Udgivet 1992 af Shepheard-Walwyn Publishers
og i dansk oversættelse på Henry George Forlaget 1995
ISBN 87-90000-15-3

Forord – Se nedenfor

Kapitel 1 og 2: Det endelige budskab /  Den visionære fritænker

Kapitel 3 og 4: Den doktrinære diskussion / Det kritiske sammenstød

Kapitel 5 og 6: Statens fødsel i vold / Statens voldelige liv

Kapitel 7 og 8: Historiens dom / Tolstoj om staten: den kritiske vurdering

Kapitel 9  og 10: Det gyldne regiment 7 / Jagten på den’ grønne pind’

Kapitel 11: Grundskyld som eneste skat

Kapitel 12: Tolstoj om Henry George

Kapitel 13: Var de socialister?

Kapitel 14: Kritikere af Tolstojs georgisme

Kapitel 15: Jordværdibeskatning i praksis

Kapitel 16: Krig: de ubrugelige midler

Kapitel 17: Mod afgrunden

Kapitel 18: Tolstoj og perestrojka

Appendices
– Appendiks 1: Brev til zar Nikolaj II
– Appendiks 2: Brev til Storhertug Nikolaj Mikhailovitsj

FORORD

I mange lande verden over er der en øget interesse for Leo Tolstojs personlighed og kreativitet, og særligt for den moralske filosofi, som han arbejdede med i sine sidste leveår. Hvorfor har hans værker værdi for os i den moderne verden? Dels fordi vort århundredes videnskabelige og tekniske revolutioner har fået forrang for menneskelighed og moral, og dels fordi aggressiv forbrugerisme har afløst kærligheden til den skabende kunst.

Tolstoj havde en dyb forståelse for verdens kulturer, idet han indså, at alle religioner er baseret på en idé, menneskers forening i kærlighed, og at al visdom og moral har dette som sit mål. Vi kan let få øje på parallellerne imellem Tolstojs opfordring til dynamisk kærlighed for at overkomme ondskabens ustyrlige kræfter og grundprincipperne i Ahimsas ældgamle hindufilosofi [aldrig at såre sansende væsener]. Vi kan altså sammenligne hans opfordring med Lao-tse, Sokrates og Stoikerne, som sagde, at “det er bedre at lide under uretfærdighed end at forårsage den”, og med Kristi påbud [Matthæus V,43] “Elske dine fjender. …”. Ikke desto mindre var Tolstoj kritisk overfor mange af de kristne kirkers holdninger og kontrasterede dem med sine egne humanistiske værdier. Han var ligeledes optaget af kulturelle opgaver, såsom en energisk og stædig søgen efter sandhed, ikke bare i den ydre verden, men også inde i sig selv.

Tolstoj levede sine humanistiske værdier og sin moralske visdom ud på sit gods Jasnaja Poljana, et mål for pilgrimme fra hele jorden. Et vidne til hans livsstil var Mahatrna Gandhi, “Det indiske folks søn”. Tolstojs tiltro til fornuft og eksperimenteren fik ham til at samle sin vision om den menneskelige moral og visdom i en samling af uddrag af store forfattere, og han arbejdede systematisk med dette indtil sine sidste år. Det blev udsendt i tre forskellige udgaver under titlerne En læsningens cyklus og Til hver dag, men blev aldrig fuldendt til hans tilfredsstillelse. Det er nu hans tilhængeres opgave at fuldende og udgive det, som han mente var Verdens Moralske Visdom.

Den vigtige opgave, som Tolstoj stillede sig selv, var at frigøre verden fra åndeligt forfald og ondskab; og han rettede al sin energi og viden mod det mål. Det er selvfølgelig et fåtal, der nyder godt af hans fremskridt; men vi kan alle gøre en fornyet indsats for at forstå hans uafrystelige moralske principper og den menneskelige kulturhistorie.

“At bibringe folket viden, fordi det er det unikke middel mod dets problemer. …”, således begyndte Tolstoj sit sidste værk, Det Sande Middel, skrevet på Optin Pustin efter at han havde forladt Jasnaja Poljana.

Nu hvor vi nærmer os slutningen på dette århundrede, berømt for sine fremskridt uden fortilfælde indenfor videnskab og teknik, og bevæger os mod begyndelsen til det næste, har uhørte forbrydelser fundet sted, og mennesker har udvist forfærdelig grusomhed mod hinanden og mod naturen. Vi har ikke været beskyttet af vore fremskridt; og der har været en voksende anerkendelse af vigtigheden og realismen i Tolstojs ideelle fordring om kultur før magt, om individet før staten, om almindelig før privat ret til jord, om moral før slap handelsetik. Moral var det centrale omdrejningspunkt i Tolstojs filosofi. Vi kan ikke negligere hans synspunkter i vores søgen efter en alternativ samfundsform.

Tolstoj ophobede hele verdens moral i sine arbejder. På samme tid portrætterede han de bedste egenskaber i den russiske karakter: humanismen, som også Dostojevski skrev om, den lidenskabelige søgen efter sandhed, det vil sige ærlighed og retfærdighed, demokrati, kreativitet, mådehold, fremstillet i en forenende og omfattende form. Tolstoj-inspirerede samfund eksisterede en tid efter hans død, og nogle dukker nu op igen. Endnu engang kan det russiske folk, i et sådant geni som Tolstoj var, mødes med verdens kulturer; men verden må også forstå Rusland, som F. Tjutsjev kaldte “det uforståelige”.

Moskvas Leo Tolstoj Selskab fortsætter den progressive aktivitet, som han begyndte. Denne type aktivitet foregår indenfor følgende områder:

– etablering af folkeskoler med daglig undervisning;
– udgivelse af religiøse bøger;
– etablering af velgørende organisationer og komiteer;
– finansiering og organisering af samfund af enhver art.

Fordi Tolstoj anså menneskehedens moralske perfektion for at være baseret på en fri bondestands arbejde, interesserede han sig for, hvordan deres arbejde med jorden kunne gøres produktivt, og hvordan det bedst kunne tjene såvel den enkelte arbejder som samfundet. Af den årsag rettede han sin opmærksomhed mod Henry Georges forslag om enkeltbeskatning af jordværdien. Tolstoj så i denne idé muligheden for en retfærdig regulering af jordspørgsmål og en forbedring af de sociale relationer som helhed, og han fremførte Henry Georges ideer på en mange forskellige måder.

Hvis Leo Tolstoj havde været i live i 1992, ville hans støtte til Henry Georges beskatning af jordværdi, som et middel til opnåelse af lige rettigheder til den, efter min mening være fuldstændig uændret. Som Præsident for Leo Tolstoj Selskabet deler jeg denne opfattelse.

Tolstoj vendte sig også mod Henry George i sine sidste moralfilosofiske arbejder, skrevet kort tid før hans død. Både selve ideen om en enkeltbeskatning og Tolstojs tanker om disse emner fortjener den dybeste opmærksomhed, ikke mindst i Rusland, som for tiden undergår en pinefuld økonomisk og landbrugsmæssig reform.

Tolstoj var vegetarianer, og han betragtede afvisningen af kødspisning som det første skridt hen imod moralsk perfektion, og idet han på den måde gik forud for vor tids brede miljøbevægelser, var han en af de første til at indse, at drab på dyr og forurening ville føre til en økologisk krise, og hans modige kamp for et miljø uden forurening giver vor tids “grønne” et strålende eksempel. Jeg håber, at denne bog vil medvirke til en større viden om Tolstojs filosofi og om det russiske samfund, og bedst af alt føre folk sammen i nye idealer for kreativitet, kærlighed og forståelse.

Anatolij Gorelov.

Anatolij AI. Gorelov er professor i filosofi på Moskvas Videnskabelige Akademi. Hans publikationer indbefatter: Økologi ­ Videnskab – Simulering, Menneske – Harmoni – Natur og Det Splittede Menneske og Personlighedens Integritet.
Hans emner er: Økologi, Psykologi, Sociologi, Antropologi, Religion, Kunst, Filosofi, Videnskabsteori, Etik og Æstetik, Politologi og Gammel Russisk Kultur.
Han er Præsident for Moskvas Tolstoj Selskab.