henry Georges lære om alle menneskers lige ret til jorden.  
Henry George gendriver punkt for punkt pavens argumentation, 
og dette værk er en lille saglig lektion i nationaløkonomi.
Sproget bærer præg af, at det er et brev til Hans Hellighed, Pave Leo XIII

Til pave Leo XIII.
Deres Hellighed.
Jeg har omhyggeligt gennemlæst den rundskrivelse om arbejderspørgsmålet, som De gennem Deres kirkefyrster, ærkebiskopper og biskopper har udsendt til kristenheden.
Da dens skarpest udtalte fordømmelse er rettet mod en anskuelse, som vi, der nærer den, ved fortjener Deres støtte, tillader jeg mig at forelægge Deres Hellighed grundene for vor livsanskuelse og fremføre nogle overvejelser, som De desværre ikke har haft øje for. Den dybt alvorlige betydning, som de forhold, De omtaler, har, den fattigdom, den lidelse og gærende misnøje, der findes i kristenheden, den fare, der er for, at lidenskab vil blive uvidenhedens leder i en blind kamp mod samfundsforhold, der viser sig mere og mere utålelige, er grunden til, at jeg tager til orde.

***

Kapitel 1:
Heri redegør Henry George for de almindelige betingelser for livets opretholdelse: Gud har givet os kraft til at arbejde, – og pligt dertil!
Men Gud har ikke givet menneskene til opgave at fremstille noget af intet — Han har også givet dem arbejdsmaterialet:  Jorden.
George anfører, at ejendomsret knytter sig til, hvad der er frembragt ved arbejde — ejendomsretten kan ikke omfatte, hvad der er skabt af Gud.

Kapitel 2:
Henry George gendriver pavens forsvar for den private jordejendomsret.
Ejendomsret til værdien af eget arbejde kan ikke forenes med privat ejendomsret til jord. Thi denne sidste fornægter den første.
Paragrafhenvisninger i teksten er til den engelske udgave af »Rerum Novarum«. Min danske oversættelse heraf har ingen paragraffer/pma.

Kapitel 3:
Om forskellen på socialisme, kommunisme og ‘georgisme’; og om fagforeningernes håbløse og delvis nytteløse indsats.
Til dels et forsvar for socialisterne og fagforeningerne, da George mener at paven gør disse uret.

Kapitel 4:
George redegør for, at pavens forslag er af socialistisk art – dog en moderat socialisme, hæmmet af respekten for privat jordejendomsret.
Pavens forslag er, at staten skal sikre ‘arbejdsmiljø’, at staten skal opmuntre arbejderne til at anskaffe sig jordejendom og at arbejderne skal danne fagforeninger.

Kapitel 5:
Er det naturens orden at arbejderne har fattigmands kår, som paven hævder? Er det ikke arbejdet, som er al rigdoms frembringer?
Pavens forslag om, at de rige (arbejdsgiverne) skal betale højere løn end ‘markedet’ tilsiger, får ikke Georges støtte. Ejheller pavens forestilling om at arbejderne har ‘ret’ til at kræve beskæftigelse.

***

*) RERUM NOVARUM
I 1891 udsendte Pave Leo XIII sit hyrdebrev Rerum Novarum om arbejderspørgsmålet.   
For første gang tager paven til orde i verdslige spørgsmål, og hans bidrag til løsning af fattigdomsspørgsmålet blev imødeset med forventning.   
Det faldt ikke i pavens lod at komme med en egentlig løsning: Han giver de rige jorden og pålægger dem at være gavmilde mod de fattige. Han glemmer dog ikke at minde de fattige om, at de skal være taknemmelige, og at de skal acceptere den bestående samfundsorden. Hvis de sparer op, kan de jo anskaffe sig jord, som kan gå i arv til deres børn!  
Paven nævner privatejendom og ikke specifikt jord, men det fremgår af teksten, at det er jordejendom, han tænker på.  
Dette er også tydeliggjort i  Centesimus Annus, som pave Johannes II udsender 100 år senere./PMA

Danske udgaver:
1898 (og senere oplag) i oversættelse ved Jakob E. Lange.  
1999 og 2000 på CD Rom i moderniseret retskrivning  v/Per Møller Andersen.